Dette kommer lidt sent, men vil nu alligevel gerne fortælle jer om en dejlig tur, for 2 uger siden.
Store C er ved at blive en stor pige, der efterhånden sjældent er hjemme. Det kan godt være hårdt for en mor, når børnene begynder at tilte ud over kanten af reden, for at mærke luften under vingerne.
Men hvis skal se lidt positivt på det, så giver det mig mulighed for den alenetid med lille C, som hun indtil videre er blevet snydt for. Nu er det blevet hendes tur til de mor-datter ture, som jeg havde med store C, inden lillesøster kom til verden og de efterfølgende 3-4 år mens lillesøster stadig var for lille.
Men hvis skal se lidt positivt på det, så giver det mig mulighed for den alenetid med lille C, som hun indtil videre er blevet snydt for. Nu er det blevet hendes tur til de mor-datter ture, som jeg havde med store C, inden lillesøster kom til verden og de efterfølgende 3-4 år mens lillesøster stadig var for lille.
Så da store C for nogle søndage siden, tog til Halloween i tivoli med sin gudmor, hoppede lille C og jeg på toget og tog til København.
Vi skulle på post-museet, men selve turen derind var en hel oplevelse for sådan en lille størrelse. Jeg har helt taget for givet, at jeg selv er vokset op i København og ofte var på strøget og med min mor på arbejde på Københavns rådhus. Og selvom jeg havde set det hele før, husker jeg stadig den fascinerende følelse der brusede i hele kroppen, når vi stod af bus 33 på Rådhuspladsen. Det hele var anderledes i indre København. Lugten, stemningen, husene og selv menneskerne.
Så at opleve min pige blive indhyldet af samme fantasi følelse, fik mig til at love mig selv at blive meget bedre til at hoppe på toget i ny og næ.
Så at opleve min pige blive indhyldet af samme fantasi følelse, fik mig til at love mig selv at blive meget bedre til at hoppe på toget i ny og næ.
Når men på vej til museet. Vi skulle gå ca 10 min fra Nørreport st. Men brugte nærmere en time på at nå frem. For først skulle vi selvfølgelig have en donut i 7-11. Vi skulle også klatre på alt hvad vi mødte, tage billeder og selvfølgelig se på butikker.
Efter en rigtig hyggelig tur, nåede vi til museet. Jeg havde aldrig været derfor, men en veninde havde rost det så meget at jeg trodsede min skepsis og gav det en chance. Og hej, det er gratis, så hvorfor ikk?
Men jeg må sige at jeg blev imponeret. Det er et fantastisk museum. Der er historier om postens start og hvordan man brugte den op gennem tiderne. Der var enkelte udstillinger og rum, hvor de med dukker og møbler havde lavet fine udstillinger af fx et gammelt posthus.
Jeg troede ikk man kunne få så meget om breve og tlf'er, men hold nu fast hvor var der mange forskellige ting - overalt!!!
Jeg troede ikk man kunne få så meget om breve og tlf'er, men hold nu fast hvor var der mange forskellige ting - overalt!!!
Men det bedste ved hele museet var, at samtidig med at vi bevægede os igennem historien fra før til nu, kunne vi prøve tingene.
Ikke noget med bare at gå pænt og kedeligt og "kun kigge"
Næh, vi prøvede skam både en morse maskine (som den sikkert ikk hedder, hvis det er helt rigtigt), vi legede omstilling med drejesving på tlf'en og ledninger der skal i rigtige huller. Vi lavede radio - som var et stort hit. Og så fik jeg da også lige et billede af lille C i en telefonboks :-D Hvornår sku det ellers ske? Barnet vidste ikk engang hvad det var. Må indrømme at jeg for 15 år siden, aldrig havde drømt om at skulle forklarer mit barn hvordan telefonboksen virkede og hvorfor vi brugte dem :-/
Ikke noget med bare at gå pænt og kedeligt og "kun kigge"
Næh, vi prøvede skam både en morse maskine (som den sikkert ikk hedder, hvis det er helt rigtigt), vi legede omstilling med drejesving på tlf'en og ledninger der skal i rigtige huller. Vi lavede radio - som var et stort hit. Og så fik jeg da også lige et billede af lille C i en telefonboks :-D Hvornår sku det ellers ske? Barnet vidste ikk engang hvad det var. Må indrømme at jeg for 15 år siden, aldrig havde drømt om at skulle forklarer mit barn hvordan telefonboksen virkede og hvorfor vi brugte dem :-/
Til slut lavede vi da lige vores egne frimærker, hvor blæret er det ikke lige? Og igen - helt gratis.
"Desværre" brugte vi så meget tid derinde at vi ikk nåede at finde den store legeplads der skulle være derinde. Så mon ikk vi tager derind igen snart, sammen med storesøster og far :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar