Vinterferie dag 3

Dagen i dag gik overhovedet ikk som forventet.
Kl 11.20 havde jeg en tid hos lægen, som lige skulle overståes. Vejret var fantastisk, så jeg forestillede mig en hyggelig tur forbi legepladsen på hjemvejen, hjem og bage cookies og sukkerfri muffins og bagefter årets første tur på rulleskøjter og cykel.  Hvad kunne gå galt med dette fantastiske solskin og endnu en feriedag?

Alt åbenbart :-(

For kort inden vi skulle til afsted mod lægen, afslørede lille C at hun havde fået det forkerte ben ud af sengen til morgen.  Intet var godt nok til den lille dame og "så ku hun da også bare skrubbe i seng igen" som hun så fint sagde det, inden hun skrigende stormede ind på værelset og kastede sig i sengen.
Og hun ville ikke høre noget af det jeg sagde, før jeg til sidst måtte hæve stemmen. Aftalen blev at alle var søde mens vi gik til lægen. Hvis det gik godt kunne vi gå på legepladsen og hjem og bage kage (jeg havde heldigvis ikke nået at fortælle om min plan) og var de ikke søde, så måtte vi gå hjem bagefter og kede os.

De var søde og lægen var sød. Den historie fortæller jeg om her.

På vejen hjem gik vi på hele 4 legepladser, med kun lidt brok fra lille C. Der er nu noget lækkert ved at sidde på en bænk og få den første forårs sol lige i hovedet. Man kan nærmest føle varmen og alle vitaminerne der strømmer ind under huden.
Pigerne hyggede og det var skønt - så længe det varede.

Hjemme igen skulle jeg bare liiige sidde og have en kop kaffe. Pigerne havde fra om morgenen lavet telt i hele stuen, så hvorfor ikke holde picnic på stuegulvet, mens solens stråler strømmede ind af vinduet.  Det da ren idyl ikk? Hvad ku gå galt?

2 piger kunne åbenbart i et minuts uopmærksomhed opildne hinanden til at kaste vingummi rundt i stuen.  Jeg var målløs og min grænse var i den grad nået.

Der er rigtig mange der siger jeg har tålmodighed som en engel, men da de efterfølgende begyndte at skændes om hvem der skulle rydde op og lille C valgte at trodse mig, da jeg efterfølgende ville stoppe deres diskussioner, ja så fløj englen væk. Langt væk.

Så begge piger røg på værelset og jeg begyndte at rydde op i køkkenet.  Alt røg ud af skabene, hylderne blev vasket af og tingene blev sorteret og flyttet rundt. Jeg sagde jo jeg var sur :-)
Jeg havde den der håbløse følelse indeni mig og det nagede så det gjorde ondt.

Jeg er overbevist om at pigerne kedede sig, men hvorfor kan de ikke forstå at jo mere ballade de laver, jo mindre overskud er der til hygge og sjov?

Hmm fair nok, de er kun børn - og jeg kun en mor ;-)

Så da alle var kølet ned tog vi en snak.  Vi fik alle sagt undskyld for hver vores fejl og aftalte hvordan vi fik resten af ferien til at forløbe uden skænderier. 
I morgen skal vi på tur. Vi skal ud og opleve noget og komme hjem godt og grundigt trætte - det har vi brug for :-)

Så nu står køkkenet endnu mere rodet end før jeg gik i gang, for sådan er det jo med mig.  Pigerne sover efter en god gang sund pizza og en lille (lidt er også godt) aften rulle/cykletur i gården. Og jeg sidder helt udmattet og krydser fingre for at dagen i morgen forløber lidt lettere.