fredag den 21. februar 2014

Vinterferie dag 7

I dag skulle vi i svømmehallen. Jeg er ikke meget for det og må pinligt indrømme at det ikke er noget vi gør tit. Faktisk er det, hvis jeg skal være helt ærlig, 2. gang i hele pigernes liv at vi prøver det. Jeg er bare ikke meget for alt det fælles badning og mig i badetøj offentligt. Men pigerne spørg så ofte og når store C valgte at trumfe, ved at ønske sig det til sin fødselsdag, var der jo ikke nogen vej uden om længere :-/ 
Vi skulle have været afsted i går, da hun havde fødselsdag, men jeg fandt ud af at der var pensionistdag i går og børnedag i dag, hvor der tilmed var gratis indgang og så var det jo nemt at vælge hvilken dag vi helst havde lyst. Men jeg holdt hvad jeg lovede og afsted kom vi.
Og det var faktisk ikke helt så slemt, med det fællesbad, som jeg havde gået og frygtet. Sidst vi var i svømmehallen valgte vi en med familie omklædning. Så slap jeg i det mindste for det fællesbad. Men når vi nu bor, så vi kan gå til en svømmehal på 5 min. virker det utrolig fjollet at pakke sammen og tage toget i stedet for. Så jeg måtte overskride min grænse og det gik jo fint. Hvad man ikke gør for de børn. 

Det blev da også en super hyggelig dag, og da det jo var børnedag, var alle redskaberne trukket ud og i det store bassin var der et oppustet bjerg, som ungerne kunne klatre på. Svømmehallen var fyldt med glade legende børn og pigerne mødte den ene veninde efter den anden - så jeg fik endda også mulighed for at sidde og slappe af, mens pigerne boltrede sig i vandet.

Alt i alt, må jeg indrømme at det blev en ret så hyggelig tur.

Senere skulle der handles ind til familie fødselsdag i morgen. Drømmemanden tog pigerne med ned i slikbutikken efter aftensmaden og mens de shoppede guf fik jeg handlet ind i fred og ro. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar