søndag den 19. januar 2014

Søndag, Sygdom & Smukke æbler

Jeg sidder tit og snuser rundt i de mange billeder der findes på internettet. Så da jeg fredag faldt over en diy til de smukkeste æbletærter, var der selvfølgelig ikke andet for end at kaste sig ud i det.  Disse smukke æble-roser, er der da vidst Ingen der kan stå for, jeg kunne i hvert fald ikke.

Så lørdag, købte jeg æbler og en pakke frossen butterdej, resten havde jeg derhjemme.  Endnu en grund til at man ikke kan gå forbi denne smukke dessert - den er smuk, den er enkel, den er billig og så elsker jeg blandingen af bagte æbler, kanel og butterdej - jeg kan simpelthen ikk få armene ned :-D

Vi var dog ikke hjemme lørdag, så det blev til en søndags-eftermiddags-kage.
Drømmemanden var ikke hjemme, store C var hos mormor og lille C vågnede med feber og ondt i maven. Stakkels lille pus.
Hun var heldigvis frisk nok til at hjælpe med at lave æbleroser - eller, hun sad med en udstikker og lavede figurer i det overskydende butterdej (forestil jer en skuffelse der stod ud af hende, da hendes fine stjerner og bogstaver, eksploderede i ovnen og slet ikke var til at kende igen :-/ ) men det er alligevel hyggeligt med selskab i køkkenet.
Og bagefter hyggede vi i sofaen med te, smuk dessert og tegnefilm.  Så blev det alligevel en okay søndag.

Den diy jeg fandt bestod kun af billeder, så jeg prøvede mig frem og har selvfølgelig prøvet at lave en ny diy til jer, så I også kan nyde den og imponerer gæsterne.

Til 6 roser brugte jeg:
2 æbler
Vand
Lidt citronsaft

1 pk butterdej
Stor spsk blødt smør
2-3 spsk brun farin
2 tsk kanel

Lidt smeltet smør
(Alle mål er et skøn, da jeg forsøgte mig frem, så prøv dig frem til du finder din yndlings kombination)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar