Vi sad samlet foran fjernsynet i går. Begge tøsser og lille C's veninde. Kanal 5 viste kagekampen, som vi allesammen elsker at se, men (heldigvis) havde vi misset at følge med i denne uge.
For da vi sidder her og lige skal se finalen, klipper kameraet pludselig over på en pige. Drømmemandens ekskæreste...
Pokkers også. Hvad laver hun nu derinde?
Det er ikke fordi jeg er evigt jaloux og hun normalt spøger i kulissen - jeg mener det er jo så mange år siden nu og hvor er Drømmemanden og jeg ikke nået hen på de år?
Men alligevel mærker jeg en sjov, underlig varme brede sig og ramme kinderne. Jeg tror ikke jeg trækker vejret de første par minutter, mens jeg overvejer om jeg skal slukke - men det kan jeg jo ikke gøre, uden at stå med et dumt forklaringsproblem.
Det rammer jo lige ind i mit stolte hjerte. Hvor ville jeg ønske jeg kunne bage. Være sådan en rigtig god husmor, der lige biksede den flotteste lækreste kage sammen, til når familien kom på besøg om søndagen. Men der går altid noget galt.
Engang bagte jeg selv lagkagebunde, brugte flere dage på at lave mousse, så det kunne trække og hvile og få den der helt rigtige konsistens. Jeg kogte bær ind til en kompot - og det blev bare så lækkert.
Men det var den ene gang. Gangen efter skulle jeg bage en simpel simpel kage, fordi vi skulle have gæster. Jeg havde valgt at lave 2 simple små kager, fordi jeg lige havde ingredienserne til dem i køkkenet. Så simple var de.
Men den ene var slet ikke spiselig og den anden kunne i det mindste spises. men den lignede altså ikke den kage på billedet ved siden af opskriften.
Lidt jalox har man da så lov til at blive ikk? Jeg mener, det var jo ikke fordi jeg ligefrem sad og håbede på at dommerne ville finde en æggeskal i hendes kage - for det ville jo være ondt at tænke sådan ikk ;-) Så det gjorde jeg i hvertfald ikke...
Men jeg må indrømme, at jeg stod op i morges og trods et anfald af migræne kæmpede jeg mig ud i køkkenet. Chokoladeboller. Det kunne jeg da godt lige bikse sammen. Et eller andet måtte jeg jo gøre, for at hive min stolthed i land igen.
Jeg måtte sørge for at der duftede af skønne nybagte boller, når familien kom hjem. Og det lykkedes. Jeg glemte selvfølgelig at pensle dem og jeg så ikke lige så elegant og overskudsagtig ud i køkkenet som ekskæresten præsterede så fint i tv-køkkenet. Men bollerne blev gode, jeg fik et stort kram og kys af drømmemanden, jubel og glædeshop fra pigerne og alle hyggede sig fortræffeligt til disney sjov, mens de guffede bollerne i sig, med en dejlig kop the.
Og sådan vandt jeg den kamp ;-) (som selvfølgelig kun foregik i mit eget hoved, men alligevel)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar