tirsdag den 11. februar 2014

Hvor blev min sol af?

Sikke mørkt og trist det har været i dag. Jeg kan desværre kun sige at mit humør har mindet ret meget om vejret.
I denne vintermørke tid, er det noget af en kunst at holde sig i gang og få de vitaminer som vi har brug for. Derfor har jeg i dag fundet en opskrift, som jeg bliver nødt til at prøve. Mit humør er i den grad dalet i dag og for tiden oplever jeg mit livs rutschebane tur af humørsvingninger. Selv en graviditet kan ikke slå den seneste tid.
Jeg er træt og uoplagt, og hverdagen er i sig selv en udfordring. Det hele bliver bare en lille smule trivielt, når man står op, alene for at skrive ansøgninger og tjekke sin mail, som enten er tom eller fyldt med afslag.
Den nye reform betyder oven i, at jeg ingen penge modtager, da Drømmemanden ligger lige på grænsen. Så regningerne bliver prioriteret, afbetalingsaftaler lavet og de økonomiske depoter tømmes til det mest nødvendige. Så selvom jeg i den grad er fortaler for reformen og synes det er helt okay at det ikke skal være luksus at være arbejdsløs, så synes jeg godt nok også det er hårdt at bevare optimismen om at fuldføre drømme uddannelsen. Der er ikke plads til at være kræsen og gå efter drømmen. Lige nu ville et arbejde som flaskepige i netto være en lykke.

Så når solen forsvinder, påvirker det mit humør, som aldrig oplevet før, i disse dage.
Derfor står menuén også på grøntsagssuppe fyldt med vitaminer og forhåbentlig en masse energi i aften og så er det samtidig billigt.


Opskriften er så simpel

1       Broccoli
1       Blomkål
1/4    Madlavningsfløde
1 tsk Chili
         Salt
Bacon til topping

Del blomkål og broccoli i små buketter og kog dem hver for sig i let saltet vand.
Hæld vandet fra (Gem vandet fra broccolien og brug det hvis du synes suppen skal være tyndere) og blend det sammen og spæd til med broccolivandet. Når du har den rette konsistens giver du det et hurtigt opkog i gryden, og tilføjer madlavningsfløden. Smag til med salt og chili - top med ristet bacon og server.

Velbekommen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar