Sprang over hvor gærdet var lavest :-(
Da vi lige er flyttet ind i en ny dejlig lejlighed, med en dejlig stor og rummelig altan - var det alt for nemt at stille alt det ovetflødige ud på altanen. Vi bor nu på 3. Sal og har et meget lille kælderrum, så det er noget med at proriterer, hvad der skal blive, hvad der skal ud og ikke mindst - hvornår skal vi slæbe alt det ned af trapperne igen?
Vi har en forunderlig evne til at samle sammen. Nogle gange er jeg overbevist om at det må være naboerne der lister sig ind og stiller ting hos os. Så meget kan en almindelig lille familie da umuligt samle sammen alene vel?
Det er som om det sker over natten, jeg opdagede slet ingen ting og så så der sådan ud - ikke kønt.
Og det allerværste er, at der er jo nok ingen vej udenom. Jeg må simpelthen i gang...
Puha
Ingen kommentarer:
Send en kommentar