Man får bare lavet så meget ekstra hygge - lige på nær de søndage der, hvor sofaen holder fast i en og man øjeblikkeligt må overgive sig til søndags-syge...
Men sådan var denne søndag heldigvis (for en gangs skyld) ikke.
Manden var ikke hjemme, så jeg havde lavet en lege aftale med en gammel veninde, som jeg tilfældigvis mødte for noget tid siden. Vi havde ikke aftalt nogen præcis tid hun skulle komme, og der var som altid masser af ting jeg lige burde ordne, inden der kom gæster.
Det vigtigste vi skulle nå, var at handle lidt rugbrød og mælk ind, så der var til frokost og kaffen. Det var det smukkeste søndagsvejr, med sne der dækkede vejene og en skarp sol der oplyste det hele og føltes varmende. Så jeg fik en rask løbetur til Netto (sikkert meget yndigt i mine nye gummistøvler :-/ ) mens Lille C øvede sig på cyklen. Hun er en klog, begavet pige og meget lærenem, men den cykel har hun aldrig helt fået taget på. Så vi øver og øver, selvom det er svært, når flyverdragten er i vejen og cyklen hele tiden skal sættes op. Vi var så kede af hun ikke nåede det på den lille cykel, som storesøsteren gjorde - nej hvor var det nemt, når man var større end cyklen selv. Men til sidst sad knæene jo nærmest fast i styret og den stakkels pige, måtte meget mod sin vilje skifte til den store cykel. Og selvom den også er ved at være for lille til hende nu, er hun bare aldrig rigtig blevet glad for den. Det er stadig svært at starte og stoppe. Men vi har da godt mod. En eller anden dag må hun da lærer det, med den cykel mor og søster hun er så heldige at have - og ellers må hun jo bare køre i bilen sammen med far, hvis det skulle komme dertil. Jeg håber det dog ikke, for hvor er det dog befriende med en cykel. Og hvor sætter jeg stor pris på ikke at være afhængig af en bil - heller ikke selvom den holder lige nede på parkeringspladsen.
Hun skal nok komme efter det - det er jeg sikker på og indtil da øver vi alt det vi kan :-)
Vi fik handlet ind og købt lidt ekstra. Faldt over en kornblandning, som jeg ville prøve til de knækbrød jeg har sat mig for at lave - bare for at kunne sige at jeg har prøvet det.
Da vi kom hjem, godt trætte efter alt det cykleri, blev jeg nødt til at tage opvasken for overhovedet at kunne være i køkkenet. Dagen for inden havde jeg brændt min hånd under madlavningen, så opvasken blev for en gangs skyld stående, mens jeg måtte gå trist i seng med en ispose om hånden.
SÅ skulle knækbrødene laves - ih hvor var det spændene. Jeg tændte ovnen så den kunne varme op og begyndte at blande ingredienserne sammen. Men... Jeg nåede kun lige at blande de 2 melblandninger sammen, da der pludselig lugtede fælt i hele køkkenet og bag mig stod der en kæmpe røgsky :-( Der var spildt noget i ovnen og hvad gør verdens dårligste mor? Hun glemmer selvfølgelig at fjerne det.
Så jeg slukkede trist for ovnen igen, stoppede med at blande ingredienserne og tog i stedet en kop kaffe, mens jeg ventede på at ovnen blev kold.
Lille C var meget skuffet - men vi klarede den heldigvis nemt, ved at finde dukkerne frem og lege med mors muffinsforme.
Så med pigerne godt afsat med hver deres aktivitet og veninden der stadig ikke var dukket op, kunne jeg helt alene gå i gang med at ordne ovnen - yndlingsarbejde!!! Det tog jo flere timer og næsten færdig, ringede veninden og sagde at de var lige på trapperne.
Når men nu har jeg da i det mindste en fin ren ovn, til næste gang jeg får lyst til at være den spontane bage-mor.
Da manden kom hjem, var det tid til at lave aftensmad, bade børn og putte i seng. Lille C ville gerne være med til at lave knækbrød, så vi gemmer det til en anden dag, hvor der er tid - nu er mel jo heldigvis ikke det dyreste ;-)
Alt i alt var det jo alligevel en givende søndag, og vi hyggede uden tvivl hele dagen lang. Og vigtigst af alt fik vi brugt tiden sammen, krammet, fortalt røver historier, øvet på cyklen, leget og fjollet inden ugen igen skydes i gang i morgen.
mandag den 21. januar 2013
Jeg ER verdens dårligste mor
Jeg blev mor som 18 årig, alt alt for tidligt, hvis du spørg folk ude i byen. Selv syntes jeg nu det er gået ganske udemærket - altså selvfølgelig lige bortset fra et par mindre detaljer.
Fx kan jeg overhovedet ikke finde ud af at bage - jeg ville ønske jeg kunne og jeg prøver skam ihærdigt at lære kunsten, det går bare sjældent særlig godt.
Jeg går ikke op i alle de giftstoffer der er i cremerne. Skyldig!!!! Jeg nægter at falde med på bølgen over giftstoffer, for det ender jo med at vi ikke må bruge noget som helst. Nogle siger at vi skal bruge en bøtte solcreme om dagen og andre siger at for meget solcreme giver sukkersyge.
Så er der en masse farlige ord, de har puttet i cremerne og jeg kan ikke huske andet end parabener. Til gengæld hørte jeg engang at hvis der var mere end 1 slags parabener i cremen, var det at det blev farligt - eller var det omvendt??? Nix du får mig ikke til at hoppe på det. Jeg tror at hysteri avler hysteri - og at sund fornuft og alt med måde er vejen frem her i livet. Mine børn rør ikke en cykel uden at have cykelhjelm på, de kigger sig for når de går over gaden, de børster tænder med tandpasta og vasker hænder med håndsæbe - helt som da jeg var barn. Til gengæld skal det siges at de 7-9-13 aldrig er syge :-)
Jeg er 29 og stadigvæk i gang med min uddannelse. Det er der mange grunde til men den vigtigste er nok at jeg aldrig har troet nok på selv. Jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg ville være. Det var et noget ringe udvalg, hvis du spørg mig.
Jeg ville gerne være noget stort, noget med mennesker, noget med relame, noget med kreativitet, noget hvor jeg, for at være helt ærlig, var noget vigtigt og gjorde en forskel. Men så skulle jeg jo tage en studentereksamen, for derefter at tage på RUC. Så med en frygtelig eksamensangst, var denne drøm skudt i sænk fra starten af. Nu er jeg dog, endelig langt om længe, startet som eventkoordinator med drømmen om at arbejde med markedsføringsevent i fremtiden. (hvordan det går med uddannelse, skal jeg nok skrive om i et andet indlæg)
Jeg kan ikke huske hvornår mine børn lærte at sidde, hvad de fik i gave deres første jul osv.
Jeg har glemt at skrive alle sjove episoder og ord de har sagt ned i en fin mappe, som jeg så kan give dem når de bliver store.
Og så har jeg slet ikke styr på alt det praktiske. 2 ens sokker - vanter, hue og halstørklæde i en fin kurv i gangen - nøglerne i nøgleskabet - lommeletter i tasken i tilfælde af akut snotnæse - breve fra skole, børnehave, sfo og håndbold i "vigtige papirer skuffen" - mapper med systematisk orden i alle papirerne - ugemadplan - 1 ugentlig handle dag... Ingen af de ting findes hjemme hos mig. Jo måske kan du opleve en enkelt eller to af dem et par gange i løbet af året. Som fx de 10-20 gange jeg prøver at indføre system i familien, og vælter ind i stuen, med favnen fuld af lister, skemaer og ivrigt kalder til familiemøde - for NU skal vi også være en ordentlig familie. Nu skal vi have system, ugemadplan, handle-ind-dag, alle skal have en fast maddag og alle skal deltage i rengøring lørdag formiddag.
Jeg ved ikk om du allerede har gættet det, men min kære familie, lige fra far til lillesøster, sidder med den ene hånd under hagen og kigger lettere opgivende på mig. Nogle gange oplever jeg, til stor glæde et foreslag fra publikum, så jeg bliver endnu mere ivrig over viljen til at være med mig, at jeg er lige ved at tro det rent faktisk kan lykkes.
Den går bare ikke. Jeg kan lige så godt indse først som sidst - min familie er ikke en af dem man ser overalt, hvor det hele bare fungere, der er styr på det hele og ingen slinger i valsen.
Nogle gange er man bare nødt til at acceptere at man ikke kan få det glansbillede man ønskede sig. Måske nok i virkeligheden, fordi det inderst inde slet ikke er det du ønsker dig. Hvis jeg virkelig ville have system der hjemme, så havde jeg nok brugt alle mine weekender, på at rydde op, købe nye smarte mapper med indekssider til papirerne, lagt ungernes sokker fint sammen, fundet den manglende vante og bundet elastik i flyverdragten og ikke mindst lavet den s.... ugemadplan.
Men når andre spørg ind til vores forskellige strømper er mit svar altid det samme "livet er for kort til at parer strømper" og der har du så hele svaret på mit kosmiske kaos - jeg ligger min energi andre steder.
Når de kloge så nu tilføjer "jamen så kan du da bare købe ens sokker" - nej, for hvide og sort sokker er bare ikke lige så sjove, som lilla, grønne og lyserøde sokker, med prikker, striber, hjerter, blomster osv på. Livet er for mig aldrig sort/hvid. Jeg får det galt i halsen. Der skal farver på, der skal leg til og hyggeri.
Så nu har jeg taget den beslutning, at jeg fra og med i dag, vil stå ved den jeg er og så få det bedste ud af det. Jeg vil gøre alt for at få den uddannelse gjort færdig, jeg vil ikke prøve at lære hvilke giftstoffer der er i cremerne, men der i mod vil jeg lære mine børn om sund fornuft.
Jeg vil nyde at afpræve kræfter i køkkenet, og forkusere på at jeg prøvede, fremfor resultatet - dermed ikke sagt at jeg ikke forventer mindst en god kage i ny og næ :-)
Og så vil jeg fortsætte med at prøve at få familien til at makke ret omkring system i hverdagen, for det ville da ærligt talt være lidt nemmere. Pointen med system er jo at man har overskud til så mange andre ting, når man ikke skal lede efter den manglende vante en halv time, før man kan forlade hjemmet - så der må jeg prøve om ikke jeg kan finde på et eller andet der virker, for os.
Så dette er min blog - om at være verdens dårligste mor og hvordan man så lige klarer den derfra!!!
Det er altid godt at skrive sine tanker ned - så derfor er min ide´ at hvis jeg nu skriver om alle mine forsøg, både dem der gik godt og dem der gik skidt, dem jeg ikke er nået til, men godt kunne tænke mig og dem jeg aldrig får prøvet - så tvinger jeg mig selv til at tænke i nye baner - smart ikk?
Jeg regner med (håber) at bloggen om kort tid vil bugne af gode råd, opskrifter, succeshistorier og lækre billeder.
Håber du vil nyde bloggen lige så meget som jeg...
Mange knus fra verdens dårligste mor :-)
Fx kan jeg overhovedet ikke finde ud af at bage - jeg ville ønske jeg kunne og jeg prøver skam ihærdigt at lære kunsten, det går bare sjældent særlig godt.
Jeg går ikke op i alle de giftstoffer der er i cremerne. Skyldig!!!! Jeg nægter at falde med på bølgen over giftstoffer, for det ender jo med at vi ikke må bruge noget som helst. Nogle siger at vi skal bruge en bøtte solcreme om dagen og andre siger at for meget solcreme giver sukkersyge.
Så er der en masse farlige ord, de har puttet i cremerne og jeg kan ikke huske andet end parabener. Til gengæld hørte jeg engang at hvis der var mere end 1 slags parabener i cremen, var det at det blev farligt - eller var det omvendt??? Nix du får mig ikke til at hoppe på det. Jeg tror at hysteri avler hysteri - og at sund fornuft og alt med måde er vejen frem her i livet. Mine børn rør ikke en cykel uden at have cykelhjelm på, de kigger sig for når de går over gaden, de børster tænder med tandpasta og vasker hænder med håndsæbe - helt som da jeg var barn. Til gengæld skal det siges at de 7-9-13 aldrig er syge :-)
Jeg er 29 og stadigvæk i gang med min uddannelse. Det er der mange grunde til men den vigtigste er nok at jeg aldrig har troet nok på selv. Jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg ville være. Det var et noget ringe udvalg, hvis du spørg mig.
Jeg ville gerne være noget stort, noget med mennesker, noget med relame, noget med kreativitet, noget hvor jeg, for at være helt ærlig, var noget vigtigt og gjorde en forskel. Men så skulle jeg jo tage en studentereksamen, for derefter at tage på RUC. Så med en frygtelig eksamensangst, var denne drøm skudt i sænk fra starten af. Nu er jeg dog, endelig langt om længe, startet som eventkoordinator med drømmen om at arbejde med markedsføringsevent i fremtiden. (hvordan det går med uddannelse, skal jeg nok skrive om i et andet indlæg)
Jeg kan ikke huske hvornår mine børn lærte at sidde, hvad de fik i gave deres første jul osv.
Jeg har glemt at skrive alle sjove episoder og ord de har sagt ned i en fin mappe, som jeg så kan give dem når de bliver store.
Og så har jeg slet ikke styr på alt det praktiske. 2 ens sokker - vanter, hue og halstørklæde i en fin kurv i gangen - nøglerne i nøgleskabet - lommeletter i tasken i tilfælde af akut snotnæse - breve fra skole, børnehave, sfo og håndbold i "vigtige papirer skuffen" - mapper med systematisk orden i alle papirerne - ugemadplan - 1 ugentlig handle dag... Ingen af de ting findes hjemme hos mig. Jo måske kan du opleve en enkelt eller to af dem et par gange i løbet af året. Som fx de 10-20 gange jeg prøver at indføre system i familien, og vælter ind i stuen, med favnen fuld af lister, skemaer og ivrigt kalder til familiemøde - for NU skal vi også være en ordentlig familie. Nu skal vi have system, ugemadplan, handle-ind-dag, alle skal have en fast maddag og alle skal deltage i rengøring lørdag formiddag.
Jeg ved ikk om du allerede har gættet det, men min kære familie, lige fra far til lillesøster, sidder med den ene hånd under hagen og kigger lettere opgivende på mig. Nogle gange oplever jeg, til stor glæde et foreslag fra publikum, så jeg bliver endnu mere ivrig over viljen til at være med mig, at jeg er lige ved at tro det rent faktisk kan lykkes.
Den går bare ikke. Jeg kan lige så godt indse først som sidst - min familie er ikke en af dem man ser overalt, hvor det hele bare fungere, der er styr på det hele og ingen slinger i valsen.
Nogle gange er man bare nødt til at acceptere at man ikke kan få det glansbillede man ønskede sig. Måske nok i virkeligheden, fordi det inderst inde slet ikke er det du ønsker dig. Hvis jeg virkelig ville have system der hjemme, så havde jeg nok brugt alle mine weekender, på at rydde op, købe nye smarte mapper med indekssider til papirerne, lagt ungernes sokker fint sammen, fundet den manglende vante og bundet elastik i flyverdragten og ikke mindst lavet den s.... ugemadplan.
Men når andre spørg ind til vores forskellige strømper er mit svar altid det samme "livet er for kort til at parer strømper" og der har du så hele svaret på mit kosmiske kaos - jeg ligger min energi andre steder.
Når de kloge så nu tilføjer "jamen så kan du da bare købe ens sokker" - nej, for hvide og sort sokker er bare ikke lige så sjove, som lilla, grønne og lyserøde sokker, med prikker, striber, hjerter, blomster osv på. Livet er for mig aldrig sort/hvid. Jeg får det galt i halsen. Der skal farver på, der skal leg til og hyggeri.
Så nu har jeg taget den beslutning, at jeg fra og med i dag, vil stå ved den jeg er og så få det bedste ud af det. Jeg vil gøre alt for at få den uddannelse gjort færdig, jeg vil ikke prøve at lære hvilke giftstoffer der er i cremerne, men der i mod vil jeg lære mine børn om sund fornuft.
Jeg vil nyde at afpræve kræfter i køkkenet, og forkusere på at jeg prøvede, fremfor resultatet - dermed ikke sagt at jeg ikke forventer mindst en god kage i ny og næ :-)
Og så vil jeg fortsætte med at prøve at få familien til at makke ret omkring system i hverdagen, for det ville da ærligt talt være lidt nemmere. Pointen med system er jo at man har overskud til så mange andre ting, når man ikke skal lede efter den manglende vante en halv time, før man kan forlade hjemmet - så der må jeg prøve om ikke jeg kan finde på et eller andet der virker, for os.
Så dette er min blog - om at være verdens dårligste mor og hvordan man så lige klarer den derfra!!!
Det er altid godt at skrive sine tanker ned - så derfor er min ide´ at hvis jeg nu skriver om alle mine forsøg, både dem der gik godt og dem der gik skidt, dem jeg ikke er nået til, men godt kunne tænke mig og dem jeg aldrig får prøvet - så tvinger jeg mig selv til at tænke i nye baner - smart ikk?
Jeg regner med (håber) at bloggen om kort tid vil bugne af gode råd, opskrifter, succeshistorier og lækre billeder.
Håber du vil nyde bloggen lige så meget som jeg...
Mange knus fra verdens dårligste mor :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)