mandag den 1. december 2014

1. December - fortryllede madpakker

I morges da vi vågnede var julen for alvor kommet ind i vores lille hjem.
Træet var pyntet med gaver til stor overraskelse for pigerne, der stod med åben mund og polypper. Da det gik op for dem at gaverne var til dem, gik den vilde jagt efter at finde nr 1. Et lille krus med et C på - selvfølgelig ;-)

Efter morgenmaden var overstået og vi som sædvanlig havde rendt forvirret rundt, som man jo bare skal mandag morgen, var det tid til at komme ud af døren.

Og så var det allerede tid til næste nissedrilleri. For pigernes madpakker var væk. Så meget væk at de måtte have assistance af far, der blev ved at kalde fra badeværelset at han selvfølgelig havde husket at lave dem dagen før. Men heller ikke far kunne finde madpakkerne. Hvad han i stedet fandt,  der  hvor han han havde lagt madpakkerne,  var to poser fyldt med pebernødder. Heldigvis havde nissen været ekstra sød ved os, så den havde allerede lagt penge i bunden af poserne til risengrød i skolens kantinen. Puha...

Aftenen stod på ren hygge, med julekalender og dyner i sofaen. Ih hvor vi elsker jul og alt den hygge den bringer med sig.
Nu bliver det spændende at se om vi bliver udsat for flere nissedrillerier de næste uger, eller om han er rejst videre til nogle andre søde børn.

Glædelig 1. December til at alle sammen ♡

Ingen kommentarer:

Send en kommentar