tirsdag den 29. oktober 2013

Struktur i hverdagen

Jeg prøver stadigvæk at få lidt mere struktur i vores hverdag.  Familien syntes ikke det er nødvendigt, men de lader nu alligevel til at nyde godt af det, når det fungerer. Så så længe jeg skal trække læsset, tror jeg faktisk de syntes at struktur er helt okay ;-)

Lille C er med mig.  Hun er, som resten af familien, ikke så god til at se hen over rodet.

Så hun kommer troligt hver aften og spørg om vi skal rydde op nu. Det er dejligt at hun forstår og sætter pris på mine nye rutiner - det gør det lidt nemmere med en lille hjælper :-)

Det eneste jeg faktisk har ændret er ganske simpelt at vi for det første smørre madpakker om aftenen, så vi slipper for at farmand fylder hele køkkenet om morgenen.
Så skal der ryddes op på værelserne, i håb om at de lærer at holde deres "nye" fine værelser. Det tager max 10 min når vi gør det hver aften og pigerne elsker det jo, selvom store C nogle gange prøver at bilde mig ind, at hun da er ligeglad ;-)

Og så skal der pakkes tasker og ligges tøj frem til dagen efter. Det gør det hele meget lettere. Normalt syntes jeg det føles som merarbejde og efter en lang dag, vil man jo bare gerne slappe af. Men faktisk giver det meget mere overskud, nok pga overblikket og samtidig er det lettere for drømmemanden og jeg at uddelegere opgaverne i mellem os, når det hele foregår i et mere roligt tempo.

Og se så lige hvor hyggeligt det er, når mor har tid til at alle bluserne bliver lagt ud over gulvet og matchet med strømpebukserne for at sikre det helt rigtige outfit :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar