Kender du det, når barnet finder på noget så sært som at hun vil klædes ud som en smiley. Efter lang overvejelse når du frem til at sy en gul cirkel holdt oppe af en hulahop ring og du går glad og sikker i din sag i gang med at kreere. Du er selvfølgelig så sikker i din sag, at du kun køber stof til et enkelt forsøg og aftenen før fastelavn er da også tids nok.
Du får endelig bakset det hele sammen, lavet fine øjne og huller til arme. Du er stolt og skynder dig, i sidste øjeblik, at lade Barnet prøve det fine kostume inden hun skal i seng.
Og så sker der det som du mindst havde forventet - barnet stikker i et hyl, for der er ikke det med kostumet som ikke et forkert. Mens du bider dig selv i tungen, for ikke at sige nogle meget grimme bandeord oh prøver at trøste barnet, mens du faktisk godt kan se en del af hvad hun mener.
Største problem var jo at smiley'en er for tynd og "maser" hendes lille hoved, da den er spændt rundt om den skide hulahop ring. Og barnet ville have den var rund som en bold.
Jeg er fortabt, hvad pokker skal jeg gøre???
Kl er mange, butikkerne lukket, stoffet brugt og barnet er i en blanding af træthed og stor skuffelse, tybt ulykkelig over at hun nu ikk har noget kostume til i morgen.
Far må tage over og trøste, mens jeg sætter mig og stirre på den flade smiley. Jeg kan jo ikke få ro før jeg har fundet en løsning. Jeg kan ikke svigte på den måde - jeg ved jo godt, hvor vigtig alt det fastelavns-udklædnings-halløj er.
Endelig slår det mig - jeg tager tæppet fra sofaen, finder noget sort stof jeg heldigvis har liggende. Med stor besvær, og påvirket af træthed og et mindre pres på mine skuldre, får jeg rullet tæppet sammen som en pølse beklædt med sort stof. I allerbedste håndarbejds stil, får jeg med det velkendte fine sting, syet pølsen ind, hvor hulahop ringen for lidt siden havde siddet. Det former den måde rundt og gør det lidt tyk så der er plads til at man kan være derinde.
Det ku jeg jo have sagt mig selv og i nattens mørke, fortryder jeg underligt at jeg ikke tænkte så langt på forhånd og købte noget skumgummi til formålet. Men sådan gik det altså ikke og det her bliver da også okay.
Formen bliver ikke lige som jeg havde ønsket, selve ansigtet sidder lidt højt, efter den er blevet udvidet, jeg har brugt 3 gange så lang tid på den, grundet forkerte materialer. Jeg måtte (da jeg var den eneste der var oppe kl 2.30 i nat) selv kravle ind i hovedet, flere gange for at holde øje med resultatet.
Men til gengæld kunne jeg vække en lille pige med den glædelige overraskelse. Og hun var heldigvis mere end tilfreds. Det var det hele værd, da jeg kunne fortælle at hun alligevel ku blive klædt ud og hun syntes den var rigtig sej.
Så var der kun tilbage at få sminket storesøster som et spøgelse, klædt hende ud og få dem sendt godt afsted. De var lutter smil begge to og jeg vil meget glad og tilfreds, med en øm ryg efter en lang nat på gulvet, endelig finde mine dyne og med god samvittighed få noget søvn...