Zpagetti garn DIY

Det er blevet meget populært at hækle i zpagetti garn og dit resultat bliver da også meget flottere og mere holdbart.

Men ak hvor synes jeg det er dyrt at købe.
Specielt når man som jeg pludselig har fået en idé om at alt skal være i zpagetti nu. 

Så jeg har fundet en metode,  der passer meget bedre til mit budget og selvfølgelig skal I også have dette skønne lille fif. Det er faktisk meget nemt og har du nogle gamle t-shirts i skabet,  som alligevel skulle smides ud, så er det også ganske gratis.  Hvis ikke må du en tur i den lokale genbrug og hører om de har nogle billige t-shirts liggende.

God fornøjelse :-)

Dårlig samvittighed

Hvad er det lige der sker med os mødre og dårlig samvittighed? Er det noget vi skrev under på at lide af, da vi valgte at blive mødre?

 

I dag snakkede jeg med min skønne kusine. De havde ikke været på ferie dette år, hvilket hun havde brugt alt for mange timer på at være trist og have dårlig samvittighed over.

Jeg kan godt forstå hende. Det er surt ikke at kunne tage sin børn på ferie, om det så er en tur på camping eller med fly på charter. Det gør ondt. Og vi ved jo at alle de andre venter på at fortælle vores børn om alle de skønne steder de har været i ferien når de kommer tilbage på skolen. Mens vores dejlige unger ikke har et fancy eventyr de kan fortælle om.

 

Det stikker i mit moderhjerte. Det er så voldsomt og så hårdt, at jeg simpelthen bliver nødt til at lukke ned for den dårlige samvittighed og huske mig selv på at jeg gør det hele så godt jeg kan. Og jeg er sikker på at der også findes mange andre børn, som ligesom mine børn ikke lige kommer afsted i år. Eller måske aldrig har været afsted. Og måske, det er meget muligt, er der mange andre børn der har det meget værre end mine.

 

En anden ting jeg er nødt til at huske mig selv på, og det er nok det vigtigste, det er alle de gange jeg har fået kuldegysninger af små forkælede og forvente børn der ikke har andet i hovedet end hvad mor og far forære dem næste gang.
Børn der tror det er okay at stille sig op og lave en scene, fordi de får et nej.
Eller forældre der uden at vide bedre fortæller at "lille Bertram på 6 år har været sure på dem i en uge, fordi de ikke skulle på vinterferie i år" vel og mærke et valg forældrene har taget fordi sommerferien bød på 3 uger på Bali i stedet for.
Bertrams grundlag til at være sur var i følge ham selv, at når han ikk sku ud og rejse, havde han jo ikke noget at fortælle de andre børn efter ferien.

 

Jeg har ondt af lille Bertram på 6 år der måtte blive hjemme i vinterferien. Mere ondt end jeg har ondt af mine egne børn der ikke kom på sommerferie.

For hvordan vil Bertram mon vokse op, når han tror det er okay at være sur på sine forældre over at han kun kommer på 1 ferie i år?
Hvordan er det kommet så vidt at Bertram har så stort et behov for at prale om ferie og luksus?
Hvad vil der ske med Bertram, når mors og fars penge bliver skiftet ud med su, pasta med ketchup og en alt for dyr husleje?
Og vigtigst af alt, hvis Bertram allerede i en alder af små 6 år har fået pålagt sig så dyre behov for at kunne eksistere, hvordan kan Bertram så lærer at sætte pris på tingene og livet?

Det kan godt være at jeg ikke kunne give mine børn en drømmeferie i år. Men jeg giver dem noget der er meget vigtigere og værdifuldt.

Om nogen har mine børn fået en viden om hvordan livet rigtigt fungere ned i deres rygsæk. De har lært at sætte pris på de små og vigtige ting. Og de har lært at lykke ikke behøver at koste penge.

Pop up billeder

I dag har vi malet fine og anderledes billeder.
Det er en gammel opskrift jeg fandt en dag jeg som sædvanlig surfere rundt på Facebook. Og hvor lød det enkelt og lige til.

Det var det da også i en vis forstand, bortset fra at der i opskriften stod at det var nemmest hvis man kom "dejen" i nogle små bøtter. Jeg havde derfor fint indkøbt små rejseflasker i IKEA til formålet. Det havde jeg da vidst ikk behøvet.

Det hele startede ellers så godt. Vi gik blandet de få simple ingredienser
Mel
Salt
Bagepulver
Og vand

Så delte vi det op i små portioner der fik hver sin farve. Eller det vil sige næsten - for med små prinsesser er det meste frugtfarve jeg har i huset lyserødt, rødt og en lilla der viste sig at blive lige så lyserød som de andre to. Og så en enkelt grøn - men flot så det ud.

Så langt så godt.

De fire små portioner kom i hver deres flaske og så skete det...
Det nærmest eksploderede i flaskerne og vi havde en mærkelig masse der mindede om en blanding af dej, mudder og farve.

"Den skal nok bare lige tørres af" tænke den optimistiske mor, og tørrede toppen af. Håbefuldt stod jeg og så på, mens jeg tænkte at nu måtte det da stoppe.

Lettere febrilsk prøvede jeg at tørre igen, men det blev snart for svært at følge med strømmen af farvet mudder d er stod ud af alle fire flasker. Voldsommere og voldsommere, som en vulkan i udbrud.

Pigerne sad stille og så på, mens blodet steg op til hovedet og jeg begyndte at tænke hurtigt inden vores hyggelige lille stund snart var fuldstændig spoleret.

Det ville ingen ende tage og der eneste vi kunne gøre var at hælde dejen tilbage i kopperne. Godt fedtet ind i det mærkelige mudderstads, stod vi som forstenet og stirrede på kopperne. Bare der dog stoppede med at vokse nu...

Det gjorde det heldigvis, og med lidt kreativ snilde begyndte pigerne at øse dejen op fra kopperne og over på deres pap stykker med små plastikskeer. Ikke den nemmeste måde at tegne på men de fik hver især kreeret nogle fine kunstværker.

Så var det tid til at smide det en tur i mikroovnen. Nu var det igen om at holde vejret og spændt vente på om alt det her hokuspokus overhovedet virkede. Havde vores arbejde været forgæves?

NEJ! Det virkede heldigvis lige som det skulle. Stenhårde bobler sprang ud af papiret og pigerne var meget glade og synes det var det mest fantastiske de havde været med til (de glemmer hurtigt eller et lette at imponere ;-) )

Men hyggeligt var det i hvert fald og resultatet blev fint.
Hvis I har lyst til at prøve derhjemme selv så ligger opskriften som et billede - men husk nu at passe på med at komme der på flasker :-D

Flødeboller med jordbær i

Store C har i denne uge været med til master chef i klubben. Så da det var tid til at finde på noget med frugt, fandt vi på denne søde dessert.

Vi har tit lavet flødeboller herhjemme, til fødselsdage og når pigerne skulle dele ud i børnehaven og skolen.
Jeg laver altid den nemme version, hvor bundene er noget alle kan finde ud af og børnene kan være med uden farer for brandskader.

Flødeboller - børnevenlig opskrift:

25 jordbær
25 mariekiks
6 past. Æggehvider
360 g sukker
300 g mørk smelte chokolade

Sådan gør du:
1) skyld jordbær, skær stilken af og lad dem tørre i en si.
Hak chokoladen og stil den til side i en skål.

2) pisk æggehviden stiv. Tilsæt sukker langsomt, mens du pisker.
Der skal bruges kræfter og piskes længe for at få sukkeret til at smelte, men til gengæld er der ingen varm sukker man kan brænde fingrene på

3) læg et jordbær på hver Mariekiks
Kom guffen i en sprøjtepose med stor tyl (i kan også sagtens bruge en frysepose, som i klipper hul i)
Tryk en stor klat ud over jordbærrene.

4) varm flødebollerne i ovnen i 5 min ved 150°

5) smelt chokoladen over er vandbad.
Først smelter du halvdelen af chokoladen. Tilsæt derefter resten og lad det smelte i den varme chokolade. På den måde får du en chokolade der "knækker" som den skal.

Stil på køl og nyde dem :-)

Voksen opskrift:

Hvis du hellere vil gøre det mere rigtigt og ikk behøver tage hensyn til børnene kan du bruge denne opskrift i stedet for.

225 g sukker
1/4 dl vand
6 past. Æggehvider

Sådan gør du:

Fremgangsmåden er den samme med hensyn til kiks, jordbær og chokolade. Dette er kun en anden måde at lave guf på.

1) smelt vand og sukker i en gryde. Sukkeret skal smeltes helt væk og lagen skal koge let i nogle minutter
(Hvis lagen bliver gullig har du fået brændt det på og må starte forfra. Lagen skal være helt klar og gennemsigtig)

2) pisk samtidig æggehviden stiv (det er rigtig godt hvis du har en røremaskine til denne opskrift)

3) hæld den varme sukkerlage i æggehviden i en meget tynd stråle, mens du stadig pisker let. Når alt sukker er hældt i, skruer du op for fuld hastighed og lader der piske i ca 1/2 time til det er helt stift og kan stå af sig selv.

Og så kan du gå i gang med at lade flødeboller :-)

Hæklet abe

Dette billede kommer vel sådan ca. 5 måneder for sent, men hey - hellere sent end aldrig ikke?

Som jeg har skrevet om tidligere, fik jeg stillet den store opgave, at hækle en abe. Jeg var lige begyndt at hækle, men hvorfor ikke tage udfordringen op.
Jeg stormede ned i garnbutikken for at finde garn til projektet. Da det er en lille pige, der ønskede sig aben, tænkte jeg at garnet skulle være lækkert, blødt og holdbart (jeg skal nok opdatere indlægget, når jeg har tjekket præcist hvilket garn jeg har brugt)

Garnet var selvfølgelig tykkere end normalt, så resultatet blev en kæmpe stor, dejlig blød abe. Da jeg er ny i denne verden tog det mig alligevel omkring 2 måneder, med lange dage, pauser og fejlvurdering i indkøb af garn, at få aben færdig. Men det var det hele værd.

Opskriften har jeg fundet her opskriften er gratis, så det er bare med at komme i gang :-)

En fin lille abe, med skønhedsfejl og alt det der hører sig til med hjemmelavede ting.

Stjernen på numsen har jeg selv tilføjet, til ære for moren, som er ægte Molo fan. Og så skjuler det d knap så kønne samlinger.

Turister i København

Det er efterhånden en del år siden at vi kunne kalde os for Københavnere. Jeg er vokset op i København og elsker København, men jeg har ikke roen i mig, til at kunne bo derinde. Derfor har vi som familie valgt at flytte til udkanten og hvad er så mere oplagt i sommerferien, end en tur til København? Nu som vaske ægte turister.

Jeg elsker indre København - specielt nu, hvor det ikke længere er en del af min hverdag. Jeg ville ønske jeg kunne indeholde tilpas nok ro og overskud, til at leve som vaskeægte Københavner-mor, men jeg har måttet erkende at det er bare ikke mig. Trygge cykelstier, skov, strand og at hilse på naboerne på gaden, er altså bare mere mig.
Men jeg må indrømme at der er noget inden i mig, der nærmest eksplodere når jeg så endelig tager turen til Købehavn. Historien der oser ud fra alle gadehjørnerne rammer mig. Jeg er forelsket i den frie livstil og jeg snuser alle indtryk til mig mulighedernes by.

Så jeg havde arrangeret en tur til København med familien.

Først tog vi en tur med kanalrundfarten - hvis I overvejer at benytte jer af muligheden, for de skønne små både, der stille sejler rundt i kanalerne og viser jer hele København, mens I får fortalt om byen, så husk at gå til nettobådene. De ligger både ved holmens kanal og i Nyhavn. Tæt på ligger der også et andet firma med bådene, hvor I får over til at betale over det dobbelte for præcis samme tur. Ved Holmens kanal, skal I gå helt hen til broen der ligger bag holmens kirke - det kan godt betale sig og så er det, i hvert fald hvis I spørg mig, værd at støtte de små steder)

Min far er vokset op inde i Laksegade, som ligger lige bag ved Holmens kanal og er en af de velbarede gamle gader fra centrum. Så selvfølgelig gik vi derover bagefter og mens jeg fortalte om historier og prøvede at få familien ind i den rette Københavner stemning og føle historien helt inde under huden, stod pigerne med lidt kedelige øjne og kiggede på mig, mens det lyste ud af dem at det eneste de tænkte var "hvornår er hun mon færdig, så vi kan komme videre"

Jeg prøver hver gang, men den der følelser jeg har i mig, er vidst ikke en familien deler med mig.

Vi gik en tur igennem København, hvor selve gåturen er en oplevelse af sig selv.

I Kongens have spiste vi vores medbragte madpakker, nød solen på græsplænen, mens pigerne legede i springvandet. Godt mættede af oplevelser og madpakken, var det tid til at tage hjem.

Det var en skøn dag og selvom pigerne ikke er så interesseret i historien - endnu - så nød de dagen og snakkede i stride strømme på vejen hjem i toget. Alt dette fik vi for kun 110; som var hvad det kostede at sejle med bådene.

Så er det tid til ferie

Drømmemanden og pigerne er endelig kommet hjem, s nu er det med at nyde de sidste dage af ugen. Og selvfølgelig på lavbudget - hvilket jeg er ved at være godt træt af. Der er ikke noget galt i at være primitiv og vi hygger os og har nogle rigtig gode ture. Nogle ture vi uanset penge stadig ville have og som er vigtige at holde fast i. Men jeg må indrømme at jeg drømmer om at komme på ferie, ud og se verden og få ny frisk luft under vingerne. Lidt kultur forandring ville ikke skade. Eller bare tanken om at man ikke nødvendigvis behøver at tælle penge og planlægge sin ferie. Jeg vil også tage mine børn med diverse steder, give de en ekstra is og nyde sommeren uden bekymringer.

Det kommer vel en dag.
I dag var vi på stranden og det var bare skønt. Det blæste en del, hvilket både var en fordel og en ulempe. Vi kogte ikke over og det var jo dejligt, men blæst og sand - så kan I vidst selv tænke jer til ulempen.

Efter 3 dages adskillelse havde jeg penge eller ej, ikke valgt at bruge min dag anderledes, end at dase på stranden. Nyde mine piger, bygge sandslotte, få snakket med Drømmemanden, mens pigerne legede i vandet og bare nyde det kølige vand og hinandens gode selskab. Det var en dejlig dag.

På vejen hjem kørte vi forbi netto, hvor vi handlede ind til en hyggelig aften. Kurven blev fyldt med pølser, skumfidusser, saftevand og til madpakkerne til i morgen.

En lille pause hjemme, hvor vi fik pakket ud efter strandturen, slået dej sammen til snobrød og pakket sammen på ny - denne gang gik turen til skoven.

Vi er så heldige at have et skønt område i nærheden af hvor vi bor. En stor sø i midten, med en sti og træer hele vejen rundt om. Forskellige steder langs søen, er der små oaser, hvor der er stillet bålsteder frem, bænke af træstupper og mulighed for at børnene kan komme helt tæt på vandet og finde små fisk.

Hvad vi ikke havde regnet med var at alle oaserne rundt om søen allerede var taget. Vi har kun været ved søen udenfor sommerperioden, hvor vi har snakket om at her skulle vi da ud og lave bål. Så I kan forestille vores overraskelse, da vi vandrede langs søen og blev mere og mere nervøse, for hver optaget oase vi skuffede måtte gå forbi. Folk havde endda slået telte op og indrettet sig.

Heldigvis fandt vi et sted, ikke helt ned til søen, men lige ved siden af og det var helt fint.
Vi samlede hurtigt en masse grene sammen og fik tændt op i bålet.
Først blev der grillet pølser og pølsebrød (manden havde heldigvis købt pølsebrød "for en sikkerheds skyld" som han så fint sagde. Og det var vel nok heldigt, for gæt engang hvor skålen med dej til snobrød stod da vi nåede ud til søen. Derhjemme!)

Efter maden, var det tid til at finde de medbragte tæpper frem og riste skumfidusser over bålet. En dejlig aften. Pigerne nød det og smillede fra det ene øre til det andet - og vi havde endda sparet penge i forhold til aftensmad. Hvor nemt kan det lige være.

Desværre sluttede hyggen brat, da lille C greb den smeltede skumfidus, der faldt af pinden, med hånden. Så hurtigt måtte hånden en tur i søen,  tingene pakkes sammen og så var det tid til at komme hjem og sove efter en lang og dejlig dag i det fri.

Min falliterklæring

Sidder på mon altan. Klokken er 2 om natten og jeg kan ikke sove. Så jeg nyder regnvejret med en kop te og roen i skæret fra pigernes hjemmelavede lys.
Hvis jeg ser bort fra at min altan er alt for rodet, er det faktisk helt rart at sidde her og nyde stilheden. Alene for mig selv.

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men denne sommer må jeg erklærer mig total fallit. Pigerne er taget med Drømmemanden til Fyn. Over til hans familie. Vi skulle alle have Været afsted, have nogle hyggelige dage sammen, bare væk hjemmefra og ikke skulle tænke over tingene, når nu pengene ikke var der til en rigtig ferie i år.
Men natten op til at vi skulle afsted kunne jeg ikke sove. Jeg havde det pludseligt ikke godt med at skulle væk fra mine vante trygge rammer. Tanken om at jeg ikke vidste hvad dagene ville bringe - en tanke der normalt ville Være rar og tiltrængt i ferien - fyldte sig op indeni mig. Af en eller anden uforklarlig grind kunne jeg ikke holde tanken ud.

Så jeg måtte sende mand og børn afsted og skuffet blive hjemme. Jeg kunne og ville ikke byde dem at blive hjemme, fordi jeg er blevet små tosset. Nu var ferien jo ligesom aftalt og selvfølgelig skulle de afsted.

Så jeg tuller bare rundt herhjemme. Jeg har fået ryddet op i nogle papirer, vasket en masse tøj og ordnet forskellige ting.
Det hjælper lidt på den ufattelige dårlige samvittighed jeg går rundt med over at have ødelagt vores ferie.
Som mor kan man jo ikke bare give stikket ud og bede om frihed, plads og ro. Men hvorfor egentlig ikke? Hvorfor et det så pokkers svært for mig at tillade mig selv at have ondt?

Er jeg virkelig så meget mere en mor fremfor et menneske?

Jeg savner dem konstant og jeg straffer mig selv dagen lang, med de værste tanker om at jeg nu har ødelagt  hele sommerferien. Men jeg har jo tidligere til at rette op på det igen, har jeg ikke?

Hvis nu jeg bare kunne give mig selv lov til at slappe lidt af, passe på mig selv og tage mig selv først bare en enkelt lille gang.
Jeg ved godt det er det dummeste tidspunkt jeg har valgt at lytte til mig selv på - tro mig jeg ville ønske jeg kunne slå autopiloten på og smile som jeg har gjort så godt i så mange år nu. Men på et eller andet tidspunkt bliver kæden nødt til at hoppe af. Og det blev desværre nu.

Heldigvis har vi stadig nogle uger tilbage, hvor jeg så forhåbentligt kan værelser der for dem og heldigvis kan jeg bruge dette som en lille remiser på at jeg altså bliver nødt til at tænke på mig selv, bare engang imellem.

Det er en svær tid for mig lige nu og jeg er så ked af at et skulle gå ud over mine børn, men jeg må bare erkende at også jeg er et menneske og lige nu er jeg erklæret fallit.
Det går ikke over bare fordi jeg smiler og prøver at skjule det. For jeg kan desværre ikke skjule det for mig selv. Og det mærkede jeg så nu.

Og så er det da i hvert fald en trøst at vide at jeg har valgt en så god far til mind børn, så de ikke mærker noget til det. Lige nu sover de i telt (gad vide hvad tid de vågner fordi det er koldt) og de oplever en masse skønne ting. Og vigtigst af alt fik de lov til at komme væk hjemmefra, på en lille ferie og opleve en masse som de ikke kunne opleve her.

Så jeg må prøve at gemme mon dårlige samvittighed væk og få det bedste ud af det vi nu engang har og kan. Det kan jo alligevel ikke Være anderledes - vel???

Bidt af en Doodle

Åh nej!
Jeg så de der smarte nye Doodle tegninger, som erobre Facebook, og tænkte selvfølgelig at det kunne da værd meget sjovt lige at prøve.

Jeg har forelsket mig i diamanter - så mit første forsøg skulle selvfølgelig Være en diamant. Og jeg må indrømme at jeg trods den store plads til forbedringer, faktisk er ganske godt tilfreds med mit begynder resultat.

Men hvad jeg ikke havde set komme, selvom jeg dog burde have forudset det, er at det selvfølgelig tager alt tiden fra mig. Jeg kan simpelthen ikke stoppe igen!
Om ikke mange dage, vil vi værelser begravet i doodles herhjemme og jeg er uden tvivl dem skyldige synder.

I dag er Drømmemanden taget i biografen med pigerne og så var det jo faktisk meningen at jeg skulle føre rent i fred og ro herhjemme, så hjemmet var klart til ferien. Men gæt hvad jeg endnu engang laver!!!

Så til alle jer derude som mangler en hyggelig, nem og billig hobby, som vi alle kan værelser med på, vil jeg klart anbefale jer at prøve at Doodle - men jeg har advaret jer, det er stærkt vanedannende og noget af en tidssluger ;-)