søndag den 15. september 2013

Soveværelse part 2

Så kom vi endelig i gang.

Jeg har jo forberedt en lille smule. Vi har købt en masse ind, jeg har malet billeder og vinduet er blevet malet. Wau en forskel.

Hele weekenden har stået i soveværelsets tegn. Jeg er allerede ganske tilfreds, her halvvejs igennem projektet ogfaktisk er jeg ret overrasket over, hvor hurtigt det er gået. Måske har Drømmemanden også set fidusen i at forny soveværelset, for han har knoklet på, imellem weekendens andre aftaler.

Se lige hvor flot det allerede er. Jeg glæder mig til at jeg skal i seng i aften :-)

 
Af en eller anden grund, er der ikke vindueskarme i vores ellers lækre lejlighed. Meget mærkeligt at man har valgt at udelade dem, specielt med så kæmpe store vinduer. Det har virkelig generet mig, at jeg ikke har kunnet fylde vinduerne ud med noget hygge. Syntes de har været så kolde at se på, især fordi de så også har valgt at vinduet skal være sort og brunt. For man kunne jo ikke nøjes med en grim farve.
 
Så vi har malet vinduerne hvide, og så har jeg købt de geniale billedehylder fra IKEA. De er ikke så dybe, og man kan hænge dem op uden grimme hyldeknægte.
Jeg ville dog bare have dem lige, så jeg har vendt dem om og bum - så er der vindueskarm.
 
Og jeg elsker den allerede :-)
 
 
Mine hjemmelavede billeder, som nu er kommet i ramme og er klar til at blive hængt op. 
 
Nu mangler vi "kun" at flytte skabet, gemme fjernsynet, ombetrække farmors røde stol - som vi er meget glade for, men køn er den jo ikke ligefrem. Hænge billeder op og så har jeg nogle små ekstra esser i ærmet.
Håber det bliver lige så godt som det har været indtil videre.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar