Så er det tid til ferie

Drømmemanden og pigerne er endelig kommet hjem, s nu er det med at nyde de sidste dage af ugen. Og selvfølgelig på lavbudget - hvilket jeg er ved at være godt træt af. Der er ikke noget galt i at være primitiv og vi hygger os og har nogle rigtig gode ture. Nogle ture vi uanset penge stadig ville have og som er vigtige at holde fast i. Men jeg må indrømme at jeg drømmer om at komme på ferie, ud og se verden og få ny frisk luft under vingerne. Lidt kultur forandring ville ikke skade. Eller bare tanken om at man ikke nødvendigvis behøver at tælle penge og planlægge sin ferie. Jeg vil også tage mine børn med diverse steder, give de en ekstra is og nyde sommeren uden bekymringer.

Det kommer vel en dag.
I dag var vi på stranden og det var bare skønt. Det blæste en del, hvilket både var en fordel og en ulempe. Vi kogte ikke over og det var jo dejligt, men blæst og sand - så kan I vidst selv tænke jer til ulempen.

Efter 3 dages adskillelse havde jeg penge eller ej, ikke valgt at bruge min dag anderledes, end at dase på stranden. Nyde mine piger, bygge sandslotte, få snakket med Drømmemanden, mens pigerne legede i vandet og bare nyde det kølige vand og hinandens gode selskab. Det var en dejlig dag.

På vejen hjem kørte vi forbi netto, hvor vi handlede ind til en hyggelig aften. Kurven blev fyldt med pølser, skumfidusser, saftevand og til madpakkerne til i morgen.

En lille pause hjemme, hvor vi fik pakket ud efter strandturen, slået dej sammen til snobrød og pakket sammen på ny - denne gang gik turen til skoven.

Vi er så heldige at have et skønt område i nærheden af hvor vi bor. En stor sø i midten, med en sti og træer hele vejen rundt om. Forskellige steder langs søen, er der små oaser, hvor der er stillet bålsteder frem, bænke af træstupper og mulighed for at børnene kan komme helt tæt på vandet og finde små fisk.

Hvad vi ikke havde regnet med var at alle oaserne rundt om søen allerede var taget. Vi har kun været ved søen udenfor sommerperioden, hvor vi har snakket om at her skulle vi da ud og lave bål. Så I kan forestille vores overraskelse, da vi vandrede langs søen og blev mere og mere nervøse, for hver optaget oase vi skuffede måtte gå forbi. Folk havde endda slået telte op og indrettet sig.

Heldigvis fandt vi et sted, ikke helt ned til søen, men lige ved siden af og det var helt fint.
Vi samlede hurtigt en masse grene sammen og fik tændt op i bålet.
Først blev der grillet pølser og pølsebrød (manden havde heldigvis købt pølsebrød "for en sikkerheds skyld" som han så fint sagde. Og det var vel nok heldigt, for gæt engang hvor skålen med dej til snobrød stod da vi nåede ud til søen. Derhjemme!)

Efter maden, var det tid til at finde de medbragte tæpper frem og riste skumfidusser over bålet. En dejlig aften. Pigerne nød det og smillede fra det ene øre til det andet - og vi havde endda sparet penge i forhold til aftensmad. Hvor nemt kan det lige være.

Desværre sluttede hyggen brat, da lille C greb den smeltede skumfidus, der faldt af pinden, med hånden. Så hurtigt måtte hånden en tur i søen,  tingene pakkes sammen og så var det tid til at komme hjem og sove efter en lang og dejlig dag i det fri.