Sommerfest i Hovedgaden

Så er sommeren over os og det betyder selvfølgelig sommerfest i byen.

En masse boder både fra butikker og private fylder op fra den ene ende til den anden. Ind imellem er der med jævne mellemrum, madboder, ølboder og tivoli for børnene. Flagene er hejst og hele gaden syder af den gode stemning. Overalt hvor man vender sig, er der kendte ansigter, glade børn med popcorn og "nye" bamser i favnen. Forældre der lurer boderne igennem for gode fund.

Jeg elsker loppemarkeder og jeg elsker når det blandes med en hel by der er samlet om en så simpel ting, som at hygge sig. Alle er glade, solen skinner til tider gennem skyerne og toget Futte kører med glade børn igennem gaden.

Vi havde taget oldefar og faster med ned for at se på det hele. Oldefar hyggede sig rigtigt og nød at komme ud og se så mange mennesker.

Pigerne fik købt fine øreringe og en hel kasse fyldt med små søde plastikfigurer, og vi fandt det perfekte spejl til soveværelset. Tænk at det spejl har været et så stort dilemma og så står det på et kræmmermarked for en sølle 50ér.

Da vi havde set det hele, pigerne havde hoppet i trampolin og vi var godt trætte i benene, tog vi lige et smut forbi bageren og købte kager til kaffen, som vi nød i oldefars have, mens pigerne legede med deres fine nye figurer. Gad vide hvor længe de små dimser mon er interessante? :-)

Aktiv fridag

Foråret er altid fyldt med en masse hyggelige små ekstra ferier, pga de mange helligdage. Og for første gang i år, har jeg nydt at have fri. 

Jeg er kommet i praktik og har endelig fået bevæget mig udenfor min lille hule. Der er 3 ansatte, hvor jeg er og det er simpelthen så oplyftende at få en hverdag igang igen, snakke med nogle nye mennesker i lbet af dagen og være træt og udmattet når pigerne er kommet i seng.
Selvom jeg kun har Været ude og arbejde i 2 dage nu, kan jeg allerede mærke energien komme tilbage.

I går på kristi himmelfarts dag, besøgte vi min kusine og hendes mand. Jeg har Været så dårlig til at holde kontakten at jeg fuldstændig har misset hendes graviditet og nu skal hun allerede føde om små 3 uger. Tror du lige jeg var flov.

Men alt kan heldigvis indhentes og vi nød en hel dag med spil, grill i haven, en masse snak og råhygge over kaffen og så lige lidt mere spil til desserten som bestod af lækre jordbær.
Jeg er så glad for at jeg endelig fik taget mig sammen.

Fredag skulle Drømmemanden på arbejde. Pigerne hyggede sig i gården og nød det gode vejr, så jeg havde både tid og fornyet energi, til at få ordnet lidt i hjemmet.
Det blev da også både til støvsugning, vasketøj, rengøring i køkkenet og sortering af alt det tøj som skal til genbrug.
Badeværelset fik også en ordentlig tur, lille C's skrivebord blev langt om længe malet og så er jeg begyndt på et nyt projekt med nogle harlekintern som jeg gerne vil have ude i køkkenet.
Jeg sætter billeder ind når det lykkedes for mig at blive færdig :-)

Det er så dejligt og befriende at være i gang igen. Hold nu op, hvor har jeg ventet længe på den energi.

I gang igen

Det er lidt sjovt.
Jeg er ikke engang startet i praktik endnu, men bare det at jeg ved jeg skal arbejde igen, har givet mig fornyet energi.

I weekenden skulle jeg til babyshower hos min ku sine og havde derfor tilbudt at tage cupcakes med.
Jeg snusede lidt rundt og fandt på bloggen Annettes kager den skønneste inspiration og dejligt enkle opskrifter der var så nemme at følge - genialt til så nogle som mig, der elsker at bage, men ikke lige har fundet den nemme fidus ved det ;-)

Så denne gang afprøvede jeg den lækre Hindbær cupcakes med hvid chokolade og flødebolletopping. De smagte vidunderligt og var slet ikke så svære, som man ved første øjekast kunne frygte. Hvis du har lyst til at prøve dem kan du finde opskriften hos Annette her.

Men helt nemt havde jeg ikke tænkt mig det skulle være. Når jeg nu alligevel var i gang, kunne jeg jo ligeså godt få fyldt mit bagesavn, så jeg lavede også en portion af

Chokolade cupcakes med cream cheese frosting

 og Vanilje cupcakes, som jeg har lavet før, med chokoladetopping (som jeg fandt hos Kagemums)

Jeg nåede lige at få 2 af hver med mig hjem til pigerne der havde stået og set på det store kagebageri, så jeg gætter på at gæsterne syntes at kagerne smagte lige så godt som jeg.

Gaven til den lille baby dreng i maven, var selvfølgelig en hæklet barnevognskæde. Når man nu har lært at hækle, kan man jo ligeså godt udnytte det og tilbyde de skønne kæder. Hvor ville jeg dog ønske de havde været fremme da mine piger var små. Men så er det godt at man kan glæde andre med skønhederne. Jeg hæklede også en suttekæde i samme farver, men den fik jeg desværre ikke lige snuppet et billede af.

Hvor hurtigt kan man gå i stå?

Det kan man åbenbart rigtig hurtigt, og endda helt uden at ligge mærke til det.
Fra den ene dag til den anden, skete det for mig. Lige pludselig gik jeg i stå, jeg blev ked af det, træt og kunne ikke tage mig sammen til noget som helst.

Tanken "rejs der nu op og gør det" eller "du kan jo bare lige - og så får du det bedre" er en rigtig god tanke at have. Men hvad gør man når "bare lige" ikke længere er muligt? Hvad gør man når, man godt ved hvad der er rigtigt og hvad der skal til, men det er umuligt at gøre det?

Man græder. Og man græder rigtig meget.

Så skælder man sig selv ud, prøver lidt igen at gøre "bare lige" for at erfare at det stadig føles som en umulighed. Og så skælder man sig selv ud igen.

Alt omkring mig er gået i stå og jeg har det så dårligt. Der er altså noget om midtvejskriser, selvom jeg altid har synes det var noget værre fis. Men tanken om at være fyldt 30 og stadigvæk ikke have drømmejobbet i hus, piner mig så meget at jeg til sidst uden at være klar over det gav fuldstændig op.

For hvert afslag jeg fik fandt jeg en ny ting ved mig, som nok var det de ikke havde brudt sig om. Når men så fjerner jeg bare lige det - og pludselig var der intet ved mig der var godt nok. Og hvad er så formålet med at stå op om morgenen?

Alle omkring siger hele tiden "hvorfor gør du det ikke bare?" Og det eneste og dummeste jeg kan svarer tilbage er "det ved jeg ikke!"
Al forståelse fra omverdenen forsvinder lige så stille. Jeg har meget få (2-3) personer i mit liv, som oprigtigt ser hvordan jeg har det, men selv for dem er det svært at forstå og ingen ved jo hvad de skal stille op. De prøver sig lidt frem, gør deres bedste, presser lidt på den gode måde og det eneste jeg svarer tilbage med er en ligegyldighed ud over det sædvanlige og et "ja jeg lover dig jeg nok skal gøre det" velvidende om at selvfølgelig gør jeg ikke det.

Nu har jeg så været oppe og stå skoleret hos min sagsbehandler. Efter et halvt år overladt til mig selv, var det vidst også mere end på tide. Og til min store forskrækkelse begyndte jeg at græde. Jeg prøvede at skjule mine tårer, men det var simpelthen alt for hårdt og sidde og sige højt at jeg ikke kunne finde et job, at jeg var bange for aldrig at blive til noget, at jeg synes jeg var dum, at jeg glemte og at jeg ingenting fik lavet derhjemme mere.
Jeg har aldrig haft så meget fritid og mit hjem har aldrig været mere rodet. Jeg gør ærligt INTET! Så er det sagt. Jeg er gået fuldstændig i stå.
Sagsbehandleren spurgte hvad jeg havde brug for og jeg kiggede på hende og sagde "et arbejde"

Jeg er et menneske der får energi af at arbejde og det her med at gå hjemme ødelægger mig mere og mere.
Så på 0,5 blev det arrangeret at jeg kunne komme ud i praktik. Det eneste de havde ledigt var i en kantine, men så kan jeg forhåbentlig allerede starte i næste uge - så selvfølgelig sagde jeg ja med det samme.
Oveni fik jeg en mentor fra kommunen, som kontakter mig i nærmeste fremtid for at hjælpe mig i gang igen.

Jeg er helt fyldt op af alle indtrykkene. Føler mig spændt, føler mig glad og føler jeg har grædt i 14 dage, selvom det kun var max 5 min. Men jeg tror min krop har fået en eller anden forløsning. Nogle ved hvordan jeg har det nu, de tog det til sig og de valgte at hjælpe mig.

Nu kan det kun gå fremad igen og jeg glæder mig så meget til at komme ud og se hvad livet har at tilbyde mig nu :-)

Noahs ark og livgarden

I går tog vi og udnyttede den lune sommeraften til en lille hyggetur til København.

Noahs ark er kommet til København og det skulle selvfølgelig ses. Og hold nu op for et arbejde der er lagt i den. Den var kæmpe stor, virkelig naturtro og med udskårne træfigurer af dyr og Noah oppe på dækket.

Arken ligger i vandet, lige ved Amaliehaven, så vi gik en tur langs kajen og endte heldigvis tilbage på Amalienborg, lige i tide til at se vagtskifte.

Nogle gange skal der ikke mere til end en lille køretur, en gåtur og det bedste selskab, for at skabe den bedste aften og start på en skøn weekend :-)