Når det triste alligevel er lidt sjovt

Det var noget af en skræk der ramte lille C og veninden, da det gik op for dem at de skulle GÅ hele vejen hjem fra sfo. Jeg har ellers altid holdt på at mine børn i hvert fald ikke skulle være sådan nogle der blev kørt til og fra skole.

 De skal cykle, lære om trafikken, have røde kinder og vigtigst af alt, skal de lære at stå på egne ben. 

Men vi har vidst været lidt dovne denne vinter og det har den lille prinsesse i den grad nydt i stor stil.

For på vej ud af sfoén spurgte veninden pludselig stille "Skal vi gå hjem?" hvor til lille C fulgte efter i et meget højere "EJ mor, skal vi gåååå?"

Deres øjne lignede nogle der var taget ud af et eventyr om 3 hunde, da jeg helt forbavset svarede "øh ja". Hvad pokker var det for noget? Børn skal da ikke se så forbavset ud over at skulle gå.

Jeg frygtede allerede turen hjem, nok er der ikke urimeligt langt, men med to børn der nægter at gå, kan selv 3 meter være langt. Så jeg besluttede mig for, helt overdrevet at vise dem alle de skønne ting man så når man ikke kørte bil. Nu skulle børnene i den grad ændre mening om de usunde luksus biler. 

Så vi kastede pinde i åen og så den sejle forbi os på den anden side af broen. Vi hilste på ænderne i søen og klatrede i træerne. Og selvfølgelig hoppede begge piger lige i min fælde - sådan!

Der skal så lidt til, så selv den ellers helt almindelige villavej, blev et helt nyt univers. Vi hilste på 2 legeglade hunde, mødte en lille kat der skulle kæles. Vi så på haverne og ved især et af husene stoppede pigerne op. Bilen holdt på en bakke, på vej ned i en garage under huset - se det ser man ikke, når man sidder på bagsædet i en bil. Så da begge piger, uden brok, glade og fulde af oplevelser, traskede op af trapperne, gik jeg bag i med rettet ryg og et lille smørret smil - glad for at min mission lykkedes. 

Hjemme havde store C også en veninde, der naturligvis også skulle spise med. Jo jo hvorfor ikke? Drømmemanden arbejdede sent og jeg er da i den grad en overskuds mor - specielt i dag hvor solen skinner og jeg har rester i køleskabet der bare skal varmes. Det er det bedste, når man uden at gøre noget specielt, kan høste billige point og komme foran i kapløbet om at blive årets mor.

Veninderne er nu sendt hjem, pigerne ligger i hver deres seng og jeg har mandags mor-tid. Greys vide og Big Brother. Bordet er klart til hygge - jeg er klar!