Jeg er så træt...

Træt af at være arbejdsløs og gå hjemme og hænge.
Træt af at det efterhånden er nærmest umuligt at komme op af sofaen.
Træt af at selv de mindste pligter bliver forsømt.
Træt af et rodet hjem.
Træt af at jeg føler mig stresset over at lave ingenting.
Træt af at energien er suget ud af mig.

Det er IKKE sjovt at gå hjemme, jeg bryder mig i hvert fald ikke om det.Jeg har så svært ved at holde gnisten oppe og finde på ting at tage mig til.

I starten var det nemt nok - jeg søgte elevpladser, havde nogle arrangementer jeg kunne tage mig af og som opslugte mig. Normalt er jeg en ildsjæl og finder ting at tage mig til. Men jeg må indrømme at det bliver svært i længden.
Nu har jeg lige kæmpet en kamp for at få en praktikplads, på rådhuset, i hus. Det er mit ultimative drømmested at få en elevplads, så det ville jo være fantastisk med en praktikplads inden.
I dag, fik jeg desværre af vide at det ikke kunne blive muligt :-(

Hvad skal jeg så nu?

Jeg må ud igen, og "tigge" ved dørene - nogen må da have brug for mig, her i juletiden - for jeg kan ikke holde det her hjemme-husmor-fis ud længere.

Jeg beundre så meget de mødre, der kan tulle rundt derhjemme, ordne vasketøj, aftensmad, rengøring og venindekaffe inden ungerne kommer hjem fra skole, til en kamp-klar mor, der har bagt en lille kage til lektielæsningen.

Så er det jo ikke noget problem at gå hjemme. Men når man som mig, bare begynder og sidde og have ondt af sig selv og underligt nok, vælger at blive siddende i stedet for at tage affære - ja så er det sku en sej kamp at gå hjemme :-(

Jeg er bare ikke skabt til det - jeg er en af de personer der får energi af at arbejde. Får overskud af at udrette noget og glæde af at vide at jeg er god til noget.

Jeg arbejder R.... ud af bukserne, når jeg har et arbejde og gør altid ekstra. Jeg elsker at arbejde, elsker at give den alt hvad jeg kan, elsker at konkurrere med mig selv om at nå højere mål og jeg elsker at bidrage med både humør, god kvalitet og engagement.

Så hvorfor pokker er der ikke nogen der kan bruge mig?

Jeg er bestemt skabt til at være mere end hjemmegående husmor - jeg skal ud og redde hele verden ;-)
Så i morgen (og så håber jeg ikke det er en ny i-morgen-gør-jeg-det tanke) er det op på hesten igen og ud og finde noget at have fingrene i.

Nissegaver

Store C har drillenisser i klassen, og når man er 11 år, kan det godt være lidt svært at fine på de søde drillerier. Jeg syntes egentlig måske de er for små. Det ender altid med en pakke tusser, lidt rosiner og en nissechokolade. Der er jo ikke rigtig noget nissedrilleri ved det - og jeg må indrømme at jeg heller ikke selv er for god til at hjælpe :-/

Men jeg har dog lavet lidt - og lidt er jo bedre end intet ikk?

Så i dag afleverede nissen en fin julegave, men et lille hjemmelavet kort og overraskelse indeni :-)

Det eneste vi gjorde var at snuppe en af fars mange små kasser på værkstedet. Vi brugte sølvpapir, for at pynte kassen lidt, og sluttede af med et fint "bånd" af papir. Resterne fra papiret, brugte vi til at pynte det lille kort.

Æsken fyldte vi med grødris og gemte en lille chokoladeoverraskelse nede i. For at vi kunne sikre os, at pigen ville kigge ned i risene, lavede vi en lille hilsen på kortet.

I kan tro at det vagte stor interesse i klassen - mon ikke de alle finder på nye drillerier nu? I morgen bliver pigens kasse, som de har til bøger osv i klassen, gemt i en pose - nede i kassen ligger der nok en lille overraskelse mere :-)

Jule madpakke

Det bedste ved julen, er at man kan snige kærlighed ind, alle vegne :-) 

Jeg har prøvet en ny madpakke sandwich ala Club Sandwich.

Jeg har købt:

Sandwichbrød 18 kr. 

Karrysalat         7 kr.

Iceberg           10 kr.

Dåse Ananas    7 kr.

kyllingpålæg    14 kr.

Bacon             10 kr.

Det er måske en lidt dyr form for sandwich, til nogens budget (blandt andet mit eget) men, når man tænker på at du med denne sandwich, slipper for en masse ekstra pålæg og at det er lidt lækkert , man kan lave en gang imellem, så syntes jeg det bliver okay :-) - Og det smager skønt!

Start med at tænde panden og læg baconskiverne på. Hvis du lader være med at skrue helt op for varmen, kan du sagtens smøre maden, mens bacon passer jeg selv. Jeg satte min på 6 - og det passede perfekt.

Smør karrysalaten på brødet- pynt med salat og læg kylling-pålæg, så du syntes det passer.

Læg ananas skiverne på et stykke med køkkenrulle, inden du ligger dem på sandwichen. Så undgår du at saften, gør sandwichen helt blød og ulækker.

Det samme gælder baconen, her er det bare fedtet, vi lige skal drypper af ;-) Læg dem på og slut af med en skive sandwichbrød på toppen - evt med en lille klat karrysalat til at holde fast. Pas på der ikke kommer så meget, så det vælter ud, når barnet spiser.

(Husk serviet i madpakken, når der er sandwich med) 

Til 10 frikvarteret fik de i julens anledning en lille juletræs-klapsammen med smøreost, som de elsker. Tilbehøret, var rå champignon, cherrytomater, æbler og en lille bøtte med mandler.

Nem madpakke for mor - lækker madpakke for børnene ;-)

Havregrynskugler

Vi eeeeelsker havregrynskugler herhjemme :-)

Hvilken fantastisk opfindelse at blande smør og sukker ;-) De bliver naturligvis lavet i massevis, herhjemme, når det er jul og fordi vi ikke kan lade være med at hapse, når først vi er gået i gang, kan jeg lige så godt starte ud med en dobbelt portion.

Det er så nemt og ungerne vil faktisk kunne lave det hele selv - de kan gemmes (hvis man kan lade dem være ;-) Og man har en undskyldning, for at blive rigtig griset :-)

Det eneste I skal bruges er:

400 g smør

5 spsk kakao

2 tsk kaffe pulver

360 g sukker

300 g havregryn

Bland det hele sammen, til en klæbrig masse og tril dem til kugler der passer lige i munden.

Rul kugler i fx kokosmel eller flormelis - og så de færdige...

Vi stiller vores på køl bag efter, for så er de altså lidt bedre ;-)

Og så må man selvfølgelig gerne smage undervejs - uuhhmmm 

Ååhh nej, dumme mor...

Jeg glemte adventsgaverne her til morgen :-/

Pokkers osse, hvor er det irriterende. Og jeg kan desværre ikk engang fortælle jer, at det var fordi jeg helt uskyldigt faldt i søvn på sofaen (sad oppe til langt ud på natten, fordi jeg ikk ku sove).
Eller at det var fordi jeg fik købt dem lidt sent og har stresset rundt (næh, de blev skam købt i november og har ligget i en pose i soveværelset) ej heller kan jeg sige at det var fordi jeg var løbet tør for papir el tape (det hele ligger, som altid i dec, fremme inde i stuen)

Så det eneste jeg kan sige er, at jeg simpelthen glemte det :-(

Så med 2 børn der er vågne og gaver der hverken er pakket ind eller lagt frem, er gode råd dyre.

Så mens mine skønne piger, som heldigvis (eller pga god opførsel) ikke nævnte noget, så film på værelset, listede jeg ind i soveværelset.  Kastede, som en vild, papir omkring gaverne (en lille bamse + et diy bamsesæt)  og løb ind i stuen og gemte dem i stedet for.

Nu ku den vilde skattejagt gå i gang og pigerne glemte hurtigt alt om at gaverne ikk lå ved sengen, da de vågnede.

Puha - igen reddet på målstregen!!!

Pigerne blev lykkelige og er nu godt i gang med at lave deres egne bamser. Jeg tør godt afsløre at jeg i hvert fald ikke opfostre 2 kommende, overforvente, forkælede, teenagere - den har jeg fået ødelagt godt og grundigt ;-)

Supermor (eller noget) og julestjerner

Jeg har fået det bedre med tænderne.  Heldigvis! I går var jeg ved at gå hjemmefra og lade tænderne blive hjemme - det er skrækkeligt så ondt så nogle tænder kan gøre :-(

Men jeg fik da sovet nogenlunde i nat, så i dag stod den på rengøring.  Og jeg må indrømme at der trængte og det var faktisk helt rart at svinge støvsugeren.

"Er det ikke sjovt at vi savner det vi ellers hader, lige så snart det bliver taget fra os?"

Men for engang skyld overvurderede jeg min super kræfter - eller mangel på samme.  For med ømme tænder, forsvinder sulten.  Pist væk er den. Jeg tror det må være endnu en af kroppens finurlige overlevelses-evner. Men når man efter flere dage med smerter og absolut intet andet i maven end piller, penicillin og vand, vælger at springe op fra sofaen og i et snuptag, som kun en hærdet mor kan gøre det, ordner ungernes morgenmad, opvask, oprydning, vasketøj og støvsugning i en og samme vending - ja så er det altså dømt til at gå galt :-(

Så Drømmemanden kom mig heldigvis til undsætning, da han kom hjem og så hvad jeg havde gang i. Så jeg fik et kram, en skideballe og en portion havregrød ;-)

Ellers har vi hygget i dag. Haft besøg af en kammerat som jeg lige sku hjælpe med at få ordnet nogle skriverier, til advokat omkring en sag hans børns mor, som er helt urimelig.  Jeg er så taknemmelig for at jeg ikke står i en kamp om mine børn og hvis jeg nogensinde kommer i situationen og opfører mig som en forkælet teenager, sådan håber jeg virkelig at der er en der er så venlig og slår mig meget hårdt i hovedet.

Se lige nogle fine og smadder nemme stjerner vi også fik lavet i dag.
Vi har flere stjerner der mangler at blive malet og så skal de på gaverne, som en lille ekstra gave :-)
Jeg tror jg gav en 10-20 kr. for en pakke med 20 træstjerner (du kan også få dem i hjerter) i netto. Maling og glimmerlim havde vi her hjemme, men ellers kan det købes rigtig billigt i Tigeren  og så er det ellers bare at lade fantasien sætte grænser :-)

Her lugter brunt og brændt

December = bagetid.

Jeg elsker at bage, men er trods øvelse, stadig ikke helt god.

Og tit og ofte er jeg heller ikke for god til at planlægge tiden :-/

2. December sku der være klippe-klister-dag i lille C's klasse og de måtte meget gerne tage lidt lækkert med.

"Jamen" sagde den overskuds fyldte mor " så skal du da have hjemmebagte julekager med"

Barnet var lykkelig og mens moren også lige havde presset en masse andre planer ind i søndagens program (det er vel jul) gik barnet hele dagen og glædede sig til at bage julekager til klassen.

Og nu var det jo blevet aftalt. Så da vi endelig, godt trætte, kom hjem efter besøg på kirkegården, æbleskiver hos oldefar og lidt juleindkøb - var det tid til aftensmad. Så midt i det hele og overbevist om at vi nok sku klare det, fandt jeg opskrifterne frem. Nu skulle det selvfølgelig vise sig, at dejen til vaniljekagerne skulle stå på køl et døgn og til jødekagerne en time. 

Når - jamen så havde jeg da vidst travlt.

Jødekagerne blev derfor udstykket foran julekalenderen.  Pigerne syntes det var det mest hyggeligste julebag de nogensinde havde lavet og jeg tænkte stille "puha den gik"

Jeg nåede da også at hive 4 plader ud i tide og endte kun med at brænde 3 plader på. Jeg ved ikke hvad det er der sker med mig og den ovn :-(

Men der var nok til at lille C stolt kunne få en kagedåse med hjemmebag med i skole og vi kunne beholde lidt herhjemme.

Dagen efter stod den på vaniljekager - i lidt mere rolige omgivelser, men hold nu op, hvor er det hårdt med alle de plader (Drømmemanden havde bestilt dobbeltportion) der skulle ind i ovnen, stå i 8 minutter mens jeg gjorde næste plade klar, ud af ovnen med den første, over på bordet så jeg kunne komme næste ind, kagerne fra bageplade til rist, over på næste bord og fylde pladen - og så forfra igen,  sådan Ca 100 gange.

Men dejlige er de, hjemmet dufter skønt af jul og der var lige nok overskud tilbage til at lave et hjerte af den sidste dej, til Drømmemanden. 

Men nu venter vi altså lige et par dage inden vi bager igen ;-)

Hr og fru Nisse diy

Se lige engang, nogle fine hjemmelavede nisser :-)

Og jeg kan love jer, at de er børne-nemme at lave og ren genbrug. Det er nemlig store C der står bag kunsten - helt alene.

Jeg havde nogle tømte toiletruller liggende (ja ja, prinsesserne kan ikke altid finde skraldespanden, så toiletruller kan godt ligge og vente nogle dage, indtil moren fjerner dem) så en dag, mens jeg lavede mad, kom store C og spurgte om hun måtte tage dem.

Jo, hvorfor ikke?

Jeg lagde godt mærke til at hun luskede lidt rundt, men lod hende bare Være.  Og inden maden var færdig, kom hun stolt og viste hr & fru Nisse frem.

Hvor stolt bliver man så ikke lige? Tænk at barnet selv tænker så krestivt, udfra to toiletruller.  Selv finder de manglende materialer og fremstiller to fine nisser.
Håret har hun lavet af pudefyld, fra den pude jeg bruger til at fylde mine hæklerier.

Jeg syntes nisseparret er så fine, enkle og virkelig godt udtænkt ♡

Tandpine, julehygge, brændene kærlighed og Bodil

Så er tandlægen vel overstået.  Hun kunne desværre ikke gøre noget i dag, fordi hun syntes at røgten, smerterne og sådan som det så ud udvendig modsagde hinanden.  Så nu er jeg på penicillin og skal derop igen på tirsdags.  Bare jeg ikk skal have så ondt, så længe :-/

Så fyldt med panodil og munden bedøvet, så det føltes som var den fyldt med vat og øm som som havde jeg været oppe og slås, tog jeg over og hentede pigerne hjem.
Med stormen Bodil på vej, er det bedre at komme i sikkerhed, trygt og rart derhjemme.
Drømmemanden arbejder sent i dag, så der er ekstra god tid til at hygge med lektierne, lave julepynt, sludre om prinsessernes mange oplevelser og hygge med Bamses billedbog, julekalender og Asta basta bum på Ramasjang, når panodilerne lige skal have lidt virketid :-)

Til aften skal vi have brændene kærlighed - det var lige hvad jeg kunne overskue i dag og så er det også lidt en hyggelig spise, syntes jeg ;-)

Det ønskede jeg mig jo ikke i julegave :-(

Sikke en morgen :-(
Jeg vågnede kl 5.30, med en frygtelig tandpine - av av av. Jeg havde godt mærket noget i går, men da jeg har to meget skrøbelige tænder (grundet en ulykke som barn), er det noget jeg desværre har vænnet mig til og det plejer jo at forsvinde af sig selv efter et par dage.
Men for pokker da en smerte, bare det at jeg, sovetrynernes mester, vågner af det, siger en hel del. I går kunne jeg ligesom også lokalisere, hvor smerten kom fra - stød i tanden, ondt i tandkødet omkring, præcis som det plejer. Men nu gør det ondt i hele munden, kæben og bagerst på tungen. Så jeg vaklede ud og fik kastet to panodiler i munden. Efter at have siddet og småtudet i en halv time for mig selv, og pillerne stadig ikke virkede, besluttede jeg at gå en tur med hunden, mens resten af familien stod op. Da jeg kom hjem var pillerne heldigvis begyndt at virke. Nu har jeg kun en konstant dunken i tanden :-(

Ungerne og Drømmemanden blev sendt afsted og så var det ellers fat i tlfén. Tanden + 2 andre, knækkede i en ulykke for 17 år siden, da en dame åbnede sin bildør, uden at se mig, der kom racende på cykel for at nå i skole. Den ene tand blev hævet ud. Den stod på ingen måde til at rede og de 2 andre blev så lappet sammen med plastikkroner. Den der giver problemer hele tiden er mere plastik end den er tand. Så dette er jo egentlig en forsikrings-sag. Men det er åbenbart ikke så lige til som man burde forvente.

Jeg fik en tid kl. 12 hos tandlægen, så nu skal jeg skynde mig at få fat i forsikringsselskabet. Men det findes ikke mere, så hvad gær man så?

Jeg fandt frem til et selskab "forsikring & pension" som jeg valgte at kontakte. Jeg aner ikke om de var de rette at ringe og genere, men de var i hvert fald så søde at de hjalp mig med at finde det forsvunden forsikringsselskab.

Så ringede jeg til Codan, som det nu hedder og fortalte receptionisten om mit problem. Hun stillede mig videre, til en der igen stillede mig videre og efter 5 forsøg lykkedes det endelig at finde en medarbejder, der kunne finde ud af at slå mit personnummer op på hendes computer. Det var dejligt.
Hun kunne så fortælle mig at jeg ikke var at finde i deres system - når! Se det jo ikke særlig betryggende :-(

Jeg fik dog af vide, hvordan jeg skal forholde mig til sagen, sagde pænt farvel og lagde på.

Nu stod uret på kl. 10.27

"Det er bare ikke rigtigt!!!"

Jeg kastede alle ting fra mig, hastede ud på badeværelset og fik i stedet for det ønskede bad, skiftet tøj og kastet noget vand i hovedet. Pokkers at jeg ikke lige nåede at få brugt tandtråd og nu er det forsent. Jeg skulle også nå at hæve penge på vejen, så det skulle gå stærkt det her. Bare jeg nu kunne nå det.
Vaskemaskinen var færdig (den havde lige skyllet tøjet, som jeg glemte at hænge op i går) og nu kunne jeg jo heller ikke nå at hænge det op! Ih altså, hvor kan forsikrings-folk være irriterende langsomme med alle deres omstillinger. Hvordan pokker gik tiden lige så stærkt?!?

Med børsten i munden og tandbørsten i håret (eller var det omvendt?) gik det lige pludselig op for mig. Det var jo først 11.30 jeg skulle køre og ikke 10.30. Og var det ikke 10.30 der havde stået på uret?

Uden at trække vejret, listede jeg ud og kiggede forsigtigt, som om den ville springe op og bide mig, på tlfén. Puuuha - jeg havde en hel time endnu. Tiden var ikke gået hurtigt. Det var heldigvis bare migder for en gangs skyld havde stresset mig selv.

Så nu snupper jeg lige en kop kaffe mere, og hænger det vasketøj op, inden jeg køre den tunge vej til tandlægen :-( Håber jeg overlever det...




Jeg håber ikke julen bringer flere af den slags overraskelser med sig, men nu vil jeg da skrive en elektrisk tandbørste på ønskelisten og ikke flere tænder der gør ondt tak ;-)

En dejlig forandring

I dag var vi til skole hjem samtale, i store C´s klasse. Og det er ingen hemmelighed at samtalerne de forrige år, ikke har været sjove at gå til.

Kemien mellem hendes lærer og jeg, har ikke været den bedste. Jeg har ikke følt at de har levet op til deres ansvar og heller ej, at de har lyttet på mine bekymringer.
Gang på gang, har jeg udtrykt min bekymring omkring hendes manglende udvikling. Hun lå rimeligt (lidt over middel) i dansk og var glad for matematik da hun skiftede skole. Men efter skoleskiftet var det som om hun stod stille. Jeg opdagede sågar at hun ingenting lavede i skolen. Hvis de skulle læse, sad hun bare og kiggede i bogen og lige pludselig var alle hendes ting væk - opgaver penalhus, matematikbog osv.

Lærerne mente at hun smed det væk med vilje, for ikke at skulle tænke mere på det. Og når jeg fortalte at hun fx ikke læste i skolen, at hun ikke kunne overskue lektierne, at hun ikke kunne følge med, var deres svar til mig at hvis hun

1. kom i seng til tiden
2. fik nok mad med i madpakken
3. lavede sine lektier

så skulle det hele nok hjælpe. Og så var det vigtigt at hun læste 20 min hjemme, så mig læse, læste sammen med mig OG hørte lydbånd om aftenen, så hun kunne se det dejlige ved at læse.

Hmm for det første, så ved de jo af gode grunde ikke, hvordan det foregår hjemme hos os

1. Store C kom på daværende tidspunkt i seng kl. 8.00 hver aften. Langt tidligere end mange andre børn på hendes alder. Men fordi hun er meget mærket dagen efter, hvis hun ikke får sin søvn, er det især vigtigt med tidlig fast sengeting - så det er svært at gøre tidligere.
2. Hun får skam også nok mad med og kommer altid hjem med mad i overskud, så den bliver også rigtig vær at ændre, med mindre jeg skal give hende chokolademadder med.
3. Vi knokler hver aften med lektier, har en kamp uden lige og det var jo netop at hun ikke kunne overskue dem der var problemet - så det er vidst lidt for let købt at bede barnet om at sørge for lektierne. Er sikker på hun ville gøre det, hvis hun kunne.

og den sidste - så mener de simpelthen at jeg skal passe 2 børn, holde øje med at store C læser 20 min. Lave mad, holde styr på lille C (som dengang var 5 år) serverer aftensmad, snakke med mine børn, vaske op, bade børn, lege med dem, sætte mig og læse så store C kan se at jeg elsker at slappe af og læse, sætte mig og læse med store C, lave bunker af matematik lektier, putte hende i seng (tidligt så hun kan være frisk) og smide et lydbånd på, for lige at fylde hende helt op. Nok er jeg (hvis jeg selv skal sige det) en udholdende mor, der vil gå gennem ild og vand for mine børn. Meeeen der er jo ganske simpelt grænser for, hvad der er fysisk muligt. Følte mig så dum, snydt, lige gyldig og overhørt - og endnu engang, som verdens dårligste mor :-(

Men nu er der kommet nye lærere i klassen. 2 mænd og jeg syntes allerede fra starten at det var en forbedring. Alt andet end det gamle, måtte være bedre, men det var endnu bedre. Så selvom jeg føler jeg skal til eksamen, når skole-hjem-samtalerne sætter ind, var jeg denne gang også rigtig spændt på at høre hvordan de så hende. Ville de mene, som de gamle lærere, at hele fejlen lå på mine skuldre? Ville de også sige at hun ikke kunne følge med uden at ville tage deres ansvar som lærer? Ville også de negligere mine bekymringer? Puha, jeg trippede på stolen mens vi ventede.

Men men men, deres ord om min skønne prinsesse, var denne gang, ord jeg til fulde kunne genkende. Hvor var det dejligt.
Store C, er en glad, rar, hjælpsom og behagelig pige, der nogle gange, lidt for hurtigt, kan blive meget ked af det og reagere voldsomt. Men hun er i stor bedring allerede og de kunne se hun havde rykket sig meget og havde færre "tudeture" nu end for 4 måneder siden. De fleste i klassen, havde nævnt hende, når de blev spurgt ind til gode venner/veninder - Nøj hvor sku I have set hvordan hun voksede og fik helt røde kinder :-) Det var så dejligt at se, og hvor havde hun bare brug for at høre det.
Hun var rigtig god til matematik og de kunne se hun kæmpede, men det kunne godt gå lidt hurtigere nogle gange. I dansk var det samme bemærkning + et ledende spørgsmål "Skal man nøjes med at være god når det er let for en?" Sikke et godt spørgsmål, det vil jeg bestemt huske hende på fremover. Hun kan nemlig godt, men tror ikke selv på det.
Selv sagde hun, at hun gerne ville tættere på tavlen og sidde. Lige nu sidder hun lidt gemt væk nede i hjørnet, og så kan det være svært at sætte sig selv i gang, når man går i stå. Det fik hun rigtig meget ros for selv at have tænkt og de ville bestemt sørge for at det skete.

Så jeg havde en grinende pige, der nærmest svævede ned af gangen da vi gik ud til bilen. Hun var helt let og havde igen troen på sig selv - nu skal den bare vedligeholdes. Hun kan nemlig godt.
Og moderen er glad og meget taknemmelig over at lige præcis disse 2 lærere kom ind i vores liv og skabte en, i den grad, positiv og dejlig forandring.