Sikker morgenmad

Jeg bliver simpelthen lige nødt til at rose mig selv lidt nu :-)
For jeg har da opfundet den dybe tallerken på ny ;-)

"Ja ja, vi er jo ikke alle lige hurtig og det er helt okay, syntes jeg" (selvfølgelig)

Jeg har længe gået med problemet omkring morgenmad - for med en kræsen pige på 11, en morgensur pige på 7 og to forældre, der altid lige skal sove lidt længere end væggeuret siger, er det rigtig svært at følge kostrådet om at morgenmad er vigtigt :-/

Jeg ved det, jeg ved det, jeg ved det - og tro mig, jeg syntes bestemt heller ikk det er sjovt at det misser 1 gang eller 2,3,4 :-(
Så NU har jeg fundet en genial løsning, som jeg nok burde have fundet på flere år tilbage.  Hellere sent end aldrig ikk?

Jeg smører da bare morgenmaden om aftenen :-)

Når jeg alligevel står med madpakkerne, sørger jeg nu også for en morgenmad, der både kan pakkes op og spises hjemme, og tages med og spises i skolen, når pigerne er mere vågne.
Uanset hvad, er det svært at få dem til at spise noget, før de har været vågne mindst en time. Jeg kender det fra mig selv, men forhørte mig hos læren og så længe det er enkelt, ala en bolle eller andet de lydløst kan spise, så er det fint de spiser morgenmaden i første time.
Lærerne er trods alt mest interesseret i friske børn der er klar til at suge til sig af læring, og når det kræver morgenmad, så må alle gå på kompromis. 

Jeg syntes jeg er genial og løst et stort problem for os - dog håber jeg at jeg bliver mere kreativ med tiden ;-)

Åh nej, det har jeg glemt - igen!!!

Eksperterne siger, at man skal ikke love sine børn noget, hvis man ikke holder det - det er da klart - så jeg er ganske enkelt holdt op med at love...
Jeg har det nemlig med at glemme - og det er desværre også de vigtige ting der smutter engang i mellem.

Denne gang er det store C´s gymnastiksko der har været problemet. Efter de begyndte at have gymnastik indenfor igen, har barnet manglet indendørsko. Og selvom jeg hver gymnastikmorgen får ondt i maven, når barnet kommer og spørg "har du husket at købe gymnastiksko mor?" så sker der det forfærdelige at jeg glemmer inden næste gymnastikmorgen, hvor barnet igen står håbefuldt og spørg.

Hvorfor spørg hun ikke også på et lidt bedre tidspunkt, end morgenen på vej ud af døren :-/
Hmm, når nu jeg ikke selv kan finde ud af at huske det, kan jeg jo heller ikke bebrejde barnet.

I dag huskede jeg det dog - endelig!!! Kl. 20.00 om aftenen, men alligevel - jeg huskede det. Så jeg hæv barnet ned i bilen og kørte ud i Bilka, hvor vi søgte blandt alle gummiskoene og heldigvis fandt et par, som både passede i størrelsen, passede til morens økonomi og passede til barnets smag, win, win og win situation.

På vej hjem i bilen spurgte jeg kækt (og måske også lidt for at lade glæden dække over den lange ventetid)
"Bliver det ikke bare dejligt at få de nye gymnastiksko på i morgen?"
Og så var det at det lød fra bagsædet, helt begejstret og uden en snert af bebrejdelse, som kun et barn kan lyde
 "Jo, jeg glæder mig så meget. Sidste gang blev jeg trådt 5 gange over tæerne. Det bliver jeg nok ikke i morgen og så skal jeg endelig spille fodbold"

Av av av min mave igen. Jeg bliver i den grad nødt til at stoppe min jeg-gør-det-i-morgen tankegang.

Tid til jul, kæreste og børn

Var i Fields på julegaveshopping med Drømmemanden i dag - og selvom det da var rigtig hyggeligt, så opfyldte det på ingen måde mit ønske om at få overstået juleindkøbene i dag. Hvor naiv havde jeg også lige lov at være? Spørg jeg gammelklogt mig selv om, bagefter.

Vi startede i søstrene grene, for som om vores egne gaver ikke er nok, har jeg jo som den positive og flittige (læs: igen naive) kontaktforælder, lovet at ordne kalendergaver til hele 5.B :-/
Jeg er optimist til det sidste, men må indrømme at det er meget lettere at finde lækre nye sager til mig selv, i diverse dimse-butikker, end det er at finde 20 kr's gaver til ni 11 årige drenge - hvad skal jeg dog finde på?!?
Pigerne er jo intet problem, jeg har hurtigt fået fyldt gave posen med pony bøger, snekugler, memoblokke, lav-selv-ringe og meget andet lækkert.

Men mandag, som er dagen hvor de skal overraskes, nærmer sig med hastige skridt, så nu er det tid til en god gammeldaws liste-planlægning.

Og så fik vi købt gaverne til mormor og en enkelt adventsgave til store C. Drømmemanden er ganske enkelt for langsom når det gælder juleshopping ala mig - ind, find tingene og ud, inden p-billeten når at runde den første time.

Så jeg traskede halv muggen ud til bilen og valgte naturligvis at give Drømmemanden skylden, indeni mig selv, selvom jeg dog ikke havde nogen som helst ide om hvad jeg sku have købt, hvis jeg var alene - det var nok bare blevet til flere ting fra søstrene grene til mig selv - og så ku jeg rigtig gå og være sur...

Da vi nåede til sfo'en, blev vi mødt at den gladeste lille pige, som har været på brandstationen i dag. Wau, hvor var hun stolt med sit nye brandmands-kluns, som hun vælger at kalde det, klar til at slukke byens brænde.

Hele vejen hjem fortalte hun stolt om rutschebanen, brandslangen, sirenerne og at klasselæren var heeelt oppe i luften, i brandstigen.

Fuld af ny energi, spolerede vi stuen med gavepapir, klisterbånd, gaver og sløjfer, mens Drømmemanden lavede risengrød :-)

Kan man andet end at elske julen? Og så er den ikke engang begyndt endnu...

Mine julegaveønsker

I virkeligheden, helt inderst inde, ønsker jeg mig alt det jeg ikke kan få

Arbejdshjørne i køkkenet - Vores køkken er dejligt stort, men rigtig ærgerligt indrettet (hurra for almene boligselskaber) Så jeg ønsker mig et arrangement med ekstra skabs-låger og et slags barbord, hvor vi kan stå når vi bager eller pigerne kan lave lektier, spise morgenmad og Drømmemanden kan sidde ved det og underholde mig mens jeg laver mad :-) 

1) Kitchenaid - Og når jeg nu får mit nye køkken, så ønsker jeg mig selvfølgelig en kitchenaid, i samme lækre farve som mit køleskab :-)

2) Kolonihavehus - Jeg har altid drømt om et lille kolonihavehus, hvor jeg kan trække mig tilbage og lade hverdag blive derhjemme. Et lille hyggeligt hus, der oser af hygge og hvor familien kunne samles og bare nyde livet, uden bekymringer.

3) En opvaskemaskine - så mit køkkenbord ikke længere forsvinder i opvask. 

4) Kemisk peeling - Jeg har haft rigtig mange problemer med min hud. Jeg syntes den er begyndt at blive rigtig flot nu, men jeg har desværre mange ar i ansigtet, som ikke er særlig pæne. Så jeg ønsker brændende at komme i gang med en behandling, som kan fjerne arene. 

5) En ny cykel - Jeg elsker at cykle og har lige nu kun en gammel cykel med fladt bagdæk :-/ Men jeg ønsker mig en rigtig dejligt gammel bedstemorcykel

Mine mere realistiske julegaveønsker (med mindre Drømmemanden vinder i lotto) er lige så lækre som de forrige ønsker og jeg må nok indrømme, at de også vil blive brugt oftere og bringe glæde hver dag, så jeg håber, at i hvert fald en eller to af dem, venter på mig under træet :-)

1) En Multipung - som jeg i den grad er faldet for. Se lige nogle lækre farver!!! Jeg ønsker mig den flotte blå, hvor der plads til både nøgler, kort, penge & telefon. Er dét ikke bare smart?

2) Puder til sofaen - og mange af dem tak ;-) Vores puder er ved at være gamle, slidte, i forkerte farver og godt flade efter mange års brug. De her smukke puder vil klæde min sofa rigtig fint og så har bløde pakker aldrig været en dum ide hos mig ;-)

3) Mellisa frugtsyremaske - Når jeg ikke har råd til en professionel peeling lige foreløbig, er dette et godt alternativ, som kan hjælpe mig mens jeg venter. 

4) Vækkeur - dette vækkeur er bare så fint :-) Men det jeg ønsker mig er nok mere avanceret og skal kunne vække hele opgangen, så jeg kan starte det nye år, med at komme op til tiden ;-)

5) Iglove - Med disse smarte handsker, kan jeg uden at få forfrysninger på fingrene, blogge i alt slags vejr når jeg er på farten, så dem ønsker jeg mig selvfølgelig rigtig meget :-)

Er julen mon ved at forsvinde???

Jeg læste for leden dag en artikel og nøj, hvor blev jeg glad da jeg opdagede at det var rokokoposten ;-) Den var lige smuttet for mig i farten og mens jeg dybt forarget og småhysterisk grinende læste artiklen højt for Drømmemanden, der stod og lavede mad, blev jeg mellem hver anden linje ved med at sige "det kan ikke passe det her, det må være for sjov".

Og ganske rigtigt. Jeg skyndte mig at rulle op til toppen og fandt heldigvis det velkendte Rokokoposten.

Men alligevel kom jeg til at tænke. Det er jo sådan med Rokokoposten, at vi et kort øjeblik, trods forargelsen og tanken om at folk er bindegale, faktisk hopper på den - fordi det faktisk ikke er så utænkeligt alligevel.
Denne artikel handlede om forældre, der havde bedt pædagogerne om at holde øje med hvilke farver der var in i år, så børnenes julepynt kunne matche hjemmets Kenzo dekorationer. Moderen i artiklen, som stod bag det hele, udtalte tilmed at det da var synd for hendes lille pige, at mor desværre måtte sige nej til hendes julepynt - så derfor måtte pædagogerne naturligvis forberede sig lidt bedre, så børnene lavede pynt i de rette farver ( dette år: due, figen og torden) så forældrene kunne tillade sig at hænge det op i hjemmet, uden at ødelægge hele julen med dårlige farvekombinationer, og dermed undgå at skuffe de kære børn. Læs hele artiklen HER hvis du er blevet nysgerrig ;-)

Det lyder jo helt vildt, at det selvfølgelig kun kunne være satire. Og dog? For jeg tror jeg blev så forarget, fordi det faktisk ikke skulle undre mig, hvis nogle forældre var som den beskrevne mor. Vi går efterhånden så meget op i at det hele skal være "rigtigt". Lige linjer og selvom vi kommer børnenes kunst ind i vores hjem, og stolt viser vores rummelighed og Ih-jeg-er-sådan-en-god-mor frem når vennerne kommer til middag, så skal det stadig kun vises på den "rigtige" måde.

Da jeg var barn, hang tegningerne på køleskabet eller med en tegnestift i væggen - nu kommer de straks i glas og ramme og hængt i lige linjer, som et andet museum.

Så hvad ville der egentlig ske, hvis barnet kom hjem med et kæmpe julehjerte, i guld og orange og klippet skægt? Ville vi så med glæde hænge det op i den lilla/sølv julestue vi har bikset sammen, efter inspiration fra bo bedre?
Og når junior dagen efter kommer hjem med et stort firkantet papstykke i lyseblå, med malerklatter, glimmer og konfetti ud over det hele, og stolt siger "det er en julekugle", ville vi så hænge "julekuglen" op på træet, ved siden af det guld/orange julehjerte?

Jeg tror desværre at der er rigtig mange forældre, der får helt ondt i maven, over at julen bliver spoleret af børnenes julepynt. Vi har så travlt med at finde den rigtige julepynt, de flotteste dyreste gaver og stresse rundt for at nå alle pligterne, så det hele kan se "rigtigt" ud. Og når vi en gang imellem stopper op og trækker vejret, så bruger vi tiden på at brokke os over, hvor meget vi hader julen med alt dens stress og dyre gaver der skal købes ind. Men hvornår var det at julen blev stress, sure pligter og en dyr måned der bare skulle overståes?

Det blev den da vi gjorde den til det...

Så til alle jer, der ikke syntes der er noget godt ved julen, at julen bare skal overståes fordi den alligevel ikke er andet end dyr og stressende - STOP OP! Husk hvad julen virkelig handler om.

Hvis du ikke bryder dig om at blive ruineret hver eneste jul, så er det jo heldigvis dig der kan ændre det.
Hvis du ikke gider stresse rundt, så gå en dejlig aftentur i parken med din familie og nyd freden og de smukke juledekorationer der pynter i gader og butikvinduer.
Hvis du meget hellere vil bruge julen på at hygge med familien, så sæt jer ned og spil et spil og lad gaver være gaver.
Giv gaver af lyst, aldrig fordi du skal. Det er der ingen der skal - det er en fjollet regel vi har lavet og slet ikke hvad julen er omkring. Og nu er det ikke fordi jeg skal blande Jesus og gamle oprindelige traditioner ind her, for det ved jeg slet ikke nok om - men i vores tid, handler julen om at vi samles fra nær og fjern, hygger os med familien og giver gaver til dem vi elsker. Hjerterne og gavernes fest.

Det bør ikke handle om at løbe rundt og købe sig fattig i gaver til børn man ser 3 gange om året og ellers ikke har andet end et tante forhold til.

Vi kan jo ikke følge med og når vi ikke kan følge med drukner julen..

Heldigvis er den med ungernes julepynt allerede klaret herhjemme - vi har nemlig en rigtig dejlig spraglet samling af nyt, gammelt, fint, grimt, købt og hjemmelavet julepynt, som jeg har taget med fra mit eget barndomshjem. Juletræet da jeg var barn, var nemlig stort set kun pyntet af min og min brors grimme hjemmelavede julepynt, fra klippeklister dagene i skolen. Et år var der konkurrence i at lave musetrapper og jeg kan stadig huske, hvor kikset og dejligt vores træ så ud det år. Og jeg kan i den grad huske, hvor barnlige vi blev, når min mor hentede kassen med vores velkendte gamle julehjerter frem, som vi gravede rundt i, mens min far satte lys på træet. Og selvom jeg syntes at kravlenisser er det værste og de aldrig er kommet indenfor i mit hjem, så smiler jeg og glædes over at min mor stadig hænger enkelte op i december - hun er dog blevet meget bedre til at dæmpe sig ;-)

Jeg ved godt at jeg også stresser rundt i julen, men vi burde alle (og jeg vil dette år gøre mit for at) prøve at gøre det vi virkelig ønsker i julen, i stedet for at brokke os. For hvis du ikke er tilfreds - kan du jo bare gøre det anderledes ;-)

 Glædelig jul til jer allesammen <3

Julegaver - æsker

Vi er gået i gang med at lave julegaver, ih hvor er det hyggeligt :-)

Jeg elsker hjemmelavede gaver og har igennem årene fået fyldt bedsteforældrenes hjem med div skæve børne-kreationer ;-)

Indtil videre har vi ingen penge brugt på materialer.
Vi tømte  teæskerne og er nu i fuld gang med at lave små juleæsker.
En masse aviser fra weekendens reklamer, lim og pensler blev sat frem og arbejdet sat i gang.

For at gøre æskerne mere stabile, kommer vi papmaché ud over. Når det er tørt kan det males som man ønsker og æsken er nu stiv og mere holdbar.

Børnene kan sagtens lave en hel æske selv, mens mor måske bare lige skal hjælpe med hjørner og den sidste finish til sidst.
Hvis man blander en smule vand i limen er det nemmere at arbejde med.

Avisen kan nemt komme til at lave nogle folder og lufthuller, men når det bliver malet giver det en helt speciel effekt.

Vores står lige nu til tørring og vi venter spændt på at de skal pyntes :-)

Weekend i forklædning

Puha og av for en weekend :-(

Det hele startede faktisk torsdag aften, da jeg efter lidt ømhed ved det ene øje, opdager at det ligner der sidder en splint lige oppe over øjenvipperne.  Så efter at have studeret det, som en anden sygeplejerske, besluttede Drømmemanden at jeg helt bestemt måtte ringe til lægen fredag morgen og for at undgå moral prædiken, sagde jeg selvfølgelig "okay, det skal jeg nok" mens jeg tænkte - Det er nok bedre i morgen.

Fredag morgen var bare ikke bedre, tværtimod.  Mit øjenlåg var hævet, rødt og meget ømt,  Så der var ingen grund til at bede mig 2 gange om at kontakte lægen.

Lægen henviste mig pr tlf til øjenlægen, som gav mig en akuttid og afsted tog jeg. "Kender I den der følelse, når man sidder i et venteværelse og føler at alle andre patienter,  trods deres egen sygdom, ikke kan lade være med, i smug, at sende flere bekymrede blikke i din retning?" Sådan havde jeg det denne fredag formiddag i øjenlægens venteværelse.

Og jeg kan nu godt forstå deres blikke, når jeg sidder der, og ligner jeg har fået en på lampen,  med tårerne umotiveret løbende ned at den ene kind. Øjenlægen tog mig skam også seriøst. Jeg blev både fotograferet, forstørret på den smarte computer og til sidst kom en læge mere, ind for at vurdere mig.
Dommen endte med at jeg blev sendt hjem, for inden de begyndte at skærer det ud, ville de se tiden an og håbe på at det selv kom ud. Og som han sagde, var det svært at se om det faktisk allerede var kommet ud af sig selv. Med Ingen bekymring om infektion, sagde jeg pænt ja tak til at vi ventede.

Men så blev det lørdag, og hævelsen var nu fra øjenbryn til kind og mit øje helt lukket. Så nu lignede jeg ikke længere en der havde fået tæsk - nu lignede jeg simpelthen den kære Quasimodo. Jeg kan vel godt afsløre at det ikke lige klædte mig særlig meget :-)

Så nu var der ingen anden udvej, end at tage på skadestuen. Øv altså :-( Og hvor jeg tidligere var nervøs for øjenlægens kniv, ønskede jeg mig tilbage til øjenklinikken, hvor de tilbød bedøvelse og et lille bitte snit. For selvfølgelig fik jeg, på skadestuen, tildelt den gamle krigslæge, der mente at splinten bare skulle presses ud, som var det en bums. Helt uden forberedelse "overfaldt" han mig, mens jeg blindet af det skarpe lys, lå der fuldstændig forsvarsløs.
Heldigvis var Drømmemanden hurtig til at tage min hånd og jeg huskede åndedrætsøvelserne fra fødselsforberedelsen.

Efter det voldsomme overgreb, greb jeg papirerne og løb så hurtigt ud fra skadestuen, chokeret og oprigtigt ked af det, mens jeg skældte lægen ud, naturligvis først da jeg var på god afstand, helt ude på parkeringspladsen. Godt jeg normalt aldrig er syg...

Så nu var der kun tilbage at hente min dyre medicin (500 kr - det jo helt sindssygt) tage min piratklap frem, proppe salve i øjet, forvandle mig fra Quasimodo til pirat og sluge 2 hestepiller 3 gange dagligt i 7-10 dage :-(

Og når ja - pillerne er forresten så kraftige at du ikke må spise mad 1 time før og 2 timer efter du tager dem, ikke ligge ned en halv time efter for at forhindre farer for ætsning af spiserør og så skal jeg nok forvente både diarre og svamp - sagde den søde apoteker :-/

Jamen den er bare fjong med mig, jeg havde alligevel ikk andre planer end et ømt øje, en gang tynds.... og kløe ;-)

"Jeg hader at være syg!!!"

Første julegave

Er nu i hus - jeg er så stolt af mig selv :-)

År efter år, lover jeg mig selv at nu køber jeg julegaverne i god tid. Det er meget nemmere at overskue inden december måned rammer os. Det er meget billigere og både udvalget og kreativiteten er større. Jeg er fuld af gode grunde og lige så fuld af dage der på mystisk vis forsvinder. Og så er at du kan finde mig i diverse storcentre, midt i december, med halstørklæde og unger flagrende bag mig, mens jeg uden den mindste snert af kreativitet hiver den ene gave efter den anden ned af hylderne, sammen med alle de andre travle mødre.

Og hvor er det ærgeligt at julegaver er blevet til noget de fleste bare vil have overstået - for det er jo slet ikk det det handler om :-(
Hvis det ikk havde været for presset i skolen, som de ville møde efter juleferien, af alle veninderne som i forvejen har fået dobbelt så mange, dobbelt så dyre gaver som prinsesserne,  så tror jeg jeg havde indført 1 gave til hver jul.
Jeg så det engang i den fantastiske serie seven heaven - kan I huske den?  Fantastisk serie og deres jul gik simpelthen ud på at den store familie, hver trak et navn. Og den person man havde trukket, var så den man gav gave til.
Ingen stres, ingen røde tal på kontoen og ingen forældre der ligger søvnløse om natten fordi julen er truet. Men der imod juleglæde, kærlighed, overskud og varme.  Lyder det ikke som den mest fantastiske jul?

Det syntes jeg, men jeg tror det kræver et minimum af 9 pers. I familien, børn der er opdraget af en præst i en tv serie og at alle andre familier gjorde det samme.
For MINE børn skal da i hvertfald ikke være dem med 1 gave, i konkurrencen om fedeste Iphone, flotteste smykker, dyreste cykel, smarteste tøj OG fleste gaver - de ligger i forvejen uden for konkurrencen, så jeg må hellere prøve at være kreativ med gave valg igen i år, så de føler sig lige så forkælet som alle de andre børn.

I år starter da også trods alt bedre, for den første gave som er indkøbt er til store C og det er hendes højeste ønske, fundet til en 50 kr. Hvor heldig har man lige lov at være?
Så nu får hun de smarte øreringe med fjer og endnu flere gaver under træet :-)

Jeg tror på at jeg kan ;-)

Er jeg ved at blive en rigtig mor?

I dag var jeg til kontaktforældre møde, i store C´s klasse og det gik bare så forrygende. Der er desværre nogle svære episoder, efter sammenlægning af klasserne, men lærerne er virkelig dygtige og vi (kontaktforældrene og lærerne) fik her til aften, en super dialog og lagt en plan omkring, hvad vi gør i fremtiden - jeg er sikker på at det nok skal blive rigtig godt med tiden.

Men da jeg sad her til aften, som en del af kontaktforældrene, var det tydeligt at mærke, hvor meget jeg har ændret mig. Fra at være den yngste mor i klassen og dermed ikke "god nok" til pludselig at træde i karakter og vise at nok er jeg ikke lige så gammel, men jeg er lige så meget mor.
Der er sket så mange ting med mig de seneste par år. Jeg har fået troen på mig selv og jeg kan mærke at jeg vokser lidt mere, for hver oplevelse jeg overlever.

Det er mærkeligt hvordan nogle bider meget fast i, at jeg er ung mor, mens andre virker som om de slet ikke havde opdaget det.

På store C´s gamle skole, var der en mor som havde adopteret sine børn. Sød mor, søde børn - men hun kunne vidst bestemt ikke lide mig.
Jeg har ikke noget bevis på min påstand, men oplevelser, hvor jeg tydeligt blev holdt uden for forældre samværet, fik mig til at undre mig. Jeg havde hverken sagt eller gjort noget - vi var tilflyttere fra København og jeg anede ikke hvad der foregik. Måske var det bare de forældre der kendte hinanden så godt og ikke lige tænkte over at spørge mig - eller var der virkelig hold i mine tanker?

Da hele klassen skulle til børnefødselsdag i en biograf, et stykke uden for vores by, opdagede jeg at alle forældre havde lavet kørsels aftaler så de ikke behøvede køre alle sammen. Der var bare ingen der havde spurgt os.
Og da jeg en måned efter skulle hente store C fra en børnefødselsdag, hos netop denne pige, opdagede jeg til min store rædsel, at alle mødrene sad og hyggede med forældre kaffe og kage. Der havde intet stået på den invitation som store C havde fået med hjem og ingen antydede det mindste til at det var okay jeg også satte mig - tvært imod. Jeg blev vist direkte ud i haven, hvor ungerne legede, fik af vide at det var gået rigtig godt - I ved casual smalltalk - og så fik jeg stukket jakke og sko i hånden. Så ved man jo godt at man ikke er velkommen.

Så jeg måtte synke kamellen og tænke fair nok - vi kan ikke alle sammen elske hinanden.

Men en dag skete der noget uventet. Vi var kaldt til forældremøde og til dette møde, blev vi opdelt i grupper, jeg kom selvfølgelig i gruppe med denne mor. Vi fik stillet nogle spørgsmål, som vi så skulle snakke om i gruppen (virkelig god ide i en klasse, må jeg lige tilføje). I starten var vi lidt forsigtige, men pludselig brød barrieren og vi turde fortælle alt det som vi troede kun skete hjemme hos os.

Jeg kan huske at jeg til et af spørgsmålene svarede, at hjemme hos os var der nogle ting der ikke var til diskussion. Vi køre måske lidt hårdt og kontant på nogle af tingene, men vi mener at det er os der ved bedst, fordi vi er de voksne - punktum. Nogle spørgsmål er bare ikke til diskussion og så er der andre ting, som man kan diskutere med et barn på 5-7-9 eller 11 år.
Mens jeg sagde det opdagede jeg at moren sad og kiggede på mig og nikkede - pludselig åbnede hun munden og gav mig faktisk ret og vi fik en rigtig god debat ved vores bord.

2 dage senere stod jeg i køen i fakta med lille C, som på det tidspunkt har været 3 år. Lille C snakkede meget højlydt og fortalte mig (og alle andre i køen) at hun var kærester med far og Malou fra børnehaven. Alle i køen småfniste over den lille charmetrold, der stod der helt alvorlig og pludselig blev der lagt en hånd på min skulder. Jeg vendte mig om og der stod, lige så glad og smilende, den føromtalte mor og sagde glad "når det vidste du nok ikke om din datter var?" ;-)

Vi grinte og små sludrede, mens vi fik betalt og pakket varene sammen. Vi sagde endda "vi ses" da vi strøg videre i hver vores retning. Og fra den dag af, var jeg inde i varmen som mor i klassen.

Jeg tænkte meget over hvad der var sket og det slog mig at hun havde set mig som mor, for første gang til det forældremøde. Noget må være gået op for hende - men hvad? At jeg tog mit ansvar seriøst? At jeg kæmpede med de sammen problemer som hende og alle andre mødre? At jeg var okay?

Og hvorfor skulle jeg så egentlig godkendes af denne mor?
Jeg tror simpelthen at hun ubevidst har set ondt til min side pga vores forskellige situationer. Her har hun kæmpet imod barnløshed i flere år og til sidst er hun endt med at adoptere.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at hun elsker sine piger, ligeså højt som var de biologiske - og ingen der har set hende vil kunne sige andet, hun er en super mor.
Men når der så kommer en ung pige fra københavn, som vel bare har fået dette barn som en upsér, og nu er skide ligeglad med den gave hun har fået (sådan har moderen vel tænkt) så kan jeg godt forstå man bliver bitter. Men da jeg viste hende at jeg er ligeså meget mor som hende, at jeg tager det seriøst og at store C på ingen måde var nogen upsér - så ændrede hun sig pludselig.
Gad vide om hun overhovedet selv har oplevet hvad der er sket???

Jeg ved det ikke. Men jeg accepterede inderst inde i mit stille hendes håndsrækning, fordi jeg forstod hende. Og jeg har længe accepteret at folk kigger på mig og tænker sit, pga min alder.
Derfor er jeg også endnu mere stolt af at turde stille mig i front som kontaktforælder og vise at også jeg, tager mine børn og deres skolegang seriøst, selvom jeg er ung. Jeg er mor ligesom alle andre mødre og endda en okay en af slagsen - også selvom jeg gør tingene på min måde og ofte føler mig som Verden dårligste mor ;-)

Museums tur

Dette kommer lidt sent, men vil nu alligevel gerne fortælle jer om en dejlig tur, for 2 uger siden.

Store C er ved at blive en stor pige, der efterhånden sjældent er hjemme. Det kan godt være hårdt for en mor, når børnene begynder at tilte ud over kanten af reden, for at mærke luften under vingerne.
Men hvis skal se lidt positivt på det, så giver det mig mulighed for den alenetid med lille C, som hun indtil videre er blevet snydt for. Nu er det blevet hendes tur til de mor-datter ture, som jeg havde med store C, inden lillesøster kom til verden og de efterfølgende 3-4 år mens lillesøster stadig var for lille.

Så da store C for nogle søndage siden, tog til Halloween i tivoli med sin gudmor, hoppede lille C og jeg på toget og tog til København.

Vi skulle på post-museet, men selve turen derind var en hel oplevelse for sådan en lille størrelse.  Jeg har helt taget for givet, at jeg selv er vokset op i København og ofte var på strøget og med min mor på arbejde på Københavns rådhus. Og selvom jeg havde set det hele før, husker jeg stadig den fascinerende følelse der brusede i hele kroppen, når vi stod af bus 33 på Rådhuspladsen.  Det hele var anderledes i indre København. Lugten, stemningen, husene og selv menneskerne.
Så at opleve min pige blive indhyldet af samme fantasi følelse, fik mig til at love mig selv at blive meget bedre til at hoppe på toget i ny og næ.

Når men på vej til museet. Vi skulle gå ca 10 min fra Nørreport st. Men brugte nærmere en time på at nå frem. For først skulle vi selvfølgelig have en donut i 7-11. Vi skulle også klatre på alt hvad vi mødte, tage billeder og selvfølgelig se på butikker.

Efter en rigtig hyggelig tur, nåede vi til museet. Jeg havde aldrig været derfor, men en veninde havde rost det så meget at jeg trodsede min skepsis og gav det en chance.  Og hej, det er gratis, så hvorfor ikk?

Men jeg må sige at jeg blev imponeret.  Det er et fantastisk museum. Der er historier om postens start og hvordan man brugte den op gennem tiderne. Der var enkelte udstillinger og rum, hvor de med dukker og møbler havde lavet fine udstillinger af fx et gammelt posthus.
Jeg troede ikk man kunne få så meget om breve og tlf'er, men hold nu fast hvor var der mange forskellige ting - overalt!!!

Men det bedste ved hele museet var, at samtidig med at vi bevægede os igennem historien fra før til nu, kunne vi prøve tingene.
Ikke noget med bare at gå pænt og kedeligt og "kun kigge"
Næh, vi prøvede skam både en morse maskine (som den sikkert ikk hedder, hvis det er helt rigtigt), vi legede omstilling med drejesving på tlf'en og ledninger der skal i rigtige huller. Vi lavede radio - som var et stort hit. Og så fik jeg da også lige et billede af lille C i en telefonboks :-D Hvornår sku det ellers ske? Barnet vidste ikk engang hvad det var.  Må indrømme at jeg for 15 år siden, aldrig havde drømt om at skulle forklarer mit barn hvordan telefonboksen virkede og hvorfor vi brugte dem :-/

Til slut lavede vi da lige vores egne frimærker, hvor blæret er det ikke lige? Og igen - helt gratis.

"Desværre" brugte vi så meget tid derinde at vi ikk nåede at finde den store legeplads der skulle være derinde. Så mon ikk vi tager derind igen snart, sammen med storesøster og far :-) 

Lørdag med snotnæse

Jeg er stadigvæk syg. Kan ved gud ikk huske hvornår jeg sidst har været så syg og ynke lang tid :-(

Fik indhentet den manglende nattesøvn med karameller lur fra kl 11-18.30 ;-)
Drømmemanden havde taget lille C med ud til en ven, der skulle have hjælp til at flytteg vågnede først da de stod med mc donalds mad og film.

Så røg dynen med ind på sofaen og sød som drømmemanden nu er havde han været forbi slik butikken og blandet en pose til mig. "Og ja, jeg kan godt lide det røde slik" ;-)

Så lørdag aften stod på endnu mere sygdom, mc d mad, dyne på sofaen, slik og DMA :-)

Jeg glemte helt at fortælle at lille C (endelig) har tabt sin fortand.  Det skete selvfølgelig, efter en uges kamp herhjemme, mens hun er til overnatning i SFO'en.  Hvorfor ikke? 

Så en af hendes pædagoger havde gemt guldkarameller i hendes penalhus (hvor tanden lå gemt) og vi tænkte hurtigt og fulgte trop. Så inden hun opdagede karamellerne, snuppede vi tanden og lagde en 20 kr til skatten. Jeg ved at jeg i løbet af dagen vil glemme alt om at lege tandfe, og da tanden i løbet af natten lå gemt i penalhuset, hvorfor så ikk bare lukke den her? 

Det er virkelig en ballade med den tandfe, vi som forældre har fået startet og hvorfor egentlig? Hvorfor har vi bildt vores børn alle de løgne ind, som vi (i hvertfald jeg) i tide og utide kommer til at spolerer i ren glemsomhed? 

Julemanden forstår jeg og julenissen.  Påskeharen ikke så meget og tandfeen slet ikke. Hvorfor har vi ikk, for vores egen skyld, startet byttehandlen som den reelt er? Mor får tanden, du får en 20'er. 

Nu hænger jeg jo på den, indtil lille C, som sin storesøster har regnet ud hvem tandfeen i virkeligheden er - hun har fundet ud af at jeg gemmer tænderne, så mon ikke den lille løgn også snart er afsløret?

Så er natten lang

Jeg faldt i søvn på sofaen til aften, efter pandekagerne og da jeg vågnede var kl 2.45 om natten.

Fjernsynet kørte og drømmemanden var faldet om kuld i sengen. Hmm det plejer da at være foran fjernsynet, glæder mig til at høre hvad pokker han har lavet :-)

Så nu ligger jeg her. Jeg er og har altid været forfærdelig dårlig til at stå op om morgenen og det er noget jeg altid hsr kæmpet meget med.  Hvis jeg hørte vækkeuret og valgte at sove videre havde det været en ting, men jeg hører simpelthen ingenting og syntes det er noget af det mest irriterende at jeg sover længe og ikk får en god start på dagen.

Men det gør også at jeg er rigtig bange for at komme til at sove over mig, når jeg skal hente mine børn.
Som fx i dag, hvor lille C sover ude og skal hentes i morgen tidlig. Det sku da lige passe at jeg så ikk hørte uret og hun stod og ikk blev hentet :'( bliver helt ked bare ved tanken og med min feber oveni tør jeg slet ikk tage chancen.

Det dumme ved mange af os mødre er, at vi tror vi står alene med ansvaret, at vi i sidste ende står med ansvaret og overblikket alene. Sådan har jeg det i hvertfald ofte, især når det fx kommer til aftensmad.  Drømmemanden har lettere (hvis du spørg mig) ved at sige at han ikk gider i dag, for uanset om jeg gider eller ej, så gør jeg det fordi jeg er mor.

Jeg tror måske halvdelen har noget på sig og den sidste halvdel er noget vi mødre gør til et større problem end det er - sådan har vi det jo med at gøre en sjælden gang imellem ;-)
Hvis vi forventer og giver mere plads, tror jeg faktisk sagtens at mænderne gider gøre rigtig meget.

Men denne nat kan jeg ikke slippe frygten, ansvaret og den bidende moderfølelse - så jeg ligger, trods feber, snot, hovedpine og smerter lysvågen og ser dårligt fjernsyn, mens jeg venter på at kunne kontrollere (jo jo for det er jo det det hele faktisk handler om - kontrol) at drømmemanden (som altid) har styr på det og vågner i tide til at hente prinsessen. 

Vidste i forresten at dr1 viser en dokumentar om togskinnerne? En afslappet dokumentar står der :-) Der sker ikk andet end at de foran toget har sat en kamera op og filmet mens toget kører igennem det danske landskab - ja så har man da set det med ;-)

Hvor blev mine børn af???

Kender I det når tiden løber fra en og man pludselig er nået den alder, hvor ens børn aldrig er hjemme mere?
Vi er heldigvis ikk nået helt dertil endnu, men i dag fik vi dog en lille forsmag, på det der er umuligt at undgå og som kommer hurtigere end vi kan nå at blive parate.

Store C havde i sidste uge lavet en aftale med mormor om at hun skulle på weekend.  Så morfar kom og hentede hende efter skole til en HEL weekend - puha...
Lille C er til overnatning i SFO'en, så hun kom slet ikk hjem i dag :-/

Så vi havde pludselig børnefri aften i dag, hvilket jo både er super dejligt og super hårdt.

Og selvfølgelig skal jeg så være syg lige i dag ikk?
Pigerne har jeg været forkølet og måtte være hjemme de sidste par dage. Og helt efter bogen, ligger moren sig så snart ungerne er raske, bare dobbelt ramt. Kan ikk huske hvornår jeg sidst var så dårlig :-(

Så det er nu rart at pigerne ikk var hjemme i dag, for det betyder at jeg for en gangs skyld har kunnet ligge på sofaen og pleje min sygdom, uden dårlig samtidighed - og guderne skal vide, hvor meget jeg har trængt til det.

Og så kunne aftensmaden jo lige så godt bestå af pandekager med is og syltetøj, hvilket er perfekt når man er syg og så var der da lidt kæreste hygge over det ;-) 

Nem chokoladekage

Denne kage er utrolig nem og lækker. Det er sådan en, hvor du næsten altid har ingredienserne hjemme og lige kan bikse den sammen i sidste øjeblik, hvis du evt. får gæster eller har glemt kagen, barnet skal have med i skole i morgen - selvom det kunne vi jo aldrig finde på vel? ;-)
Den smager godt alene eller kan lige pyntes med glasur, kokos, nødder eller andet du kan finde i skabene.

Ingredienser:

120 g margarine
375 g sukker
3 æg
450 g mel
75 g kakaopulver
4 dl sødmælk (andet mælk kan også du, hvis du ikke har sødmælk hjemme)
1,5 tsk natron
2,5 tsk bagepulver

Margarinen smeltes og afkøles.
Tilsæt sukker og æg og pisk det godt sammen.

Tilsæt kakao (du kan evt bruge en si, for at undgå at det klumper)

Tilsæt mælk, mel, bagepuver og natron og pisk det grundigt sammen.

Kom dejen i en mindre bageform og bag i ovnen i ca 30 min, ved 200 c

Bageformen skal være den slags der passer til en klassens-time-kage :-) En springform er for lille og en bageplade er for stor - håber det gav lidt mening ;-)

Vanilje cupcakes

Dejlige og nemme Vanilje cupcakes. Opskriften er ikke til mere end  ca 12 almindelig cupcakes, så I å selv lige doble op, hvis I skal bruge mere

Ingredienser:

• 1½ tsk bagepulver
• 225 g mel
• knivspids salt

• 125 g blødt smør
• 175 g sukker
• kornene fra 1 vaniljestang

• 3 æg (skal have stuetemperatur)
• 0,8 dl piskefløde (skal have stuetemperatur)

Bland mel, bagepulver og salt i en skål og stil skålen til side

Rør smør, sukker og vaniljekornene luftigt

Tilsæt 1 æg af gangen og rør grundigt imellem - husk at skrabe siderne

Tilsæt melblandingen sammen med fløden

Rør til det lige er blandet sammen og ikke mere!

Kom i muffinsformene og bag i 30-35 min, ved 170 c

Mickey cupcakes - how to

Jeg så kagekampen på kanal 5 forleden dag og der var en der lavede de her fantastiske cupcakes, hvor man kunne se et Mickey hovede indeni uanset, hvor man startede med at spise. Så med en børnefødselsdag lige for døren, måtte jeg selvfølgelig finde ud af,  hvordan pokker man lavede sådan en fin sag.

Jeg fandt ud af det og her har I opskriften, som vil glæde et hvert barn :-)

I skal bruge:

Chokoladekage 

Vaniljecupcakes

muffinsforme

Thats it

(For ikke at gøre dette indlæg alt for langt, har jeg valgt at holde mig til udførelsen af kagerne - opskrifterne har jeg lagt ind som link under deres navne - håber det er okay :-) )

1) Bag chokoladekagen evt. efter opskriften her

2) Mens chokoladekagen er i ovnen, kan du passende blande ingredienserne sammen - her har du opskriften på de lækreste vaniljecupcakes :-)

3) Tag chokoladekagen ud af ovnen når den er færdigt bagt. Du skal ikke bruge hele kagen, men smuldre et stykke af den i en skål og bland med en skefuld af vaniljekagecremen. Bland indtil du syntes du har nok og til du kan forme massen

4) Nu begynder det sjove - kom en klat af vaniljekage cremen i  muffinsformene

5) Lav en kugle af din chokoladekage masse. Dette skal være hovedet på Mickey

6) Lav en tyk ring, som du ligger oven på kuglen. Dette er ørene, så husk - jo tykkere ring, jo større øre ;-)

Kom kuglen ned i dejen og læg ringen ovenpå - det kan godt drille lidt med ringene, men du skal ikke være bange for at trykke lidt hårdt på massen, så hænger det bedre sammen

7) Kom en klat vaniljekagecreme oven på Mickeyérne. Du skal ikke komme noget på siderne. Dejen i bunden skal nok vokse op over.

8) En tur i ovnen og vupti :-)

Jeg pyntede dem med appelsin-frosting, som bare smagte dejligt til. 

Almindelig smør frosting, med revet appelsinskal og en smugle appelsinsaft efter smag

Er de ikke bare skønne? Og selvom det måske kan være lidt tidskrævende, hvis du er en fumle finger som mig, er det slet ikke spor svært :-)

Sikke en fødselsdag

Hele weekenden har stået i fødselsdagens tegn.
Vi har hygget og moren har stået i køkkenet 24/7 - sådan føles det i hvertfald...

Jeg elsker at holde fødselsdag for prinsesserne, det er så hyggeligt og jeg finder altid på nye sjove ting der skal afprøves.

Jeg er åbenbart stadigvæk ikke helt god til at huske at tage billeder, men fik dog kreeret nogle i sidste øjeblik. Så her kommer lidt af hvad weekenden har budt på :-)

Fredag var vi på Jensens bøfhus efter prinsessens eget ønske.  Og efter mange ture i tag-selv-is-baren måtte vi trille hjem med runde maver ;-)  

Lørdag kom familien på besøg, og blev budt på en masse hjemmelavede lækkerier.

Vi var for en gangs skyld ikke særlig mange (vi er nemlig en meget stor familie) Så selvom jeg savnede min store dejlige og varme familie, havde jeg denne gang ekstra tid og overskud til at gå fødselsdags amok (læs: overdrive helt vildt)

Så menuen stod på:

Boller (selvfølgelig) og de hævede og blev flotte for en gangs skyld - yaaai jeg er glad :-)

Fødselsdagskringle

Profiterolles med jordbærcreme - uhm de var gode og lige til en mundfuld ;-)

Sukkerfri muffins

Hjemmelavet smørost

Hjemmelavet figne pålæg

Æblebåde med peanutbutter

Grøntsagsstænger med dip

Kakao med flødeskum og skumfiduser

Saftevand

Kaffe og te
+ diverse andre pålæg, som jeg naturligvis ikke selv havde lavet :-)

Jeg sagde jo at jeg overdrev en lille smugle, men man må jo gribe chancen når den byder sig ikk?

Søndag skulle der samles LEGO, så farmand og pigerne indtog spisebordet og sad der i mange mange timer og hyggede og det blev så fint alt det de fik samlet. Storesøster smuttede hurtigt på værelset igen, man er vel lidt af en præteen - men lille C og far hyggede hele søndagen og måtte hives væk da vi skulle til fødselsdag nummer 3 for prinsessen.

Og imens kunne jeg så nyde søndagen i køkkenet, der trods en ihærdig indsats hele lørdagen, stadig trængte til en kærlig hånd :-/

Men så var der også lige tid til at lave en ny portion Mickey cupcakes og en fin how to til jer, som jeg nok skal skynde mig at få sat op.

Aftenen stod på fødselsdag for prinsessen hos mormor og morfar, som desværre ikke kunne være der lørdag. Men det var også rigtig hyggeligt at få snakket med dem, min bror og mormor - som var kommet i dag og få serveret aftensmad efter gårsdagens boller :-)

Sikke en fødselsdags weekend - Lille C mener hun er blevet hele 9 år nu med alle de fødselsdage hun har holdt ;-) Hun har hygget sig og nydt hvert et minut, men er også meget træt - det kan man da næsten ikke forstå :-)