Meget meget træt af børn der roder, taler grimt, søstre der skændes så huset ryster, vasketøj der bliver smidt på gulvet (for mor rydder det jo op) opvask der bare blive smidt på køkkenbordet (så kan mor jo ordne det) tøsser der er for vigtige til at hjælpe hinanden, pakken fra risene der ikke bliver smidt ud eller komfuret der ikke bliver tørret af når man har lavet mad.
Jeg er så træt af at jeg skal rende i røven på dem og rydde op efter dem allesammen her hjemme.
Og ja det er da nok min egen skyld. Det er jo nok fordi jeg har gjort det og følt at det var det jeg skulle. De har jo nok fået det bedre af at jeg har sørget for dem og ordnet det hele så de ikke skulle tænke på noget. De skulle bare have det sjovt, dejligt og rart og så skulle jeg nok være en rigtig superMor og ordne alt det kedelige, for er det ikke det en god mor gør?
Alle børneopdragelses bøgerne siger at børn skal have pligter og konsekvente forældre - det vil gøre dem mere ansvars bevidste og trykke.
Så selvfølgelig har pigerne da pligter. De har fx en maddag om ugen - altså når de gider. De skal rydde op på deres værelser en gang om ugen - det gør de også, når de altså gider. Og så skal de naturligvis rydde op efter dem selv (meget normalt og rimeligt - og det gør de bestemt også, når jeg bedre dem om det og når de altså lige mener de har tid.
Det er jo fået helt galt og med tiden vokser problemet sig selvfølgelig større og større. Større børn, flere ting og mere kaos. Det er vokset over mit hoved, jeg kan ganske enkelt ikke følge med mere.
Jeg bliver så ked af det og føler at ingen respektere mig, men hvordan skal de vise at de respektere mig når jeg ikke har lært dem hvordan?
I går blev det så for meget. Jeg havde planlagt en hygge dag og besluttet at vi skulle snakke om netop dette problem og hvordan vi kunne løse det. Jeg have glædet mig, men ingen vi overhovedet kom i gang, havde alle i familien afprøvet mine grænser og vist deres ligegyldighed omkring hyggeaftenen så tilpas meget at den lægge tikkende bombe, langt om længe eksploderede. Så jeg fik sagt at jeg var skuffet og meddelte familien om at jeg havde brug for at gå en lang tur alene.
Der er ingen tvivl om at der skal ske noget herhjemme, vi er kommet ud på et sidespor og ingen har det godt med det.
Jeg tror også familien fandt ud af hvordan jeg havde det for i dag har lille C har vartet sin storesøster op hele dagen ved bla. at tage hendes tallerken med ud når hun alligevel gik ud med sin egen. Dygtige pige, hun har fået så meget ros i dag. Drømmemanden er gået i gang med at male vinduerne som har ventet længe og store C har tømt værelset for vasketøj, vasket det og hængt det op. Hun havde godt nok sine kvaler og kampe, men hold nu .... Hvor er jeg stolt af hende.
Og vigtigst af alt har pigerne ikke aflæstes eller talt grimt til hinanden i dag.
Det er da et kæmpe skridt i den rigtige retning og nu skal jeg så "bare" finde ud af hvordan vi fastholder nogle rimelige pligter, lærer dem at rydde op efter sig selv og bevare glæden og roen som har været her i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar