Skal man eje? Skal man have hus? Skal man spekulere i fastforrentet lån og skal man investere i samtale køkken og pillefyr - bare fordi man er ved at være voksen?
Jeg kan sagtens se, hvad de mener når de siger at man smider pengene ud af vinduet når man bor til leje og at huskøb er en invistering af ens fremtid. Og så alligevel ikke... For jo, det kan godt være at jeg ikke får de penge jeg betaler hver måned og hvis jeg tror jeg får mit indskud tilbage eller noget for alt det jeg laver i lejligheden når jeg flytter - når burde jeg nok hellere ændre taktik og satse på lotto i stedet. Der burde chancerne være en del større. Min leje-lejlighed bliver heller ikke mere værd og der er ingen penge at hente herfra når jeg bliver gammel og grå. Så langt er jeg med. Men det er et hjem til mine børn. Jeg giver dem tag over hovedet, et fint værelse og adgang til både rindende vand, lys og varme i radiatorerne. Jo jo, vi har skam fine forhold herhjemme og så er det for mig ikke penge jeg smider ud af vinduet.
Og jeg bryder mig ikke om tanken ved at eje. Og da slet ikke et hus.
Jo, selvfølgelig ville det være dejligt at komme ned til jorden. Og det ville være skønt med en have, hvor pigerne ku lege ude, hunden kunne boltre sig, venner ig familie ku samles til grillaftener og fødselsdage ville være noget man pludselig kunne overskue at holde. Ig indvendigt ku man gøre som man ville. Det ville være okay at vælte en væg, blinde en irriterende dør, male paneler og vindueskarmen som man vil og sætte sit eget skønne præg. Selvfølgelig ville det være dejligt og jeg er skam også misundelig på alle dem der har muligheden for det.
Men tanken om at eje er noget der får mig til at ligge søvnløs om natten. Jeg kan bare ikke lide tanken. Det er alt for stort et ansvar og alt for meget jeg ikke forstår.
Kan man sige jeg ikk føler mig voken nok endnu?
Jeg ved godt jeg nærmer mig de 30, men jeg er bare ikke klar til et så stort sats.
Jeg har det rigtig godt med at vide, hvad jeg har og vide at den røde magnet på mit køleskab, er tlfnummeret til min livline, hvis der skulle ske noget. Hvem skulle jeg mon ringe til hvis det var mit eget? Ingen!
Så jeg har det fint og tror jeg vælger at bliver her, indtil videre.
Og så ku vi måske en dag købe et kolonihavehus. Sådan et rigtig fint ærke dansk et af slagsen. Sådan et har jeg ønsket mig og så kan jeg gå der og lege voksen, med min have og nye køkken. Og så kan jeg altid gå hjem til min trygge lejlighed som bliver stående hvor den står, hvis jeg har behov for at føle mig lidt lille og bange igen.
Det var en god ide og passer meget bedre til mit temperament.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar