tirsdag den 24. september 2013

Efteråret er på vej

Jeg elsker efteråret. Det er ikke blevet helt mørkt endnu, men mørkt nok, til at stearinlysene kan blive tændt om aftenen og tæpperne kan hives frem. Om morgenen er luften helt anderledes frisk. De orange farver er så smukke og alt indbyder bare til hygge. Det er en skøn årstid.
 
 
 
Og nu er kastanjerne også kommet. Jeg var ude og gå en tur med hunden, sammen med lille C, da vi faldt over en masse kastanjer. De små fine gyldenbrune klumper, blev proppet i lommerne og lille C fyldte buksebenet :-) Fjollede pige.
 
Vi kom da også hjem med en skålfuld og vi kunne sagtens have samlet flere sammen. Det er så hyggeligt at lave kastanjedyr og alene i skålen, pynter de da også rigtig fint.
Sidste år, samlede pigerne flere poser fulde med kastanjer, som vi naturligvis aldrig nåede at få brugt. Så i år, må jeg vist hellere holde lidt igen på dem. Men det er jo sådan med børn, at de kan finde på de sjoveste ting at lege med, så kastanjer var sidste år hittet i en hel måned. Jeg har stadig ikke helt fundet ud af, hvad det var deres leg gik ud på, men de hyggede sig (og jeg ryddede kastanjer op) og det er jo det vigtigste. 
 
Mange gange tror jeg man som voksen kunne lærer rigtig meget af at se livet igennem en barns øjne. De kan nogle helt fantastiske ting, som vi desværre for længst har glemt.
 
 
Rigtig dejligt efterår til jer allesammen :-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar