Jeg har i mange år nu haft en fast tradition og stor succes med denne opskrift:
Vandbakkelser:
150 g smør
3 dl vand
2 tsk sukker
150 g mel
4 æg
Tænd ovnen på 220 grader (varmluft 200 grader)
1) Kom smør, vand og sukker i en gryde og kog det op.
2) Rør hurtigt melet i og "bag" dejen sammen mens du rører med et piskeris til dejen slipper gryden
3) Lad dejen køle lidt af og rør de hele æg i et ad gangen.
Dejen skal røres godt for hvert æg. Det er vigtigt at dejen ikke er for tynd
4) Tag 2 spiseskeer og lav tilpas store "klatter" af dejen på en bageplade med bagepapir.
5) Bag vandbakkelserne i den forvarmede ovn i 20-25 minutter
Det er vigtigt at du IKKE åbner ovnen inden der er gået 20 minutter, for så falder vandbakkelserne sammen
Creme:
Til cremen plejer jeg at bruge et brev af den kagecreme man bruger til lagkager (den almindelige købe pulver, som skal blandes op med vand) Når den har stået i køleskabet og er blevet stiv, pisker jeg lidt flødeskum, som jeg blander i cremen.
Anret:
Skær dine færdige vandbakkelser over. De er hule indeni og kan rumme rigtig meget lækkert snask.
Jeg plejer at fylde mine med cremen, komme en klat syltetøj på og lukke låget på. Låget smører jeg med mørk smeltechokolade.
(Billede kommer senere)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar