Skønne mandag

 

De skrappe læsere har måske allerede nu spottet, at jeg på ingen måde er gode venner med mandag. Og denne mandag er ingen undtagelse - tvært imod.

 

Det startede selvfølgelig godt ud, med at vi som for længe. Store C har haft ondt i hovedet hele natte, pga den nye bøjle og har været meget ked, fordi hun aldrig har oplevet hovedpine før. Og som mor er man jo helt ulykkelig og fortvivlet. Så efter en rigtig skidt nat, havde jeg bare ualmindeligt svært ved at vågne da det virkelig gjaldt.

Så drømmenmanden fik lille C i tøjet, stukket hende et knækbrød og hastede ud af døren, for at nå i skole til tiden.

Men madpakke kunne han naturligvis ikke nå og ingen af os havde været kloge nok til lige at bruge 10 min på det søndag aften.

 

Jeg bryder mig ikke om mad om morgenen, så jeg kan bare ikke det med madpakker. Puha, men her stod jeg nu - mandag morgen, og smurte madpakke, som jeg så kunne cykle over på skolen med. Jeg havde timet det, så jeg kunne cykle over til frikvarteret og lige stikke den ind over hækken - og selvfølgelig skulle en af dagens mange byger, naturligvis dukke op, ligesom jeg steg op på cyklen.

 

Og af en eller anden grund, så virker det som om mandag altid kommer bag på mig. Jeg har en plan om at handle ind torsdag, så man har det man skal bruge mandag. Men det virker ikke. Så tænker jeg - start ugen med at handle ind til hele ugen. Men det virker heller ikke, for jeg er rigtig sløv om mandagen. Så tænker jeg - slut ugen med at handle, så er du klar mandag, når det hele bliver skudt i gang. Men det glemmer jeg altid. Jeg tror dog det er den sidste, der giver mest mening for mig, og som jeg altså bliver nødt til at lærer.

 

Så amndag aften, står jeg for engangs skyld, med pigerne + veninde og venter på at drømmemanden kommer hjem med bilen så jeg kan handle. Så suser jeg over i netto, og kaster det nemmeste jeg lige kan komme i tanke om ned i kurve (hvor blev ugemadplanen af???)

I dag blev det pisabrød, det kan alle børn jo lide.

 

Med drømmemandens hjælp, nåede vi aftensmaden lidt over kl 18, så pigerne kunne nå at lege inden veninden skulle hentes. I morgen planlægger jeg bedre og køber ind til resten af ugen, så vi ikke skal haste sådan rundt.

 

Som prikken over Iét, fik jeg dette skønne brev fra lille C, meget fnisende, mens hun skyndte sig væk. Det var drømmemanden der så det, så far og datter fik lige en alvorssnak.

Selv kunne jeg ikke lade være med at skrald grine i køkkenet, da jeg så sedlen - har da også tænkt mig at gemme den til en skøn collage hun får når hun bliver 18 :-)



 

 

 

Det positive ved det er jo at hun da om ikke andet lærer noget i skolen ;-)