onsdag den 6. november 2013

Sikke en fødselsdag

Hele weekenden har stået i fødselsdagens tegn.
Vi har hygget og moren har stået i køkkenet 24/7 - sådan føles det i hvertfald...
Jeg elsker at holde fødselsdag for prinsesserne, det er så hyggeligt og jeg finder altid på nye sjove ting der skal afprøves.
Jeg er åbenbart stadigvæk ikke helt god til at huske at tage billeder, men fik dog kreeret nogle i sidste øjeblik. Så her kommer lidt af hvad weekenden har budt på :-)

Fredag var vi på Jensens bøfhus efter prinsessens eget ønske.  Og efter mange ture i tag-selv-is-baren måtte vi trille hjem med runde maver ;-)  


Lørdag kom familien på besøg, og blev budt på en masse hjemmelavede lækkerier.
Vi var for en gangs skyld ikke særlig mange (vi er nemlig en meget stor familie) Så selvom jeg savnede min store dejlige og varme familie, havde jeg denne gang ekstra tid og overskud til at gå fødselsdags amok (læs: overdrive helt vildt)

Så menuen stod på:
Boller (selvfølgelig) og de hævede og blev flotte for en gangs skyld - yaaai jeg er glad :-)
Fødselsdagskringle
Profiterolles med jordbærcreme - uhm de var gode og lige til en mundfuld ;-)
Sukkerfri muffins
Hjemmelavet smørost
Hjemmelavet figne pålæg
Æblebåde med peanutbutter
Grøntsagsstænger med dip
Kakao med flødeskum og skumfiduser
Saftevand
Kaffe og te
+ diverse andre pålæg, som jeg naturligvis ikke selv havde lavet :-)

Jeg sagde jo at jeg overdrev en lille smugle, men man må jo gribe chancen når den byder sig ikk?


Søndag skulle der samles LEGO, så farmand og pigerne indtog spisebordet og sad der i mange mange timer og hyggede og det blev så fint alt det de fik samlet. Storesøster smuttede hurtigt på værelset igen, man er vel lidt af en præteen - men lille C og far hyggede hele søndagen og måtte hives væk da vi skulle til fødselsdag nummer 3 for prinsessen.



Og imens kunne jeg så nyde søndagen i køkkenet, der trods en ihærdig indsats hele lørdagen, stadig trængte til en kærlig hånd :-/


Men så var der også lige tid til at lave en ny portion Mickey cupcakes og en fin how to til jer, som jeg nok skal skynde mig at få sat op.

Aftenen stod på fødselsdag for prinsessen hos mormor og morfar, som desværre ikke kunne være der lørdag. Men det var også rigtig hyggeligt at få snakket med dem, min bror og mormor - som var kommet i dag og få serveret aftensmad efter gårsdagens boller :-)

Sikke en fødselsdags weekend - Lille C mener hun er blevet hele 9 år nu med alle de fødselsdage hun har holdt ;-) Hun har hygget sig og nydt hvert et minut, men er også meget træt - det kan man da næsten ikke forstå :-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar