Jeg elsker søndage

Man får bare lavet så meget ekstra hygge - lige på nær de søndage der, hvor sofaen holder fast i en og man øjeblikkeligt må overgive sig til søndags-syge...

Men sådan var denne søndag heldigvis (for en gangs skyld) ikke.
Manden var ikke hjemme, så jeg havde lavet en lege aftale med en gammel veninde, som jeg tilfældigvis mødte for noget tid siden. Vi havde ikke aftalt nogen præcis tid hun skulle komme, og der var som altid masser af ting jeg lige burde ordne, inden der kom gæster.

Det vigtigste vi skulle nå, var at handle lidt rugbrød og mælk ind, så der var til frokost og kaffen.   Det var det smukkeste søndagsvejr, med sne der dækkede vejene og en skarp sol der oplyste det hele og føltes varmende. Så jeg fik en rask løbetur til Netto (sikkert meget yndigt i mine nye gummistøvler :-/ ) mens Lille C øvede sig på cyklen. Hun er en klog, begavet pige og meget lærenem, men den cykel har hun aldrig helt fået taget på. Så vi øver og øver, selvom det er svært, når flyverdragten er i vejen og cyklen hele tiden skal sættes op. Vi var så kede af hun ikke nåede det på den lille cykel, som storesøsteren gjorde - nej hvor var det nemt, når man var større end cyklen selv. Men til sidst sad knæene jo nærmest fast i styret og den stakkels pige, måtte meget mod sin vilje skifte til den store cykel. Og selvom den også er ved at være for lille til hende nu, er hun bare aldrig rigtig blevet glad for den. Det er stadig svært at starte og stoppe. Men vi har da godt mod. En eller anden dag må hun da lærer det, med den cykel mor og søster hun er så heldige at have - og ellers må hun jo bare køre i bilen sammen med far, hvis det skulle komme dertil. Jeg håber det dog ikke, for hvor er det dog befriende med en cykel. Og hvor sætter jeg stor pris på ikke at være afhængig af en bil - heller ikke selvom den holder lige nede på parkeringspladsen.

Hun skal nok komme efter det - det er jeg sikker på og indtil da øver vi alt det vi kan :-)

Vi fik handlet ind og købt lidt ekstra. Faldt over en kornblandning, som jeg ville prøve til de knækbrød jeg har sat mig for at lave - bare for at kunne sige at jeg har prøvet det.

Da vi kom hjem, godt trætte efter alt det cykleri, blev jeg nødt til at tage opvasken for overhovedet at kunne være i køkkenet. Dagen for inden havde jeg brændt min hånd under madlavningen, så opvasken blev for en gangs skyld stående, mens jeg måtte gå trist i seng med en ispose om hånden.

SÅ skulle knækbrødene laves - ih hvor var det spændene. Jeg tændte ovnen så den kunne varme op og begyndte at blande ingredienserne sammen. Men... Jeg nåede kun lige at blande de 2 melblandninger sammen, da der pludselig lugtede fælt i hele køkkenet og bag mig stod der en kæmpe røgsky :-( Der var spildt noget i ovnen og hvad gør verdens dårligste mor? Hun glemmer selvfølgelig at fjerne det.
Så jeg slukkede trist for ovnen igen, stoppede med at blande ingredienserne og tog i stedet en kop kaffe, mens jeg ventede på at ovnen blev kold.
Lille C var meget skuffet - men vi klarede den heldigvis nemt, ved at finde dukkerne frem og lege med mors muffinsforme.

Så med pigerne godt afsat med hver deres aktivitet og veninden der stadig ikke var dukket op, kunne jeg helt alene gå i gang med at ordne ovnen - yndlingsarbejde!!! Det tog jo flere timer og næsten færdig, ringede veninden og sagde at de var lige på trapperne.
Når men nu har jeg da i det mindste en fin ren ovn, til næste gang jeg får lyst til at være den spontane bage-mor.

Da manden kom hjem, var det tid til at lave aftensmad, bade børn og putte i seng. Lille C ville gerne være med til at lave knækbrød, så vi gemmer det til en anden dag, hvor der er tid - nu er mel jo heldigvis ikke det dyreste ;-)

Alt i alt var det jo alligevel en givende søndag, og vi hyggede uden tvivl hele dagen lang. Og vigtigst af alt fik vi brugt tiden sammen, krammet, fortalt røver historier, øvet på cyklen, leget og fjollet inden ugen igen skydes i gang i morgen.