Så er første skoleuge gået - det er super spændende, dejligt at være i gang igen, lærer noget nyt, lærer en masse nye mennesker at kende og have en mission med livet igen. Men det er godt nok også svært...
Det kræver alle mine kræfter hver evig eneste dag. Bare det at tage tog og metro en ny vej, sendte mig fluks hjem i seng den første dag.
Jeg må erkende at jeg ikke har de samme kræfter som før jeg gik ned med stress. En lur midt på dagen er blevet et must og det kan jeg bare ikke længere.
Men jeg håber og tror på, at jeg kan træne mig op til det igen, så derfor klør jeg på. Jeg er ikke færdig med at udleve drømmen.
Men det betyder også at der intet mig-tid har været i denne uge. Alle pumperne køre for at klare skolen og derefter pligterne som mor. Så når børnene sover, så sover jeg...
Og weekenden skulle desværre vise sig, heller ikke at være for mig. I går var vi til fødselsdag hele dagen, så i dag, søndag, skulle alt det der har hobet sig op i ugens løb jo ordnes.
Og hvor har jeg dog følt mig alene og ikke særlig værdsat af min skønne familie.
Drømmemanden valgte at tilbringe søndagen i sengen med yndlingsserien - jeg kan godt forstå ham. Hvor ville jeg ønske at jeg også kunne ligge og flade ud på den måde.
Pigerne har leget ude hele dagen og jeg har ryddet op, gjort rent, vasket tøj, bestilt varer til næste uge, tjekket op på forældreintra, ordnet skabet under køkkenvasken (dét trængte virkelig), renset vaskemaskinen, lavet mad og gået med hunden.
Sen sen eftermiddag fik Drømmemanden da også en lille opsang, som han heldigvis tog til sig, for her var jeg nødt til at kaste håndklædet i ringen og ligge mig en halv time. Så mens jeg, efter luren, lavede aftensmad, smurte han madpakker til i morgen og sammen fik vi alle 4 spidset blyanter og gjort pigerne klar til deres første skoledag i morgen, som de i øvrigt glæder sig til.
Men så var det ligesom om at luften gik ud af Drømmemanden igen.
Så lille C og jeg tog opvasken, pølesehornene som vi skulle have lavet i dag til ugens madpakker, besluttede jeg mig for at gemme til i morgen. For nu var det tid til at jeg skulle have puttet de kære børn. Drømmemanden havde nu fundet sig til rette foran fjernsynet i sofaen - hvem ville ikke gerne bruge søndagen med bare en halv times fjernsyn???
Da pigerne var lagt tænkte jeg taktisk, at hvis jeg fik overstået aftenturen med hundebassen, ville der kun være mig selv at tænke på resten af aftenen. Så jeg sprang i skoene og tog hunden ud på en travetur.
Hvad jeg ikke havde forudset var at både klokken og min energi var total imod mig da jeg vendte tilbage. Og tænk engang - mens jeg sad i køkkenet og prøvede at samler kræfter, smuttede Drømmemanden da selvfølgelig lige i bad. Og endnu værre - mens jeg sad og ventede på han blev færdig så jeg kunne få lov til at pleje mig selv lidt, med et dejligt varmt bad - valgte jeg at kigge lidt rundt på min tlf (Facebook, hay day osv) kun for at erfarer at da jeg kiggede op igen, var alt lys slukket, Drømmemanden var gået i seng og lå nu og slappede af i det nyvaskede sengetøj og så serier (igen) inden han skulle sove!!!
Helt forladt sad jeg der i mørket og alle muligheder for at gøre bare en af de ting jeg havde set frem til en hel uge, var definitivt taget fra mig.
Jeg vil godt afslører at jeg var så rasende, ked af det, træt og skuffet, at jeg ikke kunne lade være med at fælde en lille tåre.
Gud hvor jeg håber (og stadigvæk tror) at det bliver nemmere med tiden og at et eller andet geni snart opfinder den selvtænkende mand.
Nu må jeg hellere trisse ind i seng, så jeg er klar til alt det den nye uge har at byde på...
Jeg sender 1000 tanker til alle I andre seje og stærke kvinder derude ♡ Håber I har haft en lidt sjovere søndag end mig ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar