Puha og av for en weekend :-(
Det hele startede faktisk torsdag aften, da jeg efter lidt ømhed ved det ene øje, opdager at det ligner der sidder en splint lige oppe over øjenvipperne. Så efter at have studeret det, som en anden sygeplejerske, besluttede Drømmemanden at jeg helt bestemt måtte ringe til lægen fredag morgen og for at undgå moral prædiken, sagde jeg selvfølgelig "okay, det skal jeg nok" mens jeg tænkte - Det er nok bedre i morgen.
Fredag morgen var bare ikke bedre, tværtimod. Mit øjenlåg var hævet, rødt og meget ømt, Så der var ingen grund til at bede mig 2 gange om at kontakte lægen.
Lægen henviste mig pr tlf til øjenlægen, som gav mig en akuttid og afsted tog jeg. "Kender I den der følelse, når man sidder i et venteværelse og føler at alle andre patienter, trods deres egen sygdom, ikke kan lade være med, i smug, at sende flere bekymrede blikke i din retning?" Sådan havde jeg det denne fredag formiddag i øjenlægens venteværelse.
Og jeg kan nu godt forstå deres blikke, når jeg sidder der, og ligner jeg har fået en på lampen, med tårerne umotiveret løbende ned at den ene kind. Øjenlægen tog mig skam også seriøst. Jeg blev både fotograferet, forstørret på den smarte computer og til sidst kom en læge mere, ind for at vurdere mig.
Dommen endte med at jeg blev sendt hjem, for inden de begyndte at skærer det ud, ville de se tiden an og håbe på at det selv kom ud. Og som han sagde, var det svært at se om det faktisk allerede var kommet ud af sig selv. Med Ingen bekymring om infektion, sagde jeg pænt ja tak til at vi ventede.
Men så blev det lørdag, og hævelsen var nu fra øjenbryn til kind og mit øje helt lukket. Så nu lignede jeg ikke længere en der havde fået tæsk - nu lignede jeg simpelthen den kære Quasimodo. Jeg kan vel godt afsløre at det ikke lige klædte mig særlig meget :-)
Så nu var der ingen anden udvej, end at tage på skadestuen. Øv altså :-( Og hvor jeg tidligere var nervøs for øjenlægens kniv, ønskede jeg mig tilbage til øjenklinikken, hvor de tilbød bedøvelse og et lille bitte snit. For selvfølgelig fik jeg, på skadestuen, tildelt den gamle krigslæge, der mente at splinten bare skulle presses ud, som var det en bums. Helt uden forberedelse "overfaldt" han mig, mens jeg blindet af det skarpe lys, lå der fuldstændig forsvarsløs.
Heldigvis var Drømmemanden hurtig til at tage min hånd og jeg huskede åndedrætsøvelserne fra fødselsforberedelsen.
Efter det voldsomme overgreb, greb jeg papirerne og løb så hurtigt ud fra skadestuen, chokeret og oprigtigt ked af det, mens jeg skældte lægen ud, naturligvis først da jeg var på god afstand, helt ude på parkeringspladsen. Godt jeg normalt aldrig er syg...
Så nu var der kun tilbage at hente min dyre medicin (500 kr - det jo helt sindssygt) tage min piratklap frem, proppe salve i øjet, forvandle mig fra Quasimodo til pirat og sluge 2 hestepiller 3 gange dagligt i 7-10 dage :-(
Og når ja - pillerne er forresten så kraftige at du ikke må spise mad 1 time før og 2 timer efter du tager dem, ikke ligge ned en halv time efter for at forhindre farer for ætsning af spiserør og så skal jeg nok forvente både diarre og svamp - sagde den søde apoteker :-/
Jamen den er bare fjong med mig, jeg havde alligevel ikk andre planer end et ømt øje, en gang tynds.... og kløe ;-)
"Jeg hader at være syg!!!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar