Vi er kommet rigtig bagud med ordentlig aftensmad og nu er energi niveauet hos især de voksne begyndt at sladre og afsløre vores synder.
Det går bare ikke mere og på bedste Verdens dårligste mor manér, ligger jeg hårdt ud fra starten. Det må man give mig, når jeg vil ændre noget sætter jeg alle sejl ind og kæmper for at forbedre det. Jeg har bare rigtig svært ved at holde familien ved ilden. Og problemet er jo, at hvis jeg bare en dag slækker lidt på niveauet så er det hele ødelagt på et split sekund og så er det, for mig, rigtig svært at komme på rette spor igen.
Men i dag skulle det altså så være.
Vi skulle have gang i madplanen og vi skulle have rigtigt mad.
Kylling på rodfrugtpure med ovnbagte kartofler og hjemmelavet paprikasovs!
(Jeg til førte også stegte æbler, men det var vidst ikk lige noget hit)
Jeg handlede ind, hentede børn og slæbte poserne op af trapperne. Jeg har handlet det meste til resten af ugen, så nu skal jeg kun hente småting nogle af dagene. Det er rigtig tungt at slæbe poser med flere kilo af kartofler, rodfrugter, frugt, kød, grønt, mælk osv, op på tredje på en gang. Men men men, det tog mig maks 1.5 time at finde opskrifter, skrive indkøbsliste og handle ind - så jeg burde jo tage mig i nakken og gøre det noget oftere. Og det er meget billigere.
Dagens indkøb løb op i det skyhøje beløb af 312.5 kr. For resten af ugen undtagen lørdag, hvor vi ikke er hjemme.
Og vi skal både have kylling, frikadeller, laks og frisk pasta. Uhm det bliver en god uge.
Hjemme med børn og poser var der lige tid til en velfortjent kaffe og så i gang med maden. Jeg er altid glad når jeg laver nye menuer og glæder mig både til at komme i gang med at kokkerere og spise det.
Og det starter da også fint. Lige indtil kyllingen skal ud af ovnen, sovsen koger, kartoflerne brænder på, æblerne skal vendes og rodfrugterne moses - på en og samme tid, selvfølgelig.
Der er røg i køkkenet, rod overalt, børn om benet og jeg skriger indvendingt efter en lille uskyldig cigaret og en god slurk kaffe. Men jeg må holde kampgejsten oppe, jeg er der næsten. Det er ikke tid til at give op nu. Jeg kan godt, jeg vil og familien står jo spændt og venter, for jeg har selvfølgelig sørget for at prale af mine hjemmekundsskaber inden jeg overhovedet ved om jeg overlever dette.
Maden er færdig. SÅDAN!!! Jeg klarede det og det ser faktisk ret okay ud.
På bedste masterchef manér ligger jeg rodfrugtpureen med et stykke kylling fint anrettet ovenpå. Det har jeg set så mange gange nu at man skal.
Gyldne kartofler fint ved siden af, stegte æbler - hvor er det smukt. Og så den lækre hjemmelavede paprikasovs som jeg faktisk slap ret heldigt afsted med. Den skal bare lige svinges i den der fine bue, let og elegant, hen over maden. Så nu svømmer maden i sovs :-/
Skidt pyt. Det smagte fantastisk. Min tlf løb selvfølgelig tør for strøm lige inden maden var færdig, så jeg fik ikke et billede af det. Men i kan selv bedømme udfra de tomme fade ;-)
Jeg er ret stolt af mig selv. Nu ligger mit køkken så kun i ruiner og opvask og oprydning kommer vel til at tage sådan ca hele aftenen. Alt begyndelse er jo svær og når man har gang i så mange ting på samme tid er det altså ikke nemt at rydde op samtidig.
Så jeg må i gang, ellers står det jo bare og venter på mig i morgen.
Jeg har forresten også købt energikur. Satser ikke på min mad alene kan udrette de mirakler som både drømmemanden og jeg har brug for lige nu, så vi må snyde lidt. Men så satser jeg til gengæld også på en sjov, aktiv og energirig vinter :-)
God aften til jer alle, herfra køkkenet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar