Lørdag med snotnæse

Jeg er stadigvæk syg. Kan ved gud ikk huske hvornår jeg sidst har været så syg og ynke lang tid :-(

Fik indhentet den manglende nattesøvn med karameller lur fra kl 11-18.30 ;-)
Drømmemanden havde taget lille C med ud til en ven, der skulle have hjælp til at flytteg vågnede først da de stod med mc donalds mad og film.

Så røg dynen med ind på sofaen og sød som drømmemanden nu er havde han været forbi slik butikken og blandet en pose til mig. "Og ja, jeg kan godt lide det røde slik" ;-)

Så lørdag aften stod på endnu mere sygdom, mc d mad, dyne på sofaen, slik og DMA :-)

Jeg glemte helt at fortælle at lille C (endelig) har tabt sin fortand.  Det skete selvfølgelig, efter en uges kamp herhjemme, mens hun er til overnatning i SFO'en.  Hvorfor ikke? 

Så en af hendes pædagoger havde gemt guldkarameller i hendes penalhus (hvor tanden lå gemt) og vi tænkte hurtigt og fulgte trop. Så inden hun opdagede karamellerne, snuppede vi tanden og lagde en 20 kr til skatten. Jeg ved at jeg i løbet af dagen vil glemme alt om at lege tandfe, og da tanden i løbet af natten lå gemt i penalhuset, hvorfor så ikk bare lukke den her? 

Det er virkelig en ballade med den tandfe, vi som forældre har fået startet og hvorfor egentlig? Hvorfor har vi bildt vores børn alle de løgne ind, som vi (i hvertfald jeg) i tide og utide kommer til at spolerer i ren glemsomhed? 

Julemanden forstår jeg og julenissen.  Påskeharen ikke så meget og tandfeen slet ikke. Hvorfor har vi ikk, for vores egen skyld, startet byttehandlen som den reelt er? Mor får tanden, du får en 20'er. 

Nu hænger jeg jo på den, indtil lille C, som sin storesøster har regnet ud hvem tandfeen i virkeligheden er - hun har fundet ud af at jeg gemmer tænderne, så mon ikke den lille løgn også snart er afsløret?