Nogle gange er man nødt til at acceptere at det ikke altid går som man planlægger det. Og så må man jo tage nogle nye skridt.
Så efter snart 1 år med alt for mange bump på vejen, en karriere der bare kom længere og længere væk pga manglende elevplads og en drøm der bristede mere og mere for hver dag der gik og stille medførte til stress og onde tanker - har jeg valgt at vende skuden.
I mandags stod jeg endnu en gang med en vrede over systemet, en skuffelse over mig selv og en afmagt overfor arbejdsmarkedet. Det her med at være arbejdsløs har kørt mig så langt ned nu at der kun var 2 muligheder tilbage for mig.
Enten kunne jeg fortsætte med at være et nr i systemet mens jeg for hver dag der gik, forsvandt mere og mere væk.
Eller jeg kunne stå på egne ben og erkende at uanset hvor hårdt det hele er, er jeg den eneste der kan ændre det. Der kommer ikke nogen og tager mig i hånden og hjælper mig ud af det her smertehelvede som jeg er havnet i.
Så jeg valgte det sidste. Et valg der krævede at jeg så mig selv i øjnene og endnu engang måtte vælge en ny vej at gå.
Jeg fandt tlf nr til en skole, ringede op og spurgte om de havde nogle ledige pladser. Og det havde de sørmer. Jeg skulle bare møde op på skolen mandagen efter.
Så på mandag starter jeg i skole igen. Og jeg glæder mig så meget. Jeg får udviklet mig, lært noget mere og kan bruge rigtig meget af det til at opfylde min drøm om en dag at arbejde med markedsføring. Det er aldrig dumt at lærer mere. Samtidig har jeg sikret min økonomi (ikke så vi bliver velhavende, men vi kan overleve nu igen) og sidst men ikke mindst får jeg igen en hverdag at stå op til.
Det betød dog også at den sidste uges sommerferie med pigerne, som skulle bruges til at gøre alt klar til skolestart, pludselig forsvandt. Så da vi hentede pigerne i dag efter en uges ferie hos mormor og morfar, tog vi et hurtigt smut forbi Bilka. Og en halv time senere havde vi igen opbygget et lager af skoleartikler til pigerne og mig selv. Hurra for Bilka der altid har alt hvad man bruge.
Nu slapper vi af. Pigerne nyder at være hjemme igen og jeg nyder at hører dem pusle rundt, tigge slik, skændes og lave ballade igen - efter en uge væk kan man igen elske alt ved sine børn. Bare rolig det er ovre igen i morgen ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar