Kender I det når tiden løber fra en og man pludselig er nået den alder, hvor ens børn aldrig er hjemme mere?
Vi er heldigvis ikk nået helt dertil endnu, men i dag fik vi dog en lille forsmag, på det der er umuligt at undgå og som kommer hurtigere end vi kan nå at blive parate.
Store C havde i sidste uge lavet en aftale med mormor om at hun skulle på weekend. Så morfar kom og hentede hende efter skole til en HEL weekend - puha...
Lille C er til overnatning i SFO'en, så hun kom slet ikk hjem i dag :-/
Så vi havde pludselig børnefri aften i dag, hvilket jo både er super dejligt og super hårdt.
Og selvfølgelig skal jeg så være syg lige i dag ikk?
Pigerne har jeg været forkølet og måtte være hjemme de sidste par dage. Og helt efter bogen, ligger moren sig så snart ungerne er raske, bare dobbelt ramt. Kan ikk huske hvornår jeg sidst var så dårlig :-(
Så det er nu rart at pigerne ikk var hjemme i dag, for det betyder at jeg for en gangs skyld har kunnet ligge på sofaen og pleje min sygdom, uden dårlig samtidighed - og guderne skal vide, hvor meget jeg har trængt til det.
Og så kunne aftensmaden jo lige så godt bestå af pandekager med is og syltetøj, hvilket er perfekt når man er syg og så var der da lidt kæreste hygge over det ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar