Jeg har en svaghed for studenter. På en eller anden forunderlig måde, rammes jeg af et stort tumult af stolthed, glæde, ønske for mine egne børn, sorg over min egen ungdoms dumhed og en masse følelser der er umulige at forklare, hver gang jeg ser en studentervogn. Og så tuder jeg.
Den er sikker hver eneste gang - vil du have mig til at græde, så vis mig en studentervogn...
Og selv følelsen inden i mig overvælder mig og jeg har endnu ikk fundet ud af, hvorfor den er så stor. Hvis jeg sidder i min bil og dytter det velkendte tillykke, går det først galt og jeg vræler som et lille barn.
Det er en sjov følelse at blive så stolt og rørt over unge mennesker som jeg slet ikke kender. Og det er endnu mere fjollet når pigerne fanger mig i et sårbart øjeblik og forundret spørg "hvorfor græder du mor?"
Jeg er jo bare så glad og det er jo så smukt!
Er jeg mon den eneste der har en lidt fjollet tude garanti? ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar