Vi har aldrig rigtig elsket hinanden, men i disse dage er vi dødsens uvenner - madpakkerne og jeg.
Ligeledes finder jeg det aldeles svært, at passe min sengetid. Så jeg forudser at jeg på nuværrende tidspunkt, ikke kommer til at være den mest friske mor i morgentidlig, og så det er jo nok meget godt at få ordnet de madpakker nu.
Så jeg trasker ud i køkkenet, åbner køleskab og finder det mest nødvendige. Råber desperat efter lidt mere spændende end en gulerod som snack. Måske bare en lille stump agurk så der er lidt valgmuligheder at byde på, men ikk engang det er muligt.
Jeg må nøjes med det jeg har, der er ikk andre muligheder på dette tidspunkt, og love mig selv at handle ind til bedre madpakker i morgen.
Det startede ellers så godt, med de fine madpakker. Men selvom jeg havde de bedste intentioner og troen på det, skal der ikke meget til at man kommer ud af kurs.
Sikke et syn. Firkantede, aflange og runde sølvkugler, lå og skreg efter hinanden.
Ja selv verdens dårligste mor må, trods alt, forbarme sig her og pakke om. Det blev da lidt bedre ikk? Bare en lille smule?
Jeg må starte anden runde af "projekt overskuds madpakker" i morgen. Og håbe det holder længere denne gang.
Jeg synes heller ikke det er nemt med de madpakker!!! Rugbrød med pålæg, lidt frugt, lidt grønt synes jeg er fint. Og ungerne kan lide det. Det er jo vigtigst.
SvarSletJeg tror vi to skal lade være med at måle os med supermødrer!!!! He he
Nogle gange ville jeg ønske, at man kunne nøjes med at lege med ungerne og være fjollet, for at være en god mor :-) Ikke alt det praktiske - jeg kan ikke lide det :-(
SvarSletJa, vi må se på vores børn, med sunde røde kinder og uglet hår, og vide at vi trods alt giver dem noget der er meget mere værd ;-)
Og så mange tak, fordi du var den første til at skrive her på min blog - det føles rart :-)