fredag den 22. november 2013

Julegaver - æsker

Vi er gået i gang med at lave julegaver, ih hvor er det hyggeligt :-)
Jeg elsker hjemmelavede gaver og har igennem årene fået fyldt bedsteforældrenes hjem med div skæve børne-kreationer ;-)
Indtil videre har vi ingen penge brugt på materialer.
Vi tømte  teæskerne og er nu i fuld gang med at lave små juleæsker.
En masse aviser fra weekendens reklamer, lim og pensler blev sat frem og arbejdet sat i gang.
For at gøre æskerne mere stabile, kommer vi papmaché ud over. Når det er tørt kan det males som man ønsker og æsken er nu stiv og mere holdbar.

Børnene kan sagtens lave en hel æske selv, mens mor måske bare lige skal hjælpe med hjørner og den sidste finish til sidst.
Hvis man blander en smule vand i limen er det nemmere at arbejde med.
Avisen kan nemt komme til at lave nogle folder og lufthuller, men når det bliver malet giver det en helt speciel effekt.
Vores står lige nu til tørring og vi venter spændt på at de skal pyntes :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar