onsdag den 19. marts 2014

2 timers gåsehud

Og en lille smule stjernestøv...

I går var vi til cirkus Arenas åbningsforestilling. Jeg elsker at gå i cirkus og takket være min mor, er vi så heldige at opleve det hvert år.
Hvilket andet sted end cirkus findes der, hvor stemningen kryber ind under huden på dig, allerede mens du går fra bilen i retning af det store gule og røde telt. En strøm af mennesker bevæger sig i lige linje fra parkeringspladsen i samme retning. Alle med samme spændte sitren i kroppen og et smil fra øre til øre. Vi ved hvad vi skal og bare tanken opildner os.


 Der er intet som cirkus. Duften af popcorn, candy floss og savsmuld hænger i luften og rammer dig så snart du træder indenfor. De flotte vogne der holder rundt om teltet. Pigerne i flotte dragter der sælger programmer og blinkene legetøj. Cirkusartisterne der står i de forskellige boder og hjælper med at sælge pølser og sodavand til de besøgende, selvom vi ved at de lige om lidt, skal være klar til at træde ind i manechen og optræde for os.


Og som om cirkus ikke er nok, er der i dagens anledning, en horde af paparrazi der står med deres store kameraer og tager imod de inviterede kendiser. Jeg er allerede fyldt op af stemning.
Inde i teltet fandt vi heldigvis de bedste pladser. Vi havde aftalt at komme i god tid, for det er ikke altid nemt at finde 10 pladser ved siden af hinanden. Men det lykkedes os at få en plads lige ved trappen og næsten helt fremme.
Her sad vi så og ventede spændt, med den berømte "cirkus er i byen" musik kørende i baggrunden, mens vi så den ene kendis efter den anden komme ned af trappen. Nu er jeg jo ganske almindelig simpel pige fra Amager, så jeg kan godt indrømme, at jeg synes det er virkelig sjovt og meget spændende, når Louise Lorang går lige forbi mig med sine børn.
Og lige efter fulgte Öslem Cekic og Kirsten Olesen. Pia Kjærsgaard kom med sine 2 PET folk, der hurtigt fik flyttet rundt på rækken af publikum, så de kunne sidde forsvarligt. James Sampson var der med sin smukke kone og børn og ham den sjove, der lavede en vaskeægte dansk Ozzy Osborn serie "Holtewood" og blev kendt for at sende billeder af forbudte områder af sig selv til unge piger, førte sig frem.  Saseline og Zhirley amkom sammen. Jeg vidste da slet ikke at Zhirley var gravid, men den flotte struttene mave var der ingen der kunne tage fejl af. Der var så mange af de kendte, at jeg dårligt nok kan huske dem alle sammen, men der er nu altså noget fascinerende ved at se dem samlet, så mange, på så tæt hold. Jeg beundrede især deres ro og uimodstålige lækkerhed, mens de kom valsende på høje hæle, med håret perfekt sat og det helt rette tjekkede, men dog afslappede tøj der var som skabt til en tur i cirkus. De virkede helt afslappede og overskuds-agtige med deres søde og artige børn. Hvordan gør de det?

Selve showet var som altid også godt. Det startede med den smukke Duo Moretti, der ved hjælp af silkebløde hvide lagener dansede aftenen i gang, med den smukkeste kærligheds-ballet. Og så var vi i den grad i gang. Der var store men dog utrolig nuttede elefanter, der lavede de mest fantastiske numre. En tryllekunstner der både tryllede med hunde og savede sin hjælper over. Der var smukke hvide heste, der galloperede elegant rundt i den pludselig meget lille marneche og der var de kendte vovehalse, der får nakkehårene til at rejse sig. Der er ingen som dem der kan få publikum til at klappe så man kan med lukkede øjne ville kunne følge med i, hvornår der skete noget farligt og hvornår der var noget helt vildt fantastisk flot. Og så var der selvfølgelig var de populære klovne der også, til at give ømme mavemuskler og sprøjte vand på publikum.






I pausen var der brug for Slush ice til halsen, efter de saltede popcorn, som nærmest automatisk var blevet kørt ind, mens vi hypnotiseret stirrede på de dygtige artister. Og sørme om vi ikke endte med at stå i kø, bagved Camilla Ottesen. Det er sjovt, hvordan vi almindelige kan være så fascineret, mens hun blot smillede og så på os som om alting var helt normalt - hvilket det jo egentlig også var ;-)
Da vi skulle tilbage til vores pladser, stødte vi ind i Lisbeth Dahl der pænt undskyldte - det var så sjovt og det var selvfølgelig først bagefter, at jeg kom til at tænke på hvor pinlig jeg egentlig har været, med alle de kendte omkring mig. Men men, sådan er det bare når man er en ganske almindelig simpel pige fra Amager ;-)

Det var en fantastisk aften og alle, voksne som børn, nød endnu en gang årets cirkus tur.
Vi siger mange tak til cirkus Arena, for endnu en aften, der er svær at beskrive og helt uundværlig...





lørdag den 8. marts 2014

Dumme unge mor

I går havde vi en oplevelse, hvor store C, endnu engang, mindede mig om at hun er på vej til at blive en meget stor pige. Jeg ved godt alle de farlige ting er lige om hjørnerne, men når hun pludselig siger eller gør ting, der tydeligt minder mig at en teenager er på vej, er jeg alligevel ved at falde ned af stolen af skræk - hver gang.
Denne gang faldt bomben, heldigvis, mens vi var på besøg hos mormor og morfar. Så denne gang var jeg ikke alene om at være den dumme mor, med løftet pegefinger. Det var rart at blive bakket op af de hellige bedsteforældre, som store C mener er de eneste voksne med forstand, lige for tiden. Så vi fik en god snak med hende om alt det man skal være forsigtig med, når man er ved at blive stor.

Jeg har som ung mor, mødt mange fordomme. Og størstedelen af min omgangskreds, begyndte da også først at få børn mellem 8-10 år efter mig, så jeg kan sagtens se det store spring. Men trods de mange år der er gået og trods det at jeg nu har været mor i 12 år og endda er mor til 2 store skolepiger, føler jeg aldrig rigtig at den unge mor rolle vil slippe mig.

Nu er jeg 30 og står med en pige der er i en alder, hvor det i den grad handler meget om mobning, makeup/ingen makeup, Justin Bieber vs One Direction, bryster, shoppeturer vs barbie dukker - Og inden jeg får set mig om, drenge, konfirmation og alkohol. Jeg er skræmt fra vid og sans og NU føler jeg mig ikke gammel nok.
Jeg er sikker på at mine veninder, som blev mor som 28 årige helt sikkert er meget bedre til at tackle det når deres små nuttede blenumser kommer i puberteten.

Men jeg klarer den jo - for det skal jeg! Og jeg kan da godt se, når "kriserne" er overstået og første chok, af at blive mindet om tiden der går, har lagt sig, at jeg jo trods min frygt og usikkerhed, alligevel klarede det ganske glimrende - igen.

Mon min frygt skyldes min unge alder, eller det at jeg er mor? Mon alle mødre, uanset alder, føler en form for usikkerhed, hver gang de står i en ny situation, de lige skal finde ud af hvordan de skal gribe an? For uanset alder, prøver vi det jo alle for første gang på et tidspunkt.
Jeg må fortsætte min nervøse vej som mor og håbe på at jeg ikke er den eneste der føler mig lidt usikker, for hvert første skridt jeg tager. Og så må jeg stole på at det fortsat vil gå lige så godt, som det har gjort indtil videre, hvor jeg også har været usikker et hav af gange ;-)

For en ting er i hvert fald sikkert - store C har, trods de mange chok og bekymringer hendes alder bringer med sig, vokset og udviklet sig til en fantastisk, fornuftig og klog ung pige. Hun gør mig så stolt og selvom hun er en anelse overmodig, hvis I spørg mig, så har hun har hjertet på helt rette sted. Jeg er sikker på hun nok skal få lavet en masse fejltagelser og lærer af bitter erfaring, præcis som hendes mor gjorde- og imens, vil jeg stå lige her og samle hende op, hvis hun falder. Jeg vil lade hende svømme over af gode råd og glæde mig over at se hvordan hun vil prøve det stik modsatte - bare fordi hun kan. Jeg vil støtte hende i medgang og modgang og ivrigt stå på første parket, når hun tager sine første skridt imod den store nye teenage verden, der ligger lige for an os.