søndag den 17. maj 2015

En hurtig lille luksusfrokost

 
Jeg prøver at ændre lidt i vores livstil herhjemme. Efter mine 2 sidste år (jeg er helt forskrækket over at der allerede er gået så lang tid) er det vigtigt for mig at tage det hele lidt mere alvorligt nu.
Jeg har erfaret, at jeg faktisk aldrig har spist ordenligt. Jeg har selvfølgelig godt været klar over at jeg ikke spiste helt optimalt, men jeg tror nu alligevel at jeg har lukket øjnene for hvor slemt det faktisk var.
For nogle dage siden snakkede jeg med min mor om det og hun fortalte chokerende, at da jeg var omkring 14 år begyndte hun at have problemer med at få mig til at spise. Hun kæmpede med at få mig til at spise min aftensmad, morgenmad ville jeg bestemt ikke have og skulle jeg have frokost var det i stil med nudler, cup tomatsuppe eller toastbrød - hmm dejlig sundt.
 
Og den stil har jeg så bare fortsat. Tilsat en masse kaffe.
Det er ikke fordi jeg er kræsen og jeg kan bestemt godt lide grøntsager. Men mit problem er at jeg kun spiser aftensmad. Hvis jeg er sulten i løbet af dagen spiser jeg lidt kage eller slik. Og ellers lever jeg af kaffe, kaffe og lige lidt mere kaffe, så den der sunde aftensmad, den hjælper desværre ikke så meget når man ser på det store billede.
 
 
Men nu skal alt det være slut, jeg er endelig på vej ud af min hårde tid, med stærk overbelastning - så nu skal alle poler ændres.
Uden at skulle tabe mig, har jeg valgt at LCHF kuren er den jeg ønsker at følge. Jeg følger dog ikke slavisk, for som sagt skal jeg jo ikke tabe mig, men jeg kan godt lide idéen om at holde kulhydraterne ude af kroppen og så er det jo bare nogle virkelig lækre opskrifter man så nemt kan finde på nettet.
 
Især LCHF hverdag og Madbanditten inspirerer til mine madplaner.
 
 
 
 
 Denne søndag, er det lidt trist og koldt udenfor. I går lavede vi sunde pandekager til morgenmad og der var stadig nok tilbage, så vi kunne lave endnu en portion.
I dag suppleret med peberfrugt, toppet med henholdsvis hytteost - og almindelig skiveost med hjortespegepølse på.
Mums det er lækkert og så nemt og enkelt at lave at de nemme nudler godt må blive inde i skabet for min skyld.  
 
 
 
 
 
Pandekagerne har jeg fundet hos madbanditten. De er så nemme at lave og så smager de helt fantastisk.
 
Du skal bruge:
 
 
½ bøtte hytteost
4 æg
2spsk æg
1 lille sjat SØD
1 lille sjat citronsaft (jeg brugte bare den lille gule plastik citron)
½ - 1 tsk kardemomme
olie til at stege i
 
Blend hytteost og æg sammen. Jeg brugte min lille fikse smoothies blender, den passer helt perfekt til en almindelig portion.
bland resten af ingredienserne i og blend det en ekstra gang.
 
Steg på panden, i den størrelse du ønsker. De bliver fint liggende i den klat du nu engang hælder ud, så der er rigtig god mulighed for at lave dem fine tykke.
 
Herhjemme synes er de afprøvet til både morgenmad og frokost, som begge var et stort hit.
 
 

lørdag den 16. maj 2015

Sunde pandekager

 
Jeg ved ikke om det er den nye livstil, de mange gode og spændene opskrifter, sommeren der så småt er på vej, eller en god blanding af det hele? - Men jeg er spring fuld af energi og her til morgen var jeg at finde i køkkenet, hvor jeg kreerede en lækker sund morgenmad. Jeg er ret sikker på at det er første gang over hovedet at jeg orker at lave mere morgenmad end en portion havregrød kræver, men man har jo heldigvis lov til at blive bedre med årene.
 
Så i morges fik vi lækre sunde pandekager, som jeg har fundet hos Madbanditten. Hvis du vil prøve dem kan du finde opskriften her Brunchpandekager eller min version her En lille hurtig luksusfrokost
 
De er super nemme og hurtige at lave. Som tilbehør fik vi æblebåde og skyr som jeg havde blandet op med skyr topping fra netto og toppet med friske blåbær.
 
Kunne det være mere enkelt og lækkert? Og det bedste er at børnene kan være med i køkkenet og så er de vilde med dem også :-)
 

lørdag den 9. maj 2015

Søde kartofler med lækker topping

Jeg er blevet ret så vild med søde kartofler. De smager godt og jeg har hørt noget om at de er ret så sunde. Om det passer vil jeg dog ikk lige sige noget om, men det skader jo i hvert fald ikk på humøret og samvittigheden at jeg vidst nok hørte en snakke om det engang ;-)

Så da vi var i sommerhus og jeg hos den lokale købmand faldt over disse kæmpe søde kartofler - 3 for 10 kr - måtte jeg selvfølgelig købe dem med hjem.

Her til aften var det kun mig der skulle have aftensmad,  så det blev til denne lækre herlighed.

1 sød kartoffel  (min er jo kæmpe, så jeg er mere end mæt )
Bacon i tern
Creme fraiche
Purløg

Alt du skal er at vaske kartoflen oh smide den i ovnen - jeg glente naturligvis at tage tid (for en gangs skyld ) men den fik i hvert fald 1 time på 180. Man kan tydeligt mærke på den når den er færdig,  for den bliver sådan helt blød i det.

Imens kartoflen er i ovnen, steger du bacon på panden og klipper lidt purløg.

Skær de færdigbagte kartofler over på midten,  top med creme fraiche, bacon og purløg.

Velbekommen :-)

Iskolde banan hapser med chokolade og kokos

Lørdag betyder selvfølgelig hygge og lækkerier. Lille C har længe plaget om at vi skulle putte en banan i fryseren så det blev en is.
Heldigvis bliver er inspireret og fuld af idéer hos hende Madbanditten - så i stedet for at kaste en almindelig kedelig banan i fryseren,  lavede jeg tidligere i dag denne lille overraskelse - og pigerne var vilde med dem.

Det er så simpelt at jeg lavede dem,  mens jeg alligevel stod og snakkede i telefon.

Alt du skal bruge er:

2 bananer

1/2 plade mørk chokolade 

Lidt kokosnød


Skær bananerne i passende stykker og smelt chokoladen. Jeg hørte engang ar hvis du vil have en chokolade der knækker,  så skal du smelte halvdelen af det chokolade du skal bruge, tage den af varmen  og derefter komme resten af den hakkede chokolade i den varme chokolade og lade det smelte sammen - så det gør jeg selvfølgelig altid. Dyp bananstykkerne i den smeltede chokolade, læg forsigtigt stykkerne på et stykke bagepapir og drys med kokosmel.

Det er bedst hvis du ligger bagepapiret på en tallerken så er det nemmere at flytte rundt på. Hvis du vil have ekstra kokos, så vendt et par minutter til chokoladen er lidt mere størknet og så drys et nyt lag kokos på.

Til stykkerne i fryseren og tag dem ud lige inden de skal nydes.

tirsdag den 5. maj 2015

Sugerørs krøller - nemt, enkelt og flot

Jeg er blevet spurgt om, hvordan jeg laver de fine sugerørs krøller, så selvfølgelig skal I have en lille opskrift på her.
Det er super enkelt, nemt og fint og så holder de bare, selv i det fineste prinsessehår.
Engang lavede jeg de berømte fletningskrøller, som vi alle vidst mere end en gang har prøvet som barn, men i lille C´s fine hår, holdte de ikke længere end en time - max.
 
Denne udgange er ganske enkelt bare en udvidelse, som jeg var å heldig at falde over en dag på youtube.
Fremgangsmåden er den samme som med fletningerne, efter badet sætter man sugerørene i, sover med det natten over og næste morgen er der de fineste krøller.
 
 
 
1. Ganske enkelt deler du håret op, jeg er ikke så præcis og tager bare en tot, jeg lige finder passende. Sno rundt om sugerøret, så der stikker et stykke sugerør ud i begge ender.
Det er ikke så svært som det måske lyder, allerede 2. el. 3. gang har du helt fanget fidussen i det
 
 
 
 2. De to ender af sugerøret, bruger du til at binde en knude på sugerøret, så det bliver til sådan en fin lille knop
 
 
 
3. Og sådan arbejder du dig igennem håret, tot for tot, indtil prinsessen ser således ud.
Jeg skal hilse og sige at aftenen bestemt også er hyggelige og det ser enormt skønt ud, med alle de knopper i håret :-D
 
 
 
4. Næste morgen trækker du simpelthen bare sugerørene ud, du behøver ikke være forsigtig. Træk dem fra hinanden med fingrene og Voila - så er der smukke prinsesse krøller ;-)
 


torsdag den 5. marts 2015

Drop 20éren fra tandfeen!

Jeg bliver nødt til at advare alle de kommende forældre, der snart går en farlig tilværelse med tandfeen i møde. For hvis du ligesom jeg, synes at de kære børn da selvfølgelig skal have en ny glimtende guldmønt under hovedpuden når de har tabt deres tand - så red dig selv nu!

Det er super hyggeligt de første par gange, men jeg lover dig  at din egen interesse for den skide mønt, vil dale længe før at din lille forventningsfulde junior er blevet træt af det. Og hånden på hjertet, hvor tit har du så egentlig mønter på dig?

Åh hvor har jeg korset mig mange gange efterhånden, over at jeg ikke havde den pokkers mønt, eller også glemte jeg at få den lagt - for tro mig, når junior er blevet ældre, så kan de ligge vågne meeeeeeget længe og vente på tandfeen og så er mor her desværre væltet om kuld. De dage, hvor der så skal ligge en mønt under puden, vågner de små poder sjovt nok også tidligere og så når man heller ikke at bytte tand ud med mønt der. Og som om det ikke var nok? Så er det altså pokkers svært, de gange du altså husker det, at stå i mørke og finde en tand under puden og bytte den ud med en mønt, uden at barnet vågner... Og hvad fortæller du dit barn når det finder det lille tandskrin med alle tænderne i? Hvorfor har tandfeen lagt dem der?

Hvis jeg kunne gøre det hele om igen, så havde jeg valgt at gøre det således:

1. Junior taber tand og viser den stolt til mor

2. Mor siger "nej, hvor er den flot - og hvor har du været dygtig. Den skal vi ligge her ned i det lille skrin, så vi kan gemme den.

3. Fordi du har været så dygtig, må du gerne få denne mønt (hvad der nu lige ligger i pungen)

4. Om natten kan tandfeen jo så alligevel komme forbi, med hvad der nu lige ligger i skabet af lækkerier fx 3 stk guldkarameller, 1 pk. rosiner, 1 fignestang osv osv. Og har man nu været rigtig genial og forudset at junior vil tabe 20 tænder den kommende tid, så kan man købe et lille gaveforråd hjem og en gang i mellem liste klistermærker, glimmertusser, nøglering eller andet med ind i løbet af natten.

Jeg er sikker på at børnene vil sætte meget større pris på det og det vil holde meget mere gang i fantasien - og er det ikke den vi gerne vil bevare i vores børn?

Så dette tip er hermed givet videre fra en mor der stadig leder efter mønter og dårlige undskyldninger, til alle jer der stadig kan nå og redde jer selv ;-)