Leje/eje - og alt det der med at blive voksen!

Skal man eje? Skal man have hus? Skal man spekulere i fastforrentet lån og skal man investere i samtale køkken og pillefyr - bare fordi man er ved at være voksen?

Jeg kan sagtens se, hvad de mener når de siger at man smider pengene ud af vinduet når man bor til leje og at huskøb er en invistering af ens fremtid. Og så alligevel ikke... For jo,  det kan godt være at jeg ikke får de penge jeg betaler hver måned og hvis jeg tror jeg får mit indskud tilbage eller noget for alt det jeg laver i lejligheden når jeg flytter - når burde jeg nok hellere ændre taktik og satse på lotto i stedet. Der burde chancerne være en del større.  Min leje-lejlighed bliver heller ikke mere værd og der er ingen penge at hente herfra når jeg bliver gammel og grå. Så langt er jeg med. Men det er et hjem til mine børn. Jeg giver dem tag over hovedet, et fint værelse og adgang til både rindende vand, lys og varme i radiatorerne.  Jo jo, vi har skam fine forhold herhjemme og så er det for mig ikke penge jeg smider ud af vinduet.

Og jeg bryder mig ikke om tanken ved at eje. Og da slet ikke et hus.

Jo, selvfølgelig ville det være dejligt at komme ned til jorden. Og det ville være skønt med en have, hvor pigerne ku lege ude, hunden kunne boltre sig, venner ig familie ku samles til grillaftener og fødselsdage ville være noget man pludselig kunne overskue at holde.  Ig indvendigt ku man gøre som man ville.  Det ville være okay at vælte en væg, blinde en irriterende dør, male paneler og vindueskarmen som man vil og sætte sit eget skønne præg.  Selvfølgelig ville det være dejligt og jeg er skam også misundelig på alle dem der har muligheden for det.

Men tanken om at eje er noget der får mig til at ligge søvnløs om natten. Jeg kan bare ikke lide tanken.  Det er alt for stort et ansvar og alt for meget jeg ikke forstår.
Kan man sige jeg ikk føler mig voken nok endnu?

Jeg ved godt jeg nærmer mig de 30, men jeg er bare ikke klar til et så stort sats.
Jeg har det rigtig godt med at vide, hvad jeg har og vide at den røde magnet på mit køleskab, er tlfnummeret til min livline, hvis der skulle ske noget. Hvem skulle jeg mon ringe til hvis det var mit eget? Ingen!

Så jeg har det fint og tror jeg vælger at bliver her, indtil videre.

Og så ku vi måske en dag købe et kolonihavehus.  Sådan et rigtig fint ærke dansk et af slagsen.  Sådan et har jeg ønsket mig og så kan jeg gå der og lege voksen, med min have og nye køkken.  Og så kan jeg altid gå hjem til min trygge lejlighed som bliver stående hvor den står, hvis jeg har behov for at føle mig lidt lille og bange igen.

Det var en god ide og passer meget bedre til mit temperament.

Fantastisk familiedag

Så lykkedes det os endelig at holde familie hyggedag og hold nu op, hvor vi ellers lige gav den gas.

 

Det var lige ved at ende galt fra morgenstunden af. Jeg tror Drømmemanden og jeg var så optaget af at dagen skulle være helt perfekt, at den mindste ting, gjorde os spidse og snerrende. Ikke den bedste start, men lidt adskillelse og et ring til veninden, der lige kunne fortælle mig at jeg skulle slappe af, blev det hele godt igen. Drømmemanden og jeg slappede mere af og lod dagen bringe hvad den nu ville bringe - og så blev det hyggeligt.

 

Vi havde rigtig mange ting vi skulle nå og nogle børn og et hjem der fortjente stor opmærksomhed.  Så det var noget med at tænke praktisk og dele os.

Jeg tog lille C herhjemme, hun er rigtig god til at underholde sig selv og finde på stille lege, så jeg kunne give hjemmet en ordentlig omgang.  Imens tog Drømmemanden store C med ud og shoppe memory card og nye sko.

 

Jeg misunder altid  de mennesker, der står op lørdag morgen, går i gang med hovedrengøringen og har et skinnende rent hjem, vasket 4 maskiner tøj, ordnet weekendsindkøbene og sat bolledejen til hævning inden kl er 12.
Hver fredag siger jeg til mig selv:

 

"i morgen bliver dagen, hvor jeg tager mig sammen"

Men nøj hvor syntes jeg altså det er svært og jeg har bare aldrig rigtigt energien til det.

Men i går skete det så. Det er jo ofte sådan at hvis bare man går i gang fra starten af, så går det lige pludselig stærkt.

 

 

Jeg fik da også flyttet lidt rundt i stuen, skiftet sengetøj, luftet godt og grundigt ud, støvet af, vasket op, ryddet op i skabet under vasken (same old nightmare) støvsuget, vasket gulv OG renset gulvtæppet. Og så står man der bagefter, i et skønt, dejligt hjem, der omfavner dig med en ny ro - du er glad, tilfreds og stolt over dit arbejde og hjem. Så hvorfor er det så egentlig så pokkers svært at holde sit løfte, om at gøre dette hver lørdag???

Jeg lover mig selv nu at tage mig mere sammen og komme i gang hver lørdag morgen. Men hånden på hjertet, så ved vi jo godt det ikke bare er så lige til.

Hyggedagen fortsatte som planlagt.
Med et rent og lækkert overskuds hjem, var det tid til at lave aftensmad.

Store C stod for det i dag og havde planlagt raclette. Så mens jeg biksede dejen til mine super lækre cookies (som er en af de få ting jeg er god til at bage) sammen, lavede store C marinade og snittede grøntsagerne. Endnu en lækker fordel ved at få ryddet op, man har plads til at være samlet.
Og fuld af den overskud jeg havde fået opbygget i løbet af dagen, var det jo ingen sag at snuppe opvasken imens. Så alt var fint og lækkert da vi ku sætte os til bords og holde vaske ægte familie hyggedag.

Jeg har altid haft mine betænkeligheder ved alt det raclette hurlumhej og børn :-( men mine skønne unger fik lynhurtigt manet min frygt til jorden. Jeg sad sammen med lille C og lavede det første kyllingespyd med hende og så tog hun ellers bare fat. Hun marinede, prøvede forskellige kombinationer og vendte fint og forsigtigt pølserne på grillen. Vi sad i flere timer og råhyggede og der var ikke en eneste sur mine undervejs. Efter lidt tid kunne jeg tilfreds læne mig tilbage og trygt nyde synet af mine smukke piger, der glade, hjælpsomme og fornuftigt med respekt for den varme grill, nød at lave deres egen mad.

Vi blev hurtigt enige om at succesen skulle gentages igen og raclettens tid i kælderen er forbi.
Det var så skønt og bagefter var der ingen af os der kunne overskue dessert, som var planlagt til sofa-video-hygge.

Så igen med masser af overskud og en vilje om at det hele for en gangs skyld skulle være perfekt, bar pigerne ud af bordet, mens vi voksne pakkede maden sammen og ordnede opvasken med det samme.

Hele lejligheden var fyldt med os og en tung luft, så man aldrig ville have gættet at jeg lige havde brugt hele dagen og alle mine kræfter på at gøre rent.

Vi havde alle en lidt kvalm fornemmelse og besluttede at en aftentur med hunden måtte være sagen.

 

 

 

Så mens lejligheden blev luftet godt igennem fandt vi jakker og lommelygter frem og gik aftentur.

Kl 21 var vi alle helt mætte af mad, hygge og aktiviterne fra dagen. Så i stedet for at kaste os på sofaen som en selvfølge, fik pigerne hver deres snackskål og film på værelset. Og så krøb jeg i seng (i mit dejlige nye soveværelse ;-) ) med mit hækle tøj, mens drømmemanden satte en film på.

Hvilken lykke. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst er gået så glad og tilfreds i seng kl 21.

Det giver bestemt stof til eftertanke.

I dag er det søndags-afslapnings-hyggedag - drømmemanden faldt i går over en pakke med papir og andet kreativt til pigerne, så lille C er i fuld gang med at kreere flotte kort og navneskilte. Store C er blevet inspireret af os andre og er i fuld gang med den store oprydning på værelset. Hvilket syn at opleve tøj, tasker, papir og hulehopringe flyve ud af værelset, men shun skråler med på den høje musik. Har indtil videre kun oplevet hende sur, når hun skal rydde op på værelset, så dette er på alle måder hele oplevelsen værd.

Drømmemanden er taget på søndagstur med vennerne og jeg nyder søndagen med at hækle og ordne de små ting jeg ikke nåede i går.

Senere skal lille C til fødselsdag, så mon ikke store C skal belønnes for det fine værelse med en tur i ikea og det nye skrivebord jeg så længe har lovet hende.

 

 

Den vokser og vokser

Min nye hobby skrider stille og roligt fremad og jeg er helt vild med mit valg af hobby. Er sikker på det er lige mig.

Jeg begyndte i går aftes, hvor jeg dog mest trævlede op og startede forfra, og i dag er der så virkelig kommet fart på.

Jeg har helt vildt ondt i ryggen
Mine fingre sover
Jeg er helt ør i hovedet og ku med lethed snuppe en middagslur.
Og når ja - jeg burde nok have lavet noget mere nyttigt herhjemme, når jeg nu havde hele dagen - men det var altså bare så hyggeligt at sidde med dynen over sig, kaffe, dårlige serier og mit hækleri.
Og når man ser det vokse, er det så svært at ligge fra sig igen.

Se lige hvor fint det er blevet - der er lidt hovsa-løsninger, for hold nu op hvor er det altså svært at tælle alle de masker.  Men jeg er nu ret godt tilfreds af en nybegynder at være ;-)

"Den ligner jo næsten en hel bordskåner snart" :-)

Nu som arbejdsløs hækler

Det var sidste dag på arbejdet i dag. Noget af en mærkelig fornemmelse, syntes jeg nu :-(
Det mest mærkelige er at vi jo arbejder på skift, så nogle kollegaer sagde jeg farvel til i sidste uge og andre igår osv. Så min sidste vagt var med en kollega, sikke en afslutning. Selvfølgelig er der også andre i huset, som jeg sagde farvel til, men det var nu alligevel en lidt flad fornemmelse.

Så nu er jeg simpelthen arbejdsløs - jeg mangler kun lige at aflevere det sidste tøj som ligger klart og fjerne hængelåsen fra mit skab.  Og det er bestemt ikke min favorit stilling. Jeg er for at sige det mildt, rigtig bange for fremtiden lige nu. Bange for at gå i stå, bange for at der ikke er noget arbejde til mig derude, eller en elevplads som jo er det jeg selvfølgelig helst vil have.  Bange for at jeg har spildt mine chancer, og aldrig bliver til noget. 

Så som en lille slags trøst har jeg fundet mig en ny hobby.  Jeg vil lære at hækle. Jeg syntes bare det er det sejeste, med alt det man kan lave af hæklerier.
Jeg har naturligvis udset mig en taske som jeg vil starte ud med. Når men man kan jo ligeså godt have et mål ikk? Ellers går man jo hurtigt død i det og jeg har bare aldrig været særlig god til bare at lave for at lave. Jeg skal have et mål.

Så det bliver en taske...

Jeg har aldrig været god til håndarbejde.  Det var så slemt, at da jeg var barn, måtte min ellers altid rolige og blide mor, give op med at lære mig at strikke,  for ikk at blive sur på mig.
Jeg hader de opskrifter de skriver til sådan nogle strikke og hækle projekter.  Man skal jo have taget en master i matematik for at forstå dem. Og hvad skal alle de forkortelser? Jeg har nu lavet min egen hækle-ordbog, så jeg kan slå op i den, mens jeg læser opskriften.

Men jeg må indrømme at da jeg først kom i gang, var jeg nu ret god, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg pillede det selvfølgelig op en 20 gange til at starte med og måtte spørge en ven på Facebook, men det blev bedre og bedre og jeg er faktisk ganske tilfreds med resultatet indtil videre. 

Nu nåede kl så os bare desværre at blive 02.10 :-/ det skal nok blive sjovt i morgen tidlig.

Sov godt :-)

Hvorfor mig?!?

Vi har kun det sjov vi selv laver, den er jeg med på. Men hvorfor er det at jeg altid skal udsætte mig selv for pinlige oplevelser???

 

Store C kom jo hjem fra hyttetur i dag. Jeg havde fundet nogle bukser som havde ligget i gemmerne og tænkte da straks "hvorfor mon det er så længe siden jeg har haft dem på?"

Det er sådan nogle rigtig lækre løse afslapnings bukser og det var lige hvad jeg havde brug for i dag.  Så de røg på, og blev fint suppleret af en sort basic bluse, gråt tørklæde med stjerner og min læder jakke. Drøn smart så-lækker-ser-jeg-ud-når-jeg-slapper-af look - i kender det godt ikk?

Så jeg drog glad afsted til stationen sammen med lille C, for at hente storesøster.  I god tid naturligvis så man er sikker på at nå det og lige kan hygge sludre med de andre forældre, inden hele banden kommer hjem.

 

Og jeg osede skam også af overskud, syntes faktisk det hele var ret så okay. 
På vejen hjem, holder jeg da også lige ind ved hovedgaden for at hente garn i stof butikken - og så er det det sker!

Da jeg sætter mig ind i bilen opdager jeg, til min store skræk, et ualmindeligt stort hul i bukserne - lige mellem benene naturligvis.  For det kan jo ikke være anderledes med mit held :-(

 

Nu forstår jeg pludselig, hvorfor bukserne ikk har været i brug længe.

 

Pigerne var flade af grin og syntes det var det sjoveste de nogensinde havde oplevet, mens det eneste der kørte på højtryk i mit hovede var "hvor mange forældre har mon set dette kæmpe hul?"

 

Og der er ingen tvivl - de kan umuligt have undgået at se det...

 

 

 

 

Mon ikke drømmemanden skal aflevere pigerne det næste års tid, indtil alle har glemt mit lille (store) hul i bukserne stunt :-)
Og så husker jeg naturligvis at sy hullerne i tøjet, så snart jeg opdager dem!  

Frisk luft er den bedste kur

Som jeg forudså blev lille C heldigvis hurtigt frisk igen. De imponere mig gang de børn, når de går fra at ligge med hovedet i en spand og være helt blege i hovedet, til en time efter at være frisk. De er nogle seje små prinsesser. 

Uden at ville udfordre skæbnen tør jeg godt afsløre at de 7-9-13 meger sjældent er syge en hel dag.  

Så da lille C op ad dagen meddelte at hun var frisk igen og kuløren i amsigtet passede til hendes påstand, besluttede vi at tage en tur i skoven. 

Frisk luft er og bliver den bedste kur.

Og ganske rigtigt var hun frisk nok til både at lege, klatre og nyde den smukke natur. 

Der er den smukkeste natur i Hedeland mellem Roskilde og Hedehusene. Vi er tit derude, men denne gang havde vi hørt om en naturlegeplads derude. Så det var den vi var på udgik efter. Og vi fandt den. Sikke et fantastisk sted. Det er en hel forhindringsbane, med klatrestativer, svævebaner, klatrevægge og almindelige legepladser, hele vejen rundt. Og så er her bare så smukt.  

 

Vi havde en skøn tur, på et par timer, og blev dejligt trætte af den friske luft. Så hjemme igen, stod den på sofahygge, med film og dynerne.

 

Efteråret er på vej

 

Jeg elsker efteråret. Det er ikke blevet helt mørkt endnu, men mørkt nok, til at stearinlysene kan blive tændt om aftenen og tæpperne kan hives frem. Om morgenen er luften helt anderledes frisk. De orange farver er så smukke og alt indbyder bare til hygge. Det er en skøn årstid.

 

 

 

Og nu er kastanjerne også kommet. Jeg var ude og gå en tur med hunden, sammen med lille C, da vi faldt over en masse kastanjer. De små fine gyldenbrune klumper, blev proppet i lommerne og lille C fyldte buksebenet :-) Fjollede pige.

 

Vi kom da også hjem med en skålfuld og vi kunne sagtens have samlet flere sammen. Det er så hyggeligt at lave kastanjedyr og alene i skålen, pynter de da også rigtig fint.

Sidste år, samlede pigerne flere poser fulde med kastanjer, som vi naturligvis aldrig nåede at få brugt. Så i år, må jeg vist hellere holde lidt igen på dem. Men det er jo sådan med børn, at de kan finde på de sjoveste ting at lege med, så kastanjer var sidste år hittet i en hel måned. Jeg har stadig ikke helt fundet ud af, hvad det var deres leg gik ud på, men de hyggede sig (og jeg ryddede kastanjer op) og det er jo det vigtigste. 

 

Mange gange tror jeg man som voksen kunne lærer rigtig meget af at se livet igennem en barns øjne. De kan nogle helt fantastiske ting, som vi desværre for længst har glemt.

 

 

Rigtig dejligt efterår til jer allesammen :-) 

Sygdom og perleledninger

Storesøster tager på hyttetur og så blev lillesøster syg - det var ikke lige det der var meningen :-(  Jeg havde planlagt at lave aktiviteter med hende, som passer til hendes alder og ikke forstyrres af storesøster der syntes det er sååå kedeligt. Men ak.

Heldigvis er mine børn sjældent syge og når det endelig sket, er det hurtigt overstået (jeg vælger at ville mig selv ind at det er fordi jeg ikke er hysterisk og gør den unaturligt sunde og ellers er vi bare utrolig heldige). Så når nu hun er så uheldig at være syg, så må vi håbe at hun bliver hurtigt rask igen. Hun virket heldigvis allerede mere frisk.

Hele formiddagen har vi brugt på at pynte ledningen til hendes høretelefoner så de bliver fine. Dejlig sofakreativitet og som lille C siger, et det perfekt at man kan høre musik samtidig :-)

Hyttetur - mon jeg overlever???

Det har været en meget underlig morgen i dag. Store C skulle på hyttetur og det bryder moren sig bestemt ikke om.
Jeg ved godt, at det bliver super sjovt for hende og hun glæder sig så meget og er mere end parat. De har selv fået lov til at vælge, hvem de skal sove på værelser med. Så i går mødtes pigerne, for at tage ned i slikbutikken og købe proviant til turen. De havde selv planlagt det og aftalt et beløb, som alle kunne være med på, så ingen af dem blev snydt. Jeg er meget stolt af min lille/store pige.

Her til morgen, kunne jeg dog godt mærke at det virkelig gjaldt nu. Jeg har det så dårligt med at give slip på mine børn, så jeg har rystet hele morgen og følt mig syg, mens jeg prøver at vise at jeg er helt cool med situationen.

Jeg har dobbelttjekket hendes kuffert - 5 gange. Så den burde være okay nu.
Alligevel har jeg løbet rundt hele morgenen, som en kylling der har mistet hovedet - puha hvor bliver jeg snart nødt til at tage mig sammen. Det nytter ikke noget at det kun er mormor jeg føler mig tryg ved.

Med termokrusene fyldt med te til store C og kaffe til mig - og kufferten dobbelttjekket for 6. gang, er der vidst ingen vej udenom. Vi slæber kufferten ned til bilen og køre mod stationen, hvor vi skal mødes. Vi er i god tid, men der er alligevel allerede kommet mange før os, og stemningen af lejrtur, spreder sig hurtigt på hele stationen.
Jeg begynder at få det lidt bedre, mens vi står her - men efter alt for kort tid, er det tid til at sige farvel. Lærerne skal have mulighed for at få et overblik over alle eleverne og dette er svært, med alle os forældre, der fylder godt i landskabet. jeg må overgive mig og sige farvel. Med et stooort smil selvfølgelig.

Da jeg går ud til bilen, tænder jeg lige en smøg, inden jeg køre væk. Og så er det, at jeg pludselig tager mig selv i at stå og vente - ikke 5 min, ikke 10 min, men hele 20 min. Jeg har parkeret biln, hvor jeg kan se ned på perronen, men de kan umiddelbart ikke se mig. Smart ikk?
Så som en anden stalker, står jeg nervøs og holder øje med alle børnene der stimler sammen nede på perronen. Og så kommer toget.

40 børn, myldre ind og finder deres pladser. Jeg kan nærmest mærke deres spændte sommerfulge i maven og glade humør helt oppe hos mig. Hvor er det dejligt for dem, bliver jeg ved med at messe for mig selv - mens jeg vemodigt ser på, mens toget forlader perronen. Jeg går tættere på og noterer at ingen børn står forvirret tilbage.
Hun klarede det - selvfølgelig gjorde hun da det. Og hun får en dejlig tur - selvfølgelig gør hun da det.

Det er kun 3 dage hun skal være væk, så mon ikke jeg bare skal tage mig sammen? Det er bare det der med, at hun mere eller mindre skal klare sig selv nu. Der er ingen der holder hende i hånden, hjælper hende med kufferten og konstant har fokus på hende. Det kræver sit, at minde mig om at hun trods alt,e r opdraget til at være en ung fornuftig pige og jeg har fuld tiltro til at hun kan tage vare på sig selv, og ved hvad der skal gøres, hvis hun skulle blive væk fra flokken eller noget andet går galt. Jeg ved at hun er klog og fornuftig, men lige nu er hun bare min lille pige, der skal beskyttes og passes på.

Toget er forlængst kørt, så jeg sætter mig ind i bilen, og køre hjemad mens jeg tænker "er jeg mon den eneste der har så svært ved at give slip på mine børn?"

Hjemme igen, har lige tændt for kaffemaskinen, for det her kræver kaffe - meget kaffe. Og så ringer tlfén. Det er store C, som bare lige vil fortælle at hun er kommet godt med toget og har det godt. Hmm, mon barnet kender sin mor?

Jeg må endnu engang konstatere at det er på tide at tage sig sammen. Store C skal hygge sig og have nogle spændene dage, sammen med de andre elever. Og vi skal hygge og udnytte at vi kan give lille C lov til at være i centrum. Det bliver rigtig dejligt for os alle sammen og det er jo sundt at savne ikk? Så jeg klistre tlfén til hånden de næste par dage og bilder mig selv ind at jeg sagtens kan klare det.

Jubiiii - Pakken er kommet

I dag da jeg kom hjem fra arbejde, lå min pakke i postkassen.

Alle snakker om det, så nu måtte jeg simpelthen prøve.
Argan Olie! Jeg har fået min fra www.billigarganolie.dk

De virker rigtig søde og professionelle og du har din nye flaske 2 dage efter bestilling.
Jeg glæder mig så meget til at komme i gang og afprøve et helt nyt univers.
Jeg har altid kæmpet meget med uren hud og i en alder af 29, er det bare rigtig trist når folk stadig skyder min alder til 18. Især fordi jeg, med min lave selvtillid over min hud, udelukkende tror at det er grunden til fejlvurderingen hos folk.

Hjemmesiden er dejlig nem at finde rundt på, og som en ekstra service har de lagt råd, opskrifter og vejledning ud så du nemt kan komme i gang med det samme. Olien kan sagtens bruges alene, men du kan også vælge at lave skrubbemasker, rens og meget andet. Alt det og meget mere kan du læse om her

Drømmemanden har taget pigerne med en tur til fyn. Så mens jeg drak en velfortjent fyraftens-kaffe, lavede jeg lige en indkøbsliste. For at have huset for mig selv, skal naturligvis udnyttes. Min pakke kunne simpelthen ikke være kommet på et bedre tidspunkt.
Jeg må videre - skal ud og handle ind :-) men jeg lover at vende tilbage med billeder og beskrivelser af, hvad jeg gør og hvordan jeg syntes det virker.

Lige nu måtte jeg bare lige dele min glæde med jer.
Ha en rigtig dejlig lørdag aften.

Nem og lækker madpakke

Mandag betyder ugestart og for mig er det ofte her, at det går op for mig at jeg ikke har styr på det, som jeg ellers gerne vil.

Jeg er på bar bund, hvad angår madpakker og vores uge madplan.

Men jeg prøver og nu tror jeg faktisk at jeg har fundet en rigtig god løsning, der virker til mit temperament.

 

Mine udfordringer med madpakker er:

1 at jeg ikke gider

2 at jeg rigtig gerne vil give mine børn nogle lækre overskuds-madpakker (ja de to første passer ikke så godt sammen vel ;-) )

3 at jeg ikke har det største budget, at gøre godt med

4 at jeg ikke er særlig god til at planlægge

5 og sidst men ikke mindst, at jeg syntes det er rigtig svært at være kreativ

 

Min løsning er derfor, at jeg fra nu af vil lave 1 ting om ugen. Så jeg nærmest køre en slags madpakke tema. Weekenden (eller fredag, hvis jeg har weekendvagt) vil jeg så bruge på at forberede det ekstra til madpakken.

 

I denne uge købte jeg ind til nemme sandwich med tunsalat og rugbrød med smørreost, som jeg ved at pigerne elsker. Vi skal jo starte lidt nemt ud ikk? ;-)

 

 

 

Min tunsalat er ganske simpelt:

2 dåser tun i vand (22 kr)

mayonaise (9 kr)

frosne ærter (10 kr)

salt, peber og citronsaft (havde jeg i skabet)

 

Og så har jeg brugt:

Grov sandwichbrød (6,50 kr)

grøn salat (8 kr)

 

Jeg ved godt det ville være sundere med rugbrød, og stod det til mig var det også det eneste mine piger spiste. Men sandheden er den, at jeg jo godt ved de ikke spiser kedelige tørre rugbrødsmadder. Så jeg vil faktisk hellere have at de spiser noget der er mindre sundt, end at de smider det sunde ud.

 

 

 

Men jeg har også tryllet lidt rugbrød, ned i madpakkerne :-)

 

For jeg ved heldigvis at mine piger elsker smørreost på rugbrød. Gerne med et lille sprødt salatblad og det er jo ganske nemt at trylle frem.

 

Jeg handler ofte i Netto, men når det kommer til madpakker, er jeg faktisk rigtig vild med Lidl - for de har så mange gode og billige alternativer til madpakkerne.

 

Denne smørost, koster fx kun 9 kr, og der er ikke den store forskel på den og så den dyre philadelfia.

 

Så ud over sandwichene købte jeg i denne uge også:

 

frisk ost (9 kr)

rugbrød (15 kr)

Pink lady æbler (25 kr)

1 kg blommer (19 kr)

Riskiks med chokolade (11,50 kr)

Gulerødder (12 kr)

 

Så en lækker madpakke til 2 prinsesser en hel uge løb op i:

 

106 kr

eller 21 kr pr dag.

 

Hvis jeg skulle købe mig til sådan en madpakke igennem skolekantinen ville det koste mig 50 kr om dagen, så jeg syntes faktisk det er ret godt gået, og det er så nemt om aftenen at slå sandwichene sammen. 

 

Så nu kan jeg slappe af og bruge tiden på at finde et nyt tema til næste uges madpakker.

Soveværelse part 2

Så kom vi endelig i gang.

Jeg har jo forberedt en lille smule. Vi har købt en masse ind, jeg har malet billeder og vinduet er blevet malet. Wau en forskel.

Hele weekenden har stået i soveværelsets tegn. Jeg er allerede ganske tilfreds, her halvvejs igennem projektet ogfaktisk er jeg ret overrasket over, hvor hurtigt det er gået. Måske har Drømmemanden også set fidusen i at forny soveværelset, for han har knoklet på, imellem weekendens andre aftaler.

Se lige hvor flot det allerede er. Jeg glæder mig til at jeg skal i seng i aften :-)

 

Af en eller anden grund, er der ikke vindueskarme i vores ellers lækre lejlighed. Meget mærkeligt at man har valgt at udelade dem, specielt med så kæmpe store vinduer. Det har virkelig generet mig, at jeg ikke har kunnet fylde vinduerne ud med noget hygge. Syntes de har været så kolde at se på, især fordi de så også har valgt at vinduet skal være sort og brunt. For man kunne jo ikke nøjes med en grim farve.

 

Så vi har malet vinduerne hvide, og så har jeg købt de geniale billedehylder fra IKEA. De er ikke så dybe, og man kan hænge dem op uden grimme hyldeknægte.

Jeg ville dog bare have dem lige, så jeg har vendt dem om og bum - så er der vindueskarm.

 

Og jeg elsker den allerede :-)

 

 

Mine hjemmelavede billeder, som nu er kommet i ramme og er klar til at blive hængt op. 

 

Nu mangler vi "kun" at flytte skabet, gemme fjernsynet, ombetrække farmors røde stol - som vi er meget glade for, men køn er den jo ikke ligefrem. Hænge billeder op og så har jeg nogle små ekstra esser i ærmet.

Håber det bliver lige så godt som det har været indtil videre.

 

Jeg er træt...

Meget meget træt af børn der roder, taler grimt, søstre der skændes så huset ryster, vasketøj der bliver smidt på gulvet (for mor rydder det jo op) opvask der bare blive smidt på køkkenbordet (så kan mor jo ordne det) tøsser der er for vigtige til at hjælpe hinanden, pakken fra risene der ikke bliver smidt ud eller komfuret der ikke bliver tørret af når man har lavet mad.

Jeg er så træt af at jeg skal rende i røven på dem og rydde op efter dem allesammen her hjemme.

Og ja det er da nok min egen skyld. Det er jo nok fordi jeg har gjort det og følt at det var det jeg skulle. De har jo nok fået det bedre af at jeg har sørget for dem og ordnet det hele så de ikke skulle tænke på noget. De skulle bare have det sjovt, dejligt og rart og så skulle jeg nok være en rigtig superMor og ordne alt det kedelige, for er det ikke det en god mor gør?

Alle børneopdragelses bøgerne siger at børn skal have pligter og konsekvente forældre - det vil gøre dem mere ansvars bevidste og trykke.
Så selvfølgelig har pigerne da pligter. De har fx en maddag om ugen - altså når de gider. De skal rydde op på deres værelser en gang om ugen - det gør de også, når de altså gider. Og så skal de naturligvis rydde op efter dem selv (meget normalt og rimeligt - og det gør de bestemt også, når jeg bedre dem om det og når de altså lige mener de har tid.

Det er jo fået helt galt og med tiden vokser problemet sig selvfølgelig større og større. Større børn, flere ting og mere kaos. Det er vokset over mit hoved, jeg kan ganske enkelt ikke følge med mere.
Jeg bliver så ked af det og føler at ingen respektere mig, men hvordan skal de vise at de respektere mig når jeg ikke har lært dem hvordan?

I går blev det så for meget. Jeg havde planlagt en hygge dag og besluttet at vi skulle snakke om netop dette problem og hvordan vi kunne løse det. Jeg have glædet mig, men ingen vi overhovedet kom i gang, havde alle i familien afprøvet mine grænser og vist deres ligegyldighed omkring hyggeaftenen så tilpas meget at den lægge tikkende bombe, langt om længe eksploderede. Så jeg fik sagt at jeg var skuffet og meddelte familien om at jeg havde brug for at gå en lang tur alene.

Der er ingen tvivl om at der skal ske noget herhjemme, vi er kommet ud på et sidespor og ingen har det godt med det.

Jeg tror også familien fandt ud af hvordan jeg havde det for i dag har lille C har vartet sin storesøster op hele dagen ved bla. at tage hendes tallerken med ud når hun alligevel gik ud med sin egen. Dygtige pige, hun har fået så meget ros i dag. Drømmemanden er gået i gang med at male vinduerne som har ventet længe og store C har tømt værelset for vasketøj, vasket det og hængt det op. Hun havde godt nok sine kvaler og kampe, men hold nu .... Hvor er jeg stolt af hende.

Og vigtigst af alt har pigerne ikke aflæstes eller talt grimt til hinanden i dag.
Det er da et kæmpe skridt i den rigtige retning og nu skal jeg så "bare" finde ud af hvordan vi fastholder nogle rimelige pligter, lærer dem at rydde op efter sig selv og bevare glæden og roen som har været her i dag.

Det var så det

Jeg lovede at skrive og fortælle, hvorfor jeg har været lidt trist, specielt i sidste uge.

Sagen er ganske simpel - jeg har sagt op på mit arbejde.

Ja jeg ved godt, det måske lyder simpelt, men det tog hårdere på mig end jeg havde regnet med. Jeg har været forfulgt af stress på arbejdedet og en svag ryg er ikke godt, når man løfter på kasser, hylder og tørrestativer i massevis.

Jeg vidste godt at jeg skulle sige op en dag - Meningen var faktisk at jeg skulle sige op sidste år. Jeg har altid drømt om at arbejde i IKEA, men aldrig om at være ude i butikken. Jeg startede ved siden at mit studie, som en del af min taktik, i at arbejde mig op. Men sidste år fandt jeg ud af at det ikke var muligt for mig. Jeg måtte videre. Men det er svært at komme videre, når man som jeg, finder det betrykkende at have noget at stå op til.

Man går og ønsker en masse drømme, men der sker bare aldrig rigtig noget - for jeg har jo et arbejde, så jeg kigger lige på det i morgen.
Hvor har jeg dog tænkt denne tanke mange gange.

"Hvis du altid gør, som du altid har gjort. Vil du altid få, hvad du altid har fået!"

Så nu har jeg altså givet mig selv sparket. Jeg må ud af min comfort zone og se at komme i gang med at realiserer mine drømme. Der er så meget i mig, så jeg kan ikke tillade mig selv at stoppe her.

Først mødte jeg en lettelse uden lige og en masse inspirerende tanker væltede ind over mig, den aften. Det var dejligt at se fremad. Men jeg blev også ramt af en frygt. Den kom lige så stille snigende ind i mig og sendte mig en uge på sofaen. Jeg kunne lige pludselig ikke overskue andet, end at spekulerer over om jeg nogensinde ville blive til noget. Ville jeg nogle sinde få opfyldt mine drømme?, vil jeg nogensinde få selvrealiseret mig selv?

Puha - man må ikke tænke så nogle tanker. Selvfølgelig kan det være okay, at ligge sig på sofaen et par dage, være lidt ydmyg og egentlig mærke efter, at du ikke helt er tilfreds med sådan som tingene er nu. Vi går alt for tit bare rundt i vores trummerum og tror at det hele er perfekt - men når vi bevæger os ud af vores comfort zone, kommer alle de virkelige følelser og drømme frem.


Så jeg rejste mig selvfølgelig igen!

Jeg må jo bare finde en ny taktik, jeg må ud og udfodre mig selv og verdenen, som ligger åben for mig. Den er lige derude.

Jeg er ikke bange længere, jeg er ikke ked af det mere. Jeg er ked af at jeg skal sige farvel til mine skønne kollegaer, selvfølgelig er jeg det - men det bliver også rigtig dejligt at komme videre.
Jeg har fået sagt mentalt farvel, så godt det i hvertfald er muligt, når jeg naturligvis har nogle ugers arbejde tilbage endnu. Men det er en rar følelse nu.

Og ideérne står allerede i kø, så jeg knokler derud af med at gøre dem til virkelighed.

 

Jeg har en drøm, jeg er god til det jeg vil, så nu er der kun en ting at gøre - gå imod drømmen :-)

Kreativ fridag

En lille fridag skal da bruges på at være kreativ.
Jeg har fået overtalt manden til at vi skal lave om inde i soveværelset - jubii :-)  Der bliver en masse arbejde ved det, da vores hjemme byggede skab skal flyttes, hvis vores begge to krav skulle opfyldes, så vi går i gang i weekenden. Hold nu op vi er gået på kompromis denne gang.

Så jeg er selvfølgelig gået i gang med at forberede en masse, så det er klart til weekenden.

Se lige nogle fine billeder jeg har fået lavet :-)

Soveværelse part 1

Okay jeg er ikke meget for det, men nu får I alligevel et hurtigt smugkig ind i mit soveværelse/pulterkammer.
Man kan tydeligt se at dette værelse er blevet forsømt. Alt bærer præg af lappe løsninger, med det vi lige havde ved hånden — se bare gardinerne, det er jo på ingen måde pænt og indbydende.
Og så selvfølgelig drømmemandens kæmpe fjernsyn, som jeg længe har bandet langt væk.
ikke så mærkeligt at jeg har sovet dårligt. Her gider man jo ikke gå ind for at finde ro.

Men der er én ganske speciel grund til at jeg viser jer dette. For tro det eller lad være - drømmemanden og jeg er simpelthen blevet enige om at nu skal rummet have en ordentlig make over :-)  Jeg er så glad.

Vi startede ud med at jeg ville ændre ALT. Ud med fjernsyn, ud med den store seng og så også lige flytte sengen. Drømmemanden ville så beholde alt præcist som det er og kan ikke se noget problem ved indretningen.

Normalt kan vi ikke gå på kompromis. I hvert fald ikke når det kommer til indretning. Vi er alt for forskellige og vil altid det stik modsatte. Det kan selvfølgelig have sin charme med forskellige synspunkter, men når det kommer til indretning giver vi begge to op når vi diskuterer, og så bliver det bare em mærkelig "det må se ud som det gør" løsning.
Men nu er vi altså blevet enige og vi har for en gangs skyld fundet ud af at mødes på halv vejen. Jeg er imponeret.

Så se lige her hvilke lækkerier vi har været ude og købe.

 

Vinduerne er lige nu i gang med at blive malet. Man kan allerede se en kæmpe forskel på rummet, selvom de kun er halvt malet. Vildt hvad farver kan gøre ikk?

 

Jeg tror på det bliver rigtig godt, det her vi har gang i :-)   

Natteroderi

Nu står jeg her igen, for jeg ved ikk hvilken gang, kl bip om natten og smør madpakker...

Vi har aldrig rigtig elsket hinanden, men i disse dage er vi dødsens uvenner - madpakkerne og jeg.
Ligeledes finder jeg det aldeles svært, at passe min sengetid. Så jeg forudser at jeg på nuværrende tidspunkt, ikke kommer til at være den mest friske mor i morgentidlig, og så det er jo nok meget godt at få ordnet de madpakker nu.

Så jeg trasker ud i køkkenet, åbner køleskab og finder det mest nødvendige. Råber desperat efter lidt mere spændende end en gulerod som snack. Måske bare en lille stump agurk så der er lidt valgmuligheder at byde på, men ikk engang det er muligt.

Jeg må nøjes med det jeg har, der er ikk andre muligheder på dette tidspunkt, og love mig selv at handle ind til bedre madpakker i morgen.

Det startede ellers så godt, med de fine madpakker. Men selvom jeg havde de bedste intentioner og troen på det, skal der ikke meget til at man kommer ud af kurs.

 

Jeg pakkede de triste mader ind i staniol, for at stå med film (og alt det der gør andre mødre meget bedre end mig) nu, på denne tid, er bare alt for uoverskueligt.

Sikke et syn. Firkantede, aflange og runde sølvkugler, lå og skreg efter hinanden.

 

 

Ja selv verdens dårligste mor må, trods alt, forbarme sig her og pakke om. Det blev da lidt bedre ikk? Bare en lille smule?

 

 

Jeg må starte anden runde af "projekt overskuds madpakker" i morgen. Og håbe det holder længere denne gang.

 

 

Dejlige fredag...

Du har været savnet.

Hvor har det bare været en dejlig fredag ovenpå en ellers hård uge. Jeg har ikke haft det særlig godt i denne uge (historien om hvorfor, skal jeg nok love at fortælle i næste uge)
Jeg har ikk lavet madplan, så aftensmad har været noget der er blevet fundet på i sidste øjeblik, fordi jeg skal. Vi har ikk kunnet konme op om morgenen, så starten på dagen har også bare været dum.  Jeg har været konstant træt og følt mig som en zombi. Vasketøjet har fået lov til at ligge på spisebordet. Ekstra aktiviteter med pigerne, har været ikke eksisterende. Og så var der jo det berømte forældremøde stunt.

Det hårde ved at være mor er, at uanset, hvor meget jeg har brug for en pause - bare en lille en til at finde mig selv. Kan jeg ikke "holde fri". Ikke en enkelt lille dag.
Men nu ser det ud til at tingene er ved at vende igen og hvor har det været tiltrængt.
I morges skinnede solen og ganske uventet var hele familien oppe og i tøjet, 6.45. Så kan det da kun blive en god dag. Der var ingen træthed på vej til skole, men den glade rolige stemning, som vi elsker, når vi cykler på rad og række.

"er det ikke sjovt, det med vaner? Opdagede at vi altid cykler i samme rækkefølge. Store C, lille C og så mig"

Turen vi cykler er bare så skøn. Vi har stisystem i hele byen. Er så glad for at vi som ægte cykelfamilie, har været så heldige at kunne bo i så dejlig en cykelby :-) det gør noget ved mig når jeg cykler pigerne til skole som jeg ikke kan forklare.
Det var en dejlig start på dagen.


Om aftenen var Drømmemanden ikke hjemme, så vi tøsser besluttede at menuen stod på sandwich med tun og gulerødder som tilbehør. Og så skulle vi naturligvis i byens slikbutik og snolde til disney sjov og mentor.

 

Takket være den nemme aftensmad, havde jeg sørme også overskud til at stoppe ved legepladsen og give pigerne en ordentlig svingtur. Det er nu dejligt givende at være mor og uanset, hvor hårdt det er og hvor meget vi har brug for en pause, klarer vi den alligevel altid.

Hjemme tog vi dynerne ind i sofaen, hældte slikken i skålene (min er så stor fordi Drømmemanden snart kommer hjem ;-) ) tændte lys og så var vi klar til råhygge.

 

 

 

Lige nu tror jeg billedet af kandis beskriver meget godt, hvordan jeg har det :-)

 

 

Sov godt alle sammen, en ny og spændene dag venter i morgen

 

 

 

Mød Verdens bedste veninde + kæreste

Min nye tavle, hvor jeg skriver det jeg skal huske, går bare helt efter planen...
Det er så dejligt nemt, jeg skriver hvad jeg skal huske og fjerner det igen, når det er gjort.

Så hvad kan egentlig gå galt???
Jo altså, det kan måske gå galt, når man tænker "det forældremøde i 5.b har jeg helt styr på. Jeg har godt nok ikke fået skrevet det på tavlen, men jeg ved at det er onsdag"

Det kan jo smutte lige i starten, og jeg fik så ikke lige skrevet forældremødet på tavlen. Jeg huskede det dog, og 15.30 tænker jeg "jeg finder lige sedlen og ser, hvad tid det egentlig er" for det ku jeg jo selvfølgelig ikke huske i hovedet. Men hvad er problemet? Farmand passer jo prinsesserne og jeg suser til forældremøde - som vi altid gør.

I papirbunken, finder jeg så sedlen med forældremøde og læser øverste linje:

 

Hermed indkaldes alle forældre på 1. årgang onsdag d. 4. september kl. 17-19

En blanding af forvirring og ondt i maven, begynder at bryde frem i mig. Derefter følger en snært af stress, mens jeg febrilsk roder papirbunken igennem. For det var ikke dét forældremøde jeg havde husket. Har jeg husket forkert? Har jeg byttet om på klasserne? Jeg tror det ikke, men håbet eksistere, indtil jeg finder brevet fra 5. klasse. Og jo - de havde sørme valgt at holde 2 forældremøder, samme dag og endda i samme tidsrum - for det kan da selvfølgelig ikke være anderledes.

Så nu er kl 15.45 - hvad skal jeg gøre? Begge forældre er jo nødt til at deltage, da jeg umuligt kan være 2 steder på samme tid. Tanken strejfer mig dog, men jeg må indse at jeg umuligt kan dele mig i 2.

Eneste mulighed er at ringe til veninden. Hun skal desværre til akupunktur kl 18 og kan af gode grunde ikke aflyse. Det er helt okay, hun skal ikke tænke over det for det er jo min fejl.
 Når, men så må vi jo droppe det ene af dem - det er der ikke noget at gøre ved. Jeg begynder at overvejer, hvilket forældremøde der er mindst grund til at deltage i (som om det er muligt at vælge) - da Verdens bedste veninde så siger: "jeg kan da høre min kæreste, om han vil se efter dem den halve time jeg er væk"
Det ville være dejligt, men også helt okay, hvis han ikke vil, ej er det ikke for meget, det ved jeg ikke, tror du han vil det - får jeg mumlet i en køre, indtil veninden skærer igennem og siger "nu spørg jeg ham lige - ringer tilbage om lidt"

Og hvad gør hun? Ringer 2 min efter og siger at det vil han da rigtig gerne.
Jeg er så lettet. Prinsesserne har kun set ham 2 gange (og hørt rigtig meget om ham ;-) ), men de er allerede meget glade for ham og jubler højt, da jeg fortæller de skal passes af dem og ham alene. Men omvendt har han jo så også kun set dem 2 gange og alligevel er han bare åben overfor dem og tager imod udfordringen uden bekymring.

Nu skal det gå stærkt, så jeg styrter ud af døren for at få hentet de kære børn. Drømmemanden bliver ringet op på vejen og introduceret for planen. Nu skal vi bare, hente børn, mødes med Drømmemanden, køre den halve times kørsel til veninden i Roskilde, kaste prinsesserne ind af døren, råbe "taaark" på vejen ud og suse tilbage til skolen igen.

Vi nåede det, delte os i hver sin klasse og det endte som det skulle.

Prinsesserne har haft det fantastisk. De har fløjet med fjernstyret helikopter, været på æblerov, hygget med lektier, snakket drenge + andre hemmeligheder og sluttet af med mc-donalds mad i sofaen med dynerne.

Jeg er så lykkelig. Jeg har ikke mange veninder, men jeg har Verdens bedste veninde + hendes kæreste :-)
Hun betyder rigtig meget for mig og fylder en stor del i mit liv. Men hun fylder også rigtig meget i prinsessernes liv og fungerer lidt som den moster de ikke har. Og kæresten blev heldigvis ikke skræmt, han havde hygget sig og de var altid velkommen en anden gang.
Prinsesserne, snakkede hele vejen hjem og havde haft den bedste aften. Udmattede faldt de hurtigt i søvn, med et lille smil.

 

 

Moren og faren var ligeså udmattede. Aftensmaden blev endelig kl 21.00 hentet på pizzariaet og indtaget i sofaen, til crimi night. Og så gjorde vi det man ikke må gøre - vi lagde os lige 5 min på sofaen -

Og vågnede op igen i morges, med fjernsynet tændt og grillmad på sofabordet...

What a day!!! 

 

Tænker som altid - Er jeg mon den eneste der kan finde på at glemme forældremøder???

 

 

Her er mit tøjstativ

Og her er mine klemmer. Hænger jeg det glat fra starten går det meget nemmere...

Puha vasketøjsbunken vokser når de sådan lukker for vandet i tide og utide (ja det er min indskyldning denne måned)
Og så var jeg oven i købet, løbet tør for skyllemiddel...

Men i dag har de ikke lukket for vandet og i går var jeg nede og købe skyllemiddel 2 min. i luk - så der er ingen undskyldning i dag.

Så derfor ser min stue lige nu
Sådan ud!!!

 

Det er da rigtig heldigt at man kan lukke døren ud til badeværelset. Man kan se ud på badeværelset fra vores hoveddør. Så jeg lukker altid af derud til, når pigernes veninder skal hentes og krydser fingre for at de ikke spørg om de må låne toilettet ;-)

 

Hvis jeg så bare gør det...

Så er det faktisk en ret genial ide, jeg her har fundet på.
Papirer, orden, regninger og aftaler er et fremmedord for mig. Jeg kaster alting hist og her - og kan naturligvis aldrig finde noget.

I sidste uge tog jeg mig, for 117 gang, sammen til at få sat system i mapperne og sat bunken af papirer ind i mapperne. Når ja, det er vel derfor man har mapperne.
Men forskellen fra de mange andre gange og denne gang er, at jeg faktisk fik gjort det færdigt denne gang. Eller der mangler i hvertfald ikk særlig mange papirer nu, før jeg er helt færdig.

Jeg har lavet system, emner og indholdsfortegnelse.
På tavlen har jeg så skrevet det der skal huskes.
I en lille elastikmappe (ja hvad hedder sådan en egentlig?) ligger jeg så brevene/regningerne, som hører til det der står på tavlen.
Når jeg så har gjort noget ved det, fx betalt vægtafgift, bliver det slettet på tavlen og kvitteringen bliver sat i mappen :-)

Se det er da et super system jeg her har fundet frem til, selvom mange jo nok har regnet den ud før mig - men skidt pyt.
Så nu kræver det jo "bare" at jeg så også gør det. Og det gør jeg jo selvfølgelig ;-)

 

Se forresten lige mine fine postkort, som også har fået plads på tavlen. Det er da en nem og billig udsmykning af hjemmet ;-) Og jeg elsker dem og det de gør ved mit køkken.

 

En lille ide

Ih se hvad der sneg sig ned i min kurv da jeg var ude og handle :-)

25 kr i Lidl. Der er specielt 3 sider, som jeg er helt vild med. De skal bruges til billeder til lille C's værelse.

Tror det bliver ret godt!

Man må tænke kreativt, når pengene er små. Så nu skal jeg bare lige få gjort tanke til handling.
"Se det er jo straks værre"